Slag, spark, udefrysning og spydige kommentarer. Hver dag bliver tusindvis af elever mobbet.

Det er en udfordring, der kræver god ledelse, mener forskeren bag et nyt studie.

»Rektor er vigtig for at forebygge og håndtere mobning,« siger Sigrun Ertesvåg. Hun er professor ved Læringsmiljøcenteret, Universitetet i Stavanger.

Hun har fundet en sammenhæng mellem tilliden til rektor og mobning i grundskolen.

»Der er meget fokus på mobning, og norske skoler lægger stor vægt på, at tiltag omfatter hele skolen. Alligevel har der været overraskende lidt forskning på rektors rolle,« siger hun.

Fælles reaktioner

Det er det første store norske studie, der peger på en sammenhæng mellem mobning og skoleledelse, målt gennem tilliden til rektor.

Studiet kan dog ikke sige noget om, hvorfor det hænger sådan sammen.

Da hun ikke har undersøgt skolerne over tid, kan Sigrun Ertesvåg heller ikke sige, at god ledelse fører til mindre mobning. Hun tager derfor udgangspunkt i teori og tidligere studier, når hun antyder mulige årsager.

»Vi ved, at det er lettere at bekæmpe mobning ved at handle kollektivt. Det kræver en samordnet indsats fra lærerne, og det kræver igen en stærk ledelse,« siger Sigrun Ertesvåg.

Hun fremhæver, at rektor kan bidrage til fælles standarder på skolen for, hvad der er acceptabel adfærd.

»Hvis alle lærere for eksempel griber ind på samme måde over for elever, der taler grimt til hinanden og behandler hinanden dårligt, kan eleverne ikke spille lærerne ud mod hinanden. 

Rektor påvirker lærerne

Omkring seks procent af elever i første til syvende klasse og fem procent i ottende til tiende klasse svarer, at de bliver mobbet to gange om måneden eller oftere, ifølge Elevundersøgelsen 2013.

»Det temmelig sikkert, at rektor og skoleledelse har indflydelse på elevmiljøet på en skole,« siger Thomas Nordahl, professor i pædagogik ved Høgskolen i Hedmark.

Han laver selv et studie i Danmark, der viser en svag sammenhæng mellem samarbejde mellem skoleledelse og lærere og læringsmiljøet. Læringsmiljø er trivsel på skolen og relationer mellem elever og elev og lærer.

»Jeg tror rektor påvirker mobning indirekte gennem lærere og læringsmiljø, noget der igen påvirker eleverne,« siger Thomas Nordahl.

Samtidig påpeger han, at Sigrun Ertesvågs studie ser på meget få faktorer. Der er meget andet, der kan påvirke mobning, som klasseledelse, undervisning, relationer mellem lærer og elev og forholdet mellem eleverne.

Dårlige rutiner mod mobning

Sigrun Ertesvåg siger, at både forholdet mellem eleverne og relationerne til lærerne er vigtigere end rektors rolle. Men dette betyder ikke, at vi må glemme rektor.

»Tidligere studier viser, at rektor kan spille en stor rolle blandt andet, når det gælder det at gennemføre tiltag mod mobning.«

Hun viser, at mobbeprogrammer sjældent bliver gennemført på en god måde i skolerne.

Mange skoler har dårlige rutiner for at forebygge og håndtere mobning.

En kortlægning, som Nifu Step foretog, om opgaveudførsel for Uddannelsesdirektoratet i 2010 viste, at halvdelen af landets skoler manglede gode rutiner mod mobning. 

En moralsk leder

En masteropgave konkluderede, at mobbeprogrammer ikke er nødvendige, så længe rektor er en synlig leder.

»Nogle skoler har brug for støtte til at arbejde systematisk, men det vigtigste er, at rektor har en klar strategi mod mobning over tid,« siger Bodil Jensen Houg, som skrev masteropgaven ved Universitetet i Oslo om to skoler, der havde succes med mobbearbejdet.

»På disse skoler laver rektor et kollektivt fællesskab, følger op på lærerne og går foran som en moralsk leder. For eksempel ved at være synlig blandt eleverne i frikvartererne,« siger Bodil Jensen Houg.

Nu arbejder hun som landets eneste mobbeombud i Buskerud fylkeskommune.

»Rektor kan blandt andet sørge for, at lærerne bliver enige om, hvordan de skal gribe ind. Det giver tryghed, at eleverne kan forvente de samme reaktioner fra alle lærerne.«

Ansvar for lærerne

Også Ingrid Grimsmo Jørgensen, pædagog og høgskolelektor ved Høgskolen i Lillehammer, mener, at rektor er vigtig.

»Det er rektor og skoleledelsens ansvar at sørge for, at ansatte ved skolen har en solid viden om mobning og ved, hvad de skal gøre, når det sker,« siger hun.

»Lærere har ofte ikke nok viden om, hvordan mobning forebygges, og hvad de skal gøre, når en mobbesituation opstår. Det er noget, som læreruddannelsen har for lidt fokus på,« siger Ingrid Grimsmo Jørgensen.

Hun har ikke selv forsket i dette, men har arbejdet med mobbefænomenet gennem flere år og har snakket med mange rektorer, lærere og forældre, når hun holder foredrag om mobning på skoler.

»Mange rektorer siger, at de ikke arbejder målrettet nok for at forebygge mobning ved deres skole. Flere skoler har en handlingsplan, men har ikke lykkedes med at opbygge en god nok kultur mod mobning blandt lærere og elever.«

Bør se på, hvad rektor faktisk gør

Sigrun Ertesvåg spurgte lærerne, om rektor har tillid hos elever og lærere.

»Det er en indikator for, om rektor generelt har gjort et godt arbejde. Samtidig er det måske mere interessant at se på, hvad rektor faktisk foretager sig som leder,« siger Thomas Nordahl.

»Først må vi finde ud af mere om sammenhængen mellem ledelse og mobning. Så kan vi se nærmere på hvorfor,« siger Sigrun Ertesvåg.

I et andet studie opdagede hun, at mangel på samarbejde mellem lærerne også hænger sammen med mobning.

Signaler om opførsel

»Et eksempel på samarbejde kan være lærere, der bliver enige om at starte dagen på samme måde. Det giver fælles signaler til eleverne om, hvordan de skal opføre sig, for eksempel at de skal komme til tiden, hilse ordentligt og være søde ved hinanden,« siger Sigrun Ertesvåg.

Eleverne lægger mærke til, om lærerne har et dårligt samarbejde, mener hun.

»De opfanger let en negativ tone mellem lærere, der holder opsyn i frikvartererne.«

Men det er svært at vide, hvad der kommer først. Meget mobning og uro i skolen kan også føre til et dårligt samarbejde mellem lærere.

»Effekterne kan forstærke hinanden over tid,« siger Sigrun Ertesvåg.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle