Prøv selv testen: Mundbind gør det sværere at afkode, hvad andre føler

»Bhva hbviger duh?«

Ikke nok med, at det er svært at forstå, hvad folk siger til dig; mundbindet skærmer ansigtsmimikken så meget, at vi har svært at se, hvad de maskerede føler.

Det viser adskillige studier fra flere lande - blandt andet en undersøgelse foretaget af studerende fra Aalborg Universitet.

Inden du læser om de rigtige forsøg, kan du lige helt uvidenskabeligt teste dig selv i quizzen herunder, hvor du også ser nogle af de billeder, der er brugt i studierne til at gætte mundbindsmimik.

Besværlighederne kommer ikke overraskende af, at vores følelser er meget effektivt kommunikeret af vores ansigtsudtryk, som nu stort set er dækket til i det offentlige rum:

»Når halvdelen af ansigtet ikke kan ses, har vi ikke samme forudsætninger for at genkende ansigtsudtrykket, da mundbindet ikke kun dækker munden, men også mange af muskeltrækningerne bag udtrykkene i ansigtet. Det gør, at vi får sværere ved at se et smil eller et vredt ansigtsudtryk,« forklarer Frederik Kok, der læser Produkt- og Designpsykologi på 8. semester og er en af de studerende bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse fra Aalborg Universitet.

Særligt følelser som glæde, tristhed, vrede og væmmelse tumlede folk med at genkende i de studerendes studie.

Nok er de aalborgensiske studerende dygtige, og de har fået vejledning af lektor Lars Bo Larsen, men studiet er ikke fagfællebedømt eller udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.

Til gengæld står deres resultater ikke alene: Deres forskning er en form for replikation af tysk forskning udgivet i tidsskriftet Frontiers of Psychology, der når frem til lignende resultater. Tidsskriftet Scientific Reports har også publiceret italiensk forskning, der peger i samme retning.

Med øjnene kan man stadig sige, man er bange

Stort set alle følelser blev sværere for forsøgspersonerne i studiet at aflæse. Undtagen frygten. Og det kan både skyldes frygtens placering og vigtigheden i, hvad følelsen kommunikerer:

»Frygt er en meget basal emotion, som spiller en vigtig rolle for menneskets overlevelse. Så det kan være, at frygt simpelthen er vigtigere for os at aflæse end andre emotioner, fordi den fortæller os, om vi skal få benene på nakken. Vi er således alle naturlige eksperter i at aflæse frygt,« siger Kristian Tylén.

Han er lektor for Institut for Kommunikation ved Aarhus Universitet og har vejledt aarhusianske studerende, der har lavet lignende studier.

Han har læst studiet af de studerende fra Aalborg Universitet, og Videnskab.dk forsøger sig med en lyn- og mini-fagfællebedømmelse. Vil forskeren vurdere, om de aalborgensiske studerendes forskning er pålidelig?

»Det er et studie, der er lavet tre forskellige steder (i Aalborg, Tyskland og tidligere blandt Tyléns studerende, red.) med efterhånden ret mange forsøgspersoner, og man finder generelle træk på tværs af de tre studier,« siger Kristian Tylén, der forsker i sprog- og kognitionsvidenskab.

»Det kan godt give os en indikation på, at det kan være vanskeligt at aflæse folks emotioner alene fra deres ansigter, når de har maske på, at det rammer nogle følelser mere end andre, og at vi i nogle tilfælde har en tendens til at misidentificere nogle følelser, som vi blander sammen med andre. Det, mener jeg, er solidt nok.«

\ Læs mere

Peer review: Sådan foregår tidsskrifters kvalitetstjek

Følelserne bor forskellige steder i ansigtet

Den lille trekant udgjort af øjne, næse og mund rummer et utal af variantionsmuligheder. Små muskelgrupper i ansigtet gør det muligt for os mere eller mindre bevidst at vise, hvad der sker inde i os.

Men nogle dele af ansigtet mestrer bestemte følelser bedre end andre. Det viser studiet 'Mapping the emotional face' udgivet i tidsskriftet Plos One i 2017.

