Et internationalt hold forskere har med fundet af fossilt DNA fra 41.000 år gamle barnetænder i Italien nået en ny milepæl i debatten om neandertalerne og timingen af de første moderne menneskers ankomst til Europa.
Timingen er helt afgørende for at forstå en af de mest spændende begivenheder i vores forhistorie: Mødet mellem moderne mennesker og neandertalere.
Studiet viser at tænderne er menneske- og ikke neandertaltænder, og det placerer en omdiskuteret redskabskultur lige præcis i de afgørende år, hvor mennesket ankommer, og neandertalerne forsvinder. Forskerne foreslår, at teknologien kaldet proto-aurignacien har været medvirkende til neandertalernes fald.
»Det er et stærkt studie, med spændende - potentielt afgørende -implikationer for vores forståelse af forholdet mellem neandertalere og Homo sapiens på det europæiske område,« siger Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionsstudier ved Aarhus Universitet og kommende direktør for Statens Naturhistoriske Museum.
Han har ikke deltaget i studiet, der netop er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.
Neandertalere har fået en renæssance
De seneste år har vores opfattelse af neandertalerne taget en dramatisk drejning. Ny viden har så at sige løftet neandertalerne op på et højere stadie, hvor man mere og mere ser dem som vores ligemænd, og mindre og mindre som de dorske hulemænd de traditionelt har været afbilledet som. Udviklingen er drevet af fund, der viser, at de begravede deres egne, smykkede sig, brugte symboler, tog sig af tilskadekomne og svagelige gamle og brugte mere avancerede redskaber end man har antaget.
Læs også: Neandertalere var som mennesker: Begravede deres døde
Som prikken over i'et lykkedes det for et par år siden at kortlægge neandertalernes arvemateriale, som chokerende afslørede, at vores forfædre mødtes og fik børn med neandertalerne.
Læs også: Komplet neandertal-genom fuld af sex og overraskelser
Sporene af det møde bærer alle nulevende mennesker udenfor Afrika på i dag. Vi er med andre ord et par procent neandertaler. Men præcis hvem var de moderne mennesker, der mødte neandertalerne?
Stod neandertalere bag den ikoniske aurignacienkultur?
Det spørgsmål er også blevet mere uklart blandt andet på grund af genetiske studier fra DNA fra skeletter af tidlige europæere. De viser nemlig, at de første moderne mennesker, der ankom til Europa, ikke har efterladt noget særligt aftryk i os frem til i dag. Vi er derimod efterkommere af langt senere indvandringsbølger af agerbrugere.
Grundlæggende er spørgsmålet om, hvor meget neandertalerne adskiller sig fra de første moderne mennesker også et spørgsmål om os selv, og hvad der gør os enestående som mennesker. Og det er her de italienske tænder kommer ind i billedet.
Tænderne knytter sig nemlig til en redskabskultur kaldet proto-aurignacien, der traditionelt er blevet set som en forløber for den avancerede kultur, der blomstrer op i Europa kaldet aurignacien, som knyttes til mennesket.
Men i takt med at neandertalerne er "steget i hierakiet," er der blevet sået tvivl om det billede, fordi de få levn man har knyttet til de tidlige aurignacien- og protoaurignacien-fund potentielt både kan være fra neandertaler og menneske.
Tvivlen styrkes af andre redskabskulturer, der er overraskende avancerede, som den berømte Châtelperronienkultur, men udelukkende er knyttet til neandertallevn.
Så spørgsmålet har de seneste år været hvem der faktisk skabte de ældste proto-aurignacien redskaber og om skaberne i virkeligheden var neandertalere. I givet fald ville det vælte timingen og billedet af de første moderne menneskers møde med neandertalerne i Europa.
Svaret findes i fossilt DNA
Med de nyeste genetiske teknologier er der opstået én sikker måde at finde svaret: Kortlæg DNA'et fra levnene.
Og hvem andre end professor Svante Pääbo ved Max Planck Instituttet i Leipzig, Tyskland som kortlagde neandertalerens arvemateriale skulle gøre det?
»Vi har ventet på det her studie,« siger ekspert i fossilt DNA dr. Hannes Schroeder ved Center for GeoGenetik på Københavns Universitet.
Han peger på, at man med nye dateringsmetoder i 2011 viste, at de her levn med den helt rette alder fandtes, og nu har Pääbo så slået sig sammen med de italienske arkæologer ledet af Stefano Benazzi ved Bologne Universitet.
