Inden for visse faggrupper er der en kløft mellem forskere og praktikere, for eksempel inden for journalistik.
I modsætning til andre professioner som medicin eller jura, hvor praktikerne har studeret og er blevet uddannet af forskerne på de samme uddannelsesinstitutioner, har feltet journalistik været præget af gensidig mistænksomhed eller ligefrem modstand mellem forskere på den ene side og praktikere på den anden.
Efterhånden som også journalistik bliver mere akademiseret, er der brug for stærkere broer mellem praktikere og teoretikere.
Kløften mellem journalistikforskere og praktikere stammer blandt andet fra et paradigme, hvor man har betragtet forskning og formidling af resultater som en top-down-proces, hvor forskeren har en bedre og mere rigtig viden end praktikeren.
Dialog mellem praktikere og forskere giver indsigt
Den moderne version af humanistisk forskningssamarbejde handler derimod om at skabe en ligeværdig relation mellem forsker og praktiker, hvor begge anerkender, at den anden part har en vigtig viden.
I denne ligeværdige relation sker en dialog, en udveksling af viden og en diskussion, hvor man i fællesskab bliver klogere på praksis.
I et konkret forskningsprojekt har vi kigget nærmere på, hvordan det foregår, når studerende er i praktik.
Dette projekt har bygget på et samarbejde mellem praktikere og os som forskere, og resultaterne kan gøre såvel de erfarne praktikere og studerende mere bevidste om praktikperiodens indhold og form, så praktikanterne lærer mest muligt, og virksomhederne samtidig får det bedste ud af praktikanterne i form af eksempelvis nye ideer og mere effektiv opgaveløsning.
Metoden kan hjælpe praktiksteder
Hvert år er hundreder af studerende i praktik. De uddanner sig til journalist, lærer, pædagog, sygeplejerske, læge eller andet, men fælles for dem er, at en del af deres uddannelse foregår uden for uddannelsesinstitutionen, nemlig i den virkelighed de engang skal arbejde i.
Men hvad sker der i praktikperioden? Hvordan lærer man egentlig ved at være en del af praksis? Og hvordan skaber man et hensigtsmæssigt læringsmiljø, hvor praktikanterne lærer mest muligt?
Ledelsen i en organisation planlægger praktikperioder baseret på, hvad, man tror, vil fungere.
Men analyser af, hvad der rent faktisk sker, og af hvad der fungerer og ikke fungerer i praktikken, kan medføre, at man kan planlægge praktiktiden ud fra en faktisk viden om, hvad der virker:
Hvordan praktikanter typisk tænker, hvordan de typisk agerer, og hvad de typisk har let eller svært ved.
I vores studie dokumenter vi, hvordan journalistpraktikanternes læringsprocesser foregår.
Detaljerede iagttagelser af interaktion
Vi har kun kunnet finde svar på, hvad der virker, ved at opholde os på praktikstederne sammen med praktikanterne:
Vi har set, hvad der sker. Vi har lyttet til, hvad der bliver sagt, og hvordan det bliver sagt. Vi har været opmærksomme på, hvad de involverede rent faktisk gør med eksempelvis mimik eller gestik.
Det er disse meget detaljerede iagttagelser af interaktionen mellem praktikanter og de erfarne medarbejdere i organisationen, som har gjort det muligt at komme med forslag til forandring i et forsøg på at skabe de mest givtige praktikperioder og læringsmiljøer for praktikanterne.
Praktik er en rejse ind i virksomheden
Praktikantundersøgelsen har givet os mulighed for at lave en lærebog, Journalist i praktik, som er beregnet til at være en del af undervisningen af studerende, der skal i praktik.
Samtidig har vi udarbejdet hjemmesiden praktikantvejleder.dk, som videregiver viden om praktikanter og praktikforløb til praktikantvejlederne i organisationerne og til de undervisere, som arbejder med de studerende både før og efter deres praktikperiode.
For det er svært for praktikantvejledere at facilitere læring, og det er også ofte en udfordring for undervisere at integrere praktik i uddannelsen og skabe en hensigtsmæssig kobling mellem teori og praksis.
Disse ting kan vi fortælle om, netop fordi vi har studeret praktikperioder og praktikanter på et meget detaljeret mikroniveau.
Praktikperioden er som en servicerejse
Et af de vigtige forskningsresultater fra Praktikantundersøgelsen er den detaljerede beskrivelse af praktikperioden som en servicerejse i forhold til den medieorganisation, som praktikken foregår i.
Servicerejse er et begreb, man arbejder med inden for kommunikationsforskningen. Her anskuer man hele den proces, hvor medarbejderen er i kontakt med en given virksomhed som en sammenhængende proces.
Servicerejse-begrebet knytter an til, at medarbejderen, ligesom hvis vedkommende skulle på en rigtig rejse, gennemgår en række faser:
- Man vælger destination (Man vælger praktiksted)
- Man ankommer til destinationen (Man starter i praktik)
- Man opholder sig på destinationen (Man er i praktik)
- Man forlader destinationen (Man forlader organisationen)
Input til bedre uddannelser
Det vigtige princip i analysen af servicerejsen er, at der på en sådan 'rejse' er en række vigtige touch points, hvor en række faktorer påvirker, hvordan medarbejderen oplever rejsen i organisationen.
På baggrund af Praktikantundersøgelsen har vi identificeret vigtige touch points på denne rejse i form af vigtige begivenheder i de forskellige dele af processen, og hvilke faktorer der afgør, hvordan praktikanten oplever rejsen i organisationen.
Og både i bogen og på hjemmesiden beskriver vi disse touch points i løbet af praktikperioden, hvor man som medieorganisationen bør gøre sig anstrengelser for at gøre en forskel og forbedre oplevelsen og dermed læringen for praktikanterne.
Derudover giver vi input til, hvordan man som praktiksted og som praktikantvejleder kan tilrettelægge den mest hensigtsmæssige praktikperiode for journalistpraktikanten.
Forskningsprojektet og de to formidlingsprodukter bliver et eksempel på, hvordan moderne humanistisk forskning samarbejder med erhvervslivet og bidrager til værdiskabelse ved at beskrive og analysere en vigtig praksis, i dette tilfælde praktikperioden.