Her skulle forsøgsdeltagerne spille et særegent computerspil, hvor ansigterne med Ekmans og Friesens basisfølelser (se faktaboks) gemte sig bag 48 firkanter. De firkanter, der afslørede ansigtsfølelsen, er fremhævet i billedet herunder.

Glæde, vrede og væmmelse bor fortrinsvis omkring munden, der som bekendt er den del af ansigtet, der maskeres af mundbindet. De studerendes studie og det tyske, fagfællebedømte viste begge, at det særligt var de følelser, forsøgsdeltagerne tumlede med at identificere.

Lettere var det som bekendt med frygten, der i nedenstående illustration er det midterste af billederne og altså oftest genkendes på øjnene.

»Frygt er en af de emotioner, som vi udtrykker i høj grad i øjenregionen. Det kan være en af forklaringer på, at masken åbenbart ikke påvirker vores evne til at genkende frygt hos andre personer,« siger Kristian Tylén da også.

Laboratoriefølelser er ikke ægte følelser

Selvom mundbindet altså med overvejende sandsynlighed har en betydning for vores evne til at læse andre menneskers følelsesliv, siger Kristian Tylén, at vi ude i virkeligheden har meget andet at støtte os til end generiske fotos af kunstige følelser, som tilfældet har været med forsøgsdeltagerne i studierne.

»Man har ikke haft ansigtsbevægelserne med, stemmens toneleje eller den kontekstuelle information om, hvad det er for en situation, de befinder sig i, for at nævne nogle få eksempler.«

Indimellem kan konteksten for følelserne faktisk have større betydning end følelsesudbruddet i sig selv, påpeger forskeren.

»Studier viser, at det kan være svært at kende forskel på et glædesbrøl og et vredesudbrud. Man kender det fra for eksempel tenniskampe, hvor vinderne smider rundt med deres ketcher og brøler. Hvis man observerer det uden at kende den omkringliggende kontekst, så kan det være svært at afgøre, om det er det ene eller det andet,« siger Kristian Tylén leende.

Fyr op for tonelejet og kropssproget!

- Kan mundbindene være med til at forværre en generel ensomhedsfølelse i befolkningen?

»Følelser af samhørighed og intimitet i interaktionen forsvinder med mundbindet. I og med, det er vanskeligt at aflæse hinanden, kan man forestille sig, at folk ikke reagerer på hinandens følelser, som de ellers ville,« siger Kristian Tylén.

»Vi misser at nogle er kede af det og har brug for trøst, eller at nogen ikke er tilpasse i situationen. Man kan godt have en fornemmelse af, at mundbindet sættes op som en skærm mellem folk, der skal interagere med hinanden, en form for skjold, som gør, at man mister noget af den udtryksfuldhed, der er i vores interaktioner.«

Heldigvis er der rigeligt at gøre, hvis man vil sikre sig, at man når udover mundbindet. Tylén påpeger, at vi er enormt gode til at tilpasse os en ny verden.

»Når vi pludselig bruger mundbind, skal vi finde nye måder at omgås hinanden på. Vi skal vænne os til at gestikulere mere, bruge vores talemelodi en smule mere, så vi kompenserer for, at vi nu har nogle tegn, der ikke længere er tilgængelige for vores samtalepartnere.«

»Der vil sandsynligvis ske det, at vi finder måder til at kompensere for det, vi mangler. At vi bliver dygtige til at finde andre virkemidler, når vi skal kommunikere med hinanden,« slutter Kristian Tylén.

\ Læs mere

Sådan kan mundbind blive mere miljørigtige

\ Læs mere

Virker mundbind? Sådan bruger du evidenspyramiden til at finde svar

Kan du gætte, hvilke følelser der gemmer sig bag mundbindet? (Illustration: Foto: Ebner et al. / Claus-Christian Carbon)

Her ses damen uden mundbind. Hun er selvfølgelig henholdsvis glad og neutral! (Foto: Ebner et al. / Claus-Christian Carbon)

1 / 2