Såden ser global opvarmning ud fra rummet: Skovbrande i det arktiske område er uden fortilfælde
klimaforandringer skovbrande

Grønland er også ramt af skovbrande. Her er det Qeqqata Kommune, nord for Nuuk, fotograferet 14. juli. (Foto: Pierre Markuse/Flickr/CC BY 2.0)

Kilde: 
29 juli 2019

Arktis bliver i disse dage opvarmet dobbelt så hurtigt som resten af planeten, og efter en juni, der satte rekord for at være den varmeste juni-måned nogensinde, er der bogstaveligt talt gået ild i Arktis.

Mere end 100 skovbrande er siden begyndelsen af juni brudt ud i den arktiske region - fra Grønland til Sibirien og Alaska - og flere af dem er så omfattende, at de kan ses fra rummet. Det skriver Science Alert.

I Rusland alene er 11 ud af 49 regioner alvorligt ramt af skovbrande:

klimaforandringer skovbrande

Skovbrande i Ruslands regioner set fra rummet. Fotograferet 21. juli. (Foto: Pierre Markuse/Flickr/CC BY 2.0)

Skovbrande i Arktis er ikke unormalt, men de seneste år er det blevet tydeligt forværrede af den globale opvarmning.

Klimaforskere og The World Meteorological Organization har kaldt dette års skovbrande for »uden fortilfælde« med henvisning til antal og omfang af brandene.

»Der er tale om nogle af de største brande på planeten med et par, der virker til at være større end 100.000 hektarer,« siger klimageograf Thomas Smith fra London School of Economics til USA TODAY

»Mængden af CO2udledt fra brandene ved Arktis i juni 2019 er større end mængden af al den CO2, der er udledt fra Arktis-brande i samme måned fra 2010 til 2018 sammenlagt,« fortsætter han.

Områder, der ikke brænder, lider under røgen, og i større de større byer i Rusland er luftkvaliteten forværret, ifølge en rapport fra NASA Earth Observatory.

ele

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.