De studerer to barnetænder fundet i 1992 og 1976 i henholdsvis Grotta di Fumane og Riparo Bombrini hulerne i det nordlige Italien, som er de ældst kendte levn knyttet til proto-aurignacien eller aurignacien-redskaber.
I den ene tand har DNA overlevet, og det er nu lykkedes forskerne at kortlægge det såkaldte mitokondrie-DNA (mtDNA), som er en særlig del af arvematerialet, der findes i mange kopier i hver celle og derfor er lettere at kortlægge.
Ved at sammenligne med mtDNA fra 54 nulevende mennesker, 10 tidlige mennesker, 10 neandertalere, 2 denisovaer, 1 Homo heidelbergensis og 1 chimpanse viser de, at DNA'et og dermed tanden helt klart er et moderne menneske.
»Studiet er meget overbevisende,« siger Hannes Schroeder.
DNA'et er helt sikkert fra et menneske
Schroeder fremhæver, at forskerne gør ekstra meget ud at sikre ægtheden af DNA'et ved at smide alt det DNA ud, som ikke bærer et karakteristisk skadesmønster, der vidner om deres alder.
»Normalt tjekker man blot, at skaderne er tilstede og så fæstner man lid til DNA'et, men de går skridtet videre og filtrerer det ud som de er sikre på,« siger Schroeder.
Han peger desuden på, at mtDNA'et kan bruges til at følge slægtslinjer tilbage i historien og her ligger tandens mtDNA ved roden af en europæisk linje kaldet R. Det samme fandt Leipzig gruppen sidste år i DNA'et fra en 45.000 år gammel sibirisk mand og det indikerer igen kraftigt, at det er tandens oprindelige DNA.
Læs også: Verdens ældste menneske-genom sladrer om sex med neandertalere
Med CT-skanninger analyserer Stefano Benazzi og kolleger desuden de to tænders emalje og kan vise, at emaljen er tyk som hos moderne mennesker og ikke relativt tyndere som hos neandertalere.
Mødet med neandertalerne
Det spændende er så, at de ældste neandertalerlevn fra det område af Europa er 39-41.000 år gamle og de altså ser ud til at forsvinde 1-2.000 år efter menneskets ankomst. Derfor foreslår de, at det er proto-aurignacien kulturen, der udløser neandertalernes undergang.
Men den konklusion mener Peter C. kjærgaard er for tidlig.
»Studiet viser, at moderne mennesker og neandertalere har levet side om side i Middelhavsområdet i mere end 1.000 år og selvom det evolutionært set kun er et øjeblik kan der altså ske meget mellem to så ens menneskearter,« siger Kjærgaard.
»Det giver os stadig intet indblik i hvad der er sket og hvorfor neandertalerne uddøde.«
Det vigtige ifølge Kjærgaard er derimod, at fundet nu giver os en geografisk og kronologisk ramme, som er det hidtil bedste udgangspunkt for at forstå, hvad der faktisk skete.
Forskerne venter stadig på det fulde genom
Måske er svaret allerede på vej.
»Jeg håber på, at Leizig-gruppen følger det op med et fuldt genom. De har jo tidligere kortlagt mitokondrie DNA fra en Homo heidelbergensis, som er ti gange ældre, så måske er det allerede på vej,« siger Schroeder.
Med det fulde genom vil vi kunne få et meget interessant indblik i mødet mellem moderne mennesker og neandertalere.
»Vi ved jo vores forfædre og neandertalerne fik børn sammen, så det får jo en til spekulere over det møde, og det må jo have været en ret tæt relation,« siger Hannes Schroeder.
Det fulde genom vil afsløre, om disse første mennesker også var blandede og om neandertalbidraget måske var væsentligt større end de cirka 2 procent, vi ser i dag. Eller måske vil det vise, at den europæiske gren af de første moderne mennesker slet ikke blandedes med neandertalerne.
Det første kunne tale for, at neandertalerne var ligeværdige, men forsvandt fordi de blev opslugt af et nyt mangfoldigt folk mens det andet kunne tale for, at neandertalerne var underlegne og blev udkonkurreret.
Hvis det viser sig, at de var blandede vil man endda kunne løfte dynen og se at en neandertalmand må have gjort en menneskekvinde gravid, fordi mitokondrie DNA'et er specielt ved at nedarves udbrudt fra moderen og altså må stamme fra en menenskekvinde. De svar kan man håbe venter lige om hjørnet.
