Højere IQ i kulturel intelligens

Claus byder sin nye ukrainske kollega Yuriy velkommen i marketingsafdelingen. Fremover skal de to arbejde tæt sammen om at løse nogle annonceopgaver. Men de to bliver hurtigt trætte af samarbejdet. »Typisk ukrainer, de kan da heller aldrig overholde deadlines,« tænker Claus. Yuriy tænker pudsigt nok det samme. »Typisk dansker, de afleverer altid alting for sent.«

Fordomme overfor andre kulturer er der masser af i danske virksomheder, og det er et stort problem, når virksomhederne i højere og højere grad får brug for at ansætte mennesker fra vidt forskellige nationaliteter. Det giver dårligt arbejdsmiljø, og det kan tydeligt ses på bundlinjen. Men det problem vil en gruppe forskere fra Institut for Sprog og Kultur på Aalborg Universitet nu gøre noget ved. De er netop gået i gang med et forskningsprojekt med titlen ‘Kulturel intelligens på arbejdspladsen’, som skal undersøge, hvad det er, der trigger kultursammenstød på de danske arbