Sådan opstod kysset
Kysset er menneskets bizarre variant af at snuse, mener forskere.

Før i tiden blev kysset brugt som indikation på status, her eksemplificeret ved et kunstværk på et stykke af Berlinmuren i Mühlenstrasse af det berømte ’broderkys’ mellem Sovjets Leonid Bresjnev og DDR’s Erich Honecker i juni 1979. (Foto: Colourbox)

Før i tiden blev kysset brugt som indikation på status, her eksemplificeret ved et kunstværk på et stykke af Berlinmuren i Mühlenstrasse af det berømte ’broderkys’ mellem Sovjets Leonid Bresjnev og DDR’s Erich Honecker i juni 1979. (Foto: Colourbox)

I meget gamle dage var lugt den vigtigste sans i mellemmenneskelige forhold, hævder Sheril Kirschenbaum fra University of Texas at Austin, forfatter af bogen ”The Science of Kissing”.

Ved hjælp af lugtesansen kunne man nemlig få en fornemmelse af en persons humør, sundhed og status.

»Man snusede meget, når man hilste på hinanden,« fortæller Sheril Kirschenbaum til Forskning.no.

Ifølge hende antages det, at man i oldtiden hilste på hinanden ved at trække næsen hen over modpartens ansigt, fordi der er porer i ansigtet, som afgiver lugt.

»Over tid udviklede dette sig til, at man begyndte at stryge over læberne,« siger hun.

Inderne var kyssepionerer

De første kendte beskrivelser af kysset som et romantisk fænomen finder man ifølge Forskning.no i det indiske digt ’Mahabharata’. Man mener det er skrevet cirka 1.000 år før vor tidsregning.

»Hun satte munden mod min mund og lavede en lyd, der glædede mig,« hedder det i ’Mahabharata’.

I oldtiden hilste man på hinanden ved at gnide næsen over modpartens ansigt og snuse ind. Ifølge en antropolog, Vaughn Bryant fra A&M University i Texas, USA, udviklede det at snuse sig til at kysse, fordi kys slet og ret var bedre. »Kysset gav meget mere valuta for pengene,« siger han. (Foto: Colourbox)

Historikere mener, at det at kysse på denne tid var ukendt i resten af verden, og at det var Aleksander den Store, som bragte skikken til Europa.

I antikkens Grækenland, ’Hellas’, var kys en måde at formidle social status på, og kysset blev brugt som udtryk for loyalitet blandt mænd i militæret og retsvæsenet.

Kys er for eksempel nævnt i Homers ’Odysseen’, men som et udtryk for underkastelse, og ikke som noget romantisk.

Rangorden afgjorde kyssets placering

I lang tid var det sådan, at placeringen af kysset var afhængig af personens rang, for eksempel om vedkommende var ved hoffet eller i militæret.

Var to personer af samme rang, kunne de kysse hinanden direkte på munden, men underordnede måtte nøjes med at kysse deres herre på kinden, hænderne, fødderne eller på kappen, eller i værste fald kysse støvet foran ham. Sådan fortsatte det helt ind i 1700-tallet.

Romersk kejser forbød kys

At kysse må have været meget populært i Rom i kejsertiden, og kejser Tiberius skal til og med have forsøgt at forbyde kys, fordi han mente, det førte til spredning af spedalskhed.

»Men det lykkedes ham ikke, for folk kunne virkelig godt lide at kysse,« siger Sheril Kirschenbaum til Forskning.no.

At kysse bygger bro mellem vores sprog og handlinger, og kysset bliver i dag mest anset som noget romantisk. Men sådan har det ikke altid være. (Foto: Colourbox)

Flere paver skal også have forsøgt at forbyde kys. Pave Clemens V erklærede for eksempel i 1312, at det at kysse havde utugt som formål og derfor skulle anses som en dødssynd.

Missionærer spredte kysset

Ifølge forskerne forblev kys et kulturelt afgrænset fænomen helt til europæiske missionærer rejste ud til Afrika, Asien og Oceanien i 1800-tallet.

Gennem dem blev kys introduceret i kulturer, hvor det før havde været en helt ukendt skik.

»De tog kyssets glade budskab, såvel som Guds ord, med sig til mange af disse folkeslag,« siger antropolog Vaughn Bryant.

Amerikanske kyssescener forbudt i Japan

I Japan blev kys set på som stødende, da amerikanerne introducerede skikken i landet i 1800-tallet.

Den berømte billedkunstner Rodins skulptur ’Kysset’ blev ganske vist udstillet i Tokyo i 1920, men skulpturen måtte gemmes bag et bambusforhæng. Og så sent som efter anden verdenskrig blev kyssescener fjernet fra Hollywoodfilm, før de blev vist i Japan.

I dag har kysset mange underliggende meninger, ifølge samlivsrådgiver Jeffrey Sumber, der har skrevet en bog om kyssets sociale betydning.

»At kysse er kropssprog. Det bygger bro mellem vores ord og vores handlinger,« siger han.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker