Offentligt ansatte arbejder også for samfundets skyld

Offentligt ansatte forsøger at lave mindst muligt og få flest mulig penge.

Sådan opfatter New Public Management-bølgen (NPM) de mennesker, der leverer offentlige ydelser såsom undervisning, børnepasning og sygehusbehandling.

Det er rigtigt, at offentligt ansatte gerne vil have gode arbejdsforhold og høj løn. Det er forkert, at det er deres eneste motivation.

NPM-bølgens unuancerede syn på offentligt ansatte er et problem, fordi det står i vejen for at forbedre den offentlige sektor.

Rene egoister styres ved at lokke dem med gulerødder (resultatløn) eller ved at svinge pisken (regulering og kontrol), men styring, der i stedet anerkender, at de ansatte motiveres af at gavne både samfundet og sig selv, kan indeholde et skjult potentiale.

Her kan ny dansk forskning hjælpe os til at forstå offentligt ansatte og til at indrette den offentlige sektor, så vi får bedre offentlig service til de samme eller færre skattekroner.

En reaktion på New Public Management

Siden 2007 har et dansk forskerteam undersøgt, i hvilket omfang danske offentligt ansatte motiveres af at gøre godt for samfundet og andre mennesker.

Denne type motivation kaldes også public service-motivation. Arbejder skolelæreren for, at børnene skal blive dygtigere og ikke kun for at tjene penge og kunne gå hjem klokken 14? Bekymrer sygeplejersken sig om forebyggelse af sygdomme? Svaret er ja for de flestes vedkommende.

Sygeplejersken tager den forebyggende patientsamtale, selvom det ville være nemmere at lade være. Skolelæreren bruger ekstra tid på skole-hjem-samtaler.

Dertil kommer, at offentligt ansatte i høj grad bliver motiveret af selve arbejdsopgaverne. Sygeplejersken nyder kontakten med patienterne, og de fleste lærere kan godt lide at være sammen med børnene.

Varm luft eller reelle effekter?

Men hvad betyder det for os som borgere og brugere? Hvordan kan vi vide, at de nævnte indre motivationsformer ikke bare er varm luft?

Forskerne har sammenholdt de ansattes udsagn om deres motivation med registerdata, og det viser sig for eksempel, at elever undervist af højt motiverede lærere får bedre afgangsprøvekarakterer.

SOSU-medarbejdere, der er mere motiverede af indholdet i deres opgaver, viser sig også at være mindre syge, og praktiserende fysioterapeuter med høj motivation til at bidrage samfundsmæssigt prioriterer handicappede patienter, selvom disse patienter ofte kræver en ekstra indsats.

Ikke kun i den offentlige sektor

Eksemplet med fysioterapeuterne viser, at indre motivation ikke kun findes blandt offentligt ansatte. Selv private fysioterapeuter har høj indre motivation og handler derefter.

Offentligt ansatte er dog mere rettet mod at give et samfundsmæssigt bidrag, mens privatansatte fokuserer mere på at hjælpe de enkelte brugere. Motivationen påvirker nemlig valget af job og uddannelse, ligesom der sker en socialisering under uddannelsen og på arbejdspladsen.

Her er offentlige arbejdspladser bedst til at opretholde motivationen til at bidrage samfundsmæssigt.

Fortrængning eller forstærkning

Styring, som de ansatte opfatter som kontrollerende, kan fortrænge den indre motivation. Det gælder både regler og løn.

Til gengæld virker styring ekstra godt, hvis den opfattes understøttende. På universiteterne opfatter nogle forskere bonus for at publicere artikler som en kontrolforanstaltning, mens andre ser det som et klap på skulderen.

Det gør en markant forskel: Da bonussen blev indført i 2001, så vi et decideret fald i antallet af artikler på de institutter, hvor bonussen blev opfattet som kontrol, mens en understøttende bonus modsat formåede at hæve antallet af publicerede artikler per forsker.

Tilsvarende har folkeskolelærere også mindre motivation, hvis de ser elevplaner som kontrol sammenlignet med lærere, der ser dem som en hjælp i undervisningen.

Et sidste eksempel er SOSU-medarbejdere, hvor opfattelsen af dokumentationskrav som kontrollerende hænger negativt sammen med motivationen.

Budskabet er enkelt: Det handler om at styre på en måde, som ikke fortrænger den indre motivation.

De meler også egen kage

Der er flere grunde til, at man ikke bare skal undlade at styre. Dels tilskynder gulerod og pisk faktisk til større indsats, så længe man kan undgå fortrængning af den indre motivation.

Dels har offentligt ansatte og politikere ikke altid samme opfattelse af, hvad formålet med de offentlige ydelser er.

Man skal heller ikke lukke øjnene for, at offentligt ansatte også kan være egennyttemaksimerende og måske nogle gange ligefrem griske.

Styringen skal kunne håndtere både 'hvide riddere', der ønsker at hjælpe andre, og deres modsætninger i form af 'landsknægte', der alene fokuserer på at hjælpe sig selv.

Fokus på indre motivation må ikke få os til at glemme, at nogle offentligt ansatte også meler deres egen kage.

Bedre offentlig service til færre penge

NPM skal således ikke smides ud med badevandet, og nøglen til statskassen skal ikke overdrages til de offentligt ansatte.

For at skabe en bedre offentlig service inden for de økonomiske rammer skal vi i stedet bygge på et nuanceret syn på offentligt ansatte, hvor styringen skal respektere deres ønske om at give et samfundsmæssigt bidrag inden for de politisk bestemte rammer.

Allerede nu styrer mange offentlige ledere via dialog og med respekt for de ansattes råderum. Potentialet eksisterer altså for at lave styring, der både sætter retningen og undgår at fortrænge de ansattes motivation.