Sammenlignet med 2008, var der i 2012 seks procent færre leverede timer, hvor det er specielt til rengøring, at der leveres færre timer (10 procent lavere end i 2008). Og der er også færre ældre, der i dag får hjemmehjælp. Siden 2008 er der 14 procent færre hjemmehjælpsmodtagere, selvom der kom 115.000 flere ældre til i aldersgruppen 65+.
Det er dog ikke udelukkende en historie om besparelser, da de fleste kommuner samtidig har introduceret en ny politik, hverdagsrehabilitering, som gennem hverdagstræning skal få flere ældre til at blive selvhjulpne. Samtidig ved vi, at de ældre i dag er mere raske og har bedre funktionsevne senere i livet.
Hvor mange ældre der klarer sig selv bedre i dag, og hvor mange der ’bare’ er ramt af nedskæringer vides ikke. Det er dog ikke sandsynligt, at de færre timer og modtagere kun er et udtryk for, at de ældre har det bedre. Senest vidnede ’Køgedommen’, der stadfæstede at kommunerne godt må skære i serviceniveauet, om, at det ikke er en given ret at få de hjemmehjælpstimer man oprindeligt er visiteret til.
Med dommen må kommunerne godt justere på serviceniveauet, selvom man har samme funktionsevne som før, blot der er foretaget en individuel vurdering.
De svenske konsekvenser
Ser vi på det store billede, kan vi derfor se, at vi ganske støt og roligt har omlagt vores hjemmehjælp, så den i højere grad minder om den svenske: færre får, men de svageste får flere timer. Med andre ord, vi satser på de svageste og i mindre grad på de, der har behov for blot lidt hjælp. Med det i mente, at vi så også forsøger at genoptræne de ældre til at være mere selvhjulpne. Men hvad er konsekvenserne af en sådan model?
I Sverige kan man for eksempel se, at familierne i højere grad må træde til, og at de føler sig pressede; hele 70 procent af befolkningen i Sverige mener, at de ældre i for høj grad er afhængige af hjælp fra familien. Én ud af ti forudser, at de må opgive at arbejde for at kunne yde hjælp til et ældre familiemedlem. I Danmark er det kun én ud af tyve – og det var så i 2005. Siden da, er der som beskrevet, sket en del.
Så stor en forskel gør hjemmehjælp
\ Fakta
Artiklen er skrevet af: Stine Rasmussen, Adjunkt, Aalborg Universitet. Tine Rostgaard, Professor, Aalborg Universitet. Sanne Lund Clement, Lektor, Aalborg Universitet Morten Højmose Andersen, Forskningsassistent, Aalborg Universitet
Men gør hjemmehjælpen virkelig den store forskel? På Aalborg Universitet har vi på opdrag af Hjemmehjælpskommissionen undersøgt hjemmehjælpens betydning for de ældres livskvalitet.
Undersøgelsen afdækker de ældres opfattelse af deres livskvalitet med og uden hjemmehjælp og i forhold til en række forskellige domæner af hverdagslivet.
Den gode nyhed er, at det med hjemmehjælpen generelt lykkes at forbedre livskvaliteten hos de ældre. Opgjort som såkaldt ’omsorgsbetinget livskvalitet’ stiger denne fra 0,65 uden hjælp, til 0,84 med hjælp, hvor maksimum er 1.
Samlet set ender livskvaliteten for hjemmehjælpsmodtagerne dermed på niveau med plejeboligbeboere (0,85), som vi så på i en tidligere undersøgelse. Men altså ikke helt på niveau med befolkningen 65+, som har et højere niveau af livskvalitet (0,93).
Undersøgelsen vise også, inden for hvilke hverdagsdomæner det især lykkes at forbedre (eller ikke forbedre) livskvaliteten. Som det ses i figuren, er der en forbedring på samtlige domæner (forbedringen aflæses som forskellen mellem den nuværende og den forventede omsorgsbetingede livskvalitet for hver af domænerne). Forbedringen er størst på domænerne omkring at have kontrol over dagliglivet, føle sig tryg i hverdagen og føle, at ens hjem er rent og komfortabelt. Omvendt så er forbedringen mindst på domænerne, der vedrører social kontakt og aktiviteter.
Hjemmehjælpen kan gøres bedre på de sekundære punkter
På trods af at hjemmehjælpen bidrager til at løfte hjemmehjælpsmodtagernes livskvalitet på samtlige hverdagsdomæner, så er der dog stadig domæner, hvor der fortsat er plads til forbedringer og hvor hjemmehjælpsmodtagerne fortsat har uopfyldte behov. Det gælder i forhold til at have kontrol over dagliglivet og føle sig tryg, men også i forhold til social kontakt og aktiviteter.
Man kan argumentere, at disse to domæner er sekundære for hjemmehjælpens opgaver – er det for eksempel hjemmehjælpens opgave at bidrage til social kontakt? - men ikke desto mindre er domænerne væsentlige for livskvaliteten og påvirket af hjemmehjælpen. Det er også værd at bemærke, at der indenfor domænet bolig er den del ældre, der ikke får opfyldt deres behov, jf. debatten om nedskæringer i rengøringen.
Det er selvfølgelig meget forskelligt, på hvilke domæner den enkelte hjemmehjælpsmodtager har behov og oplever en forbedring af livskvaliteten ved at modtage hjemmehjælp.
Men hvad så med de der kun får ganske lidt hjemmehjælp?
Er det ikke bare lige meget med den halve times rengøring hver anden uge, som størstedelen af de som udelukkende modtager rengøring får? Og kan man ikke som Køge Kommune bare skære den væk eller kraftigt beskære? Ikke nødvendigvis.
Ser vi netop på gruppen af hjemmehjælpsmodtagere, som udelukkende modtager rengøring, opnår denne gruppe af ældre et løft i livskvaliteten i forhold til kontrol og – mindre overraskende – også i forhold til boligen. Og dette selv med ganske lidt hjælp.
Vores analyse viser også, at omfanget af hjælp har betydning for, hvor stor en livskvalitetsforbedring der opnås. Skæres der i hjemmehjælpen, er dette altså ikke nødvendigvis uden konsekvenser for livskvaliteten – også blandt den gruppe som kun modtager en ½ times rengøring hver anden uge.
Skærer man i minutterne, skærer man også i den omsorgsbetingede livskvalitet.
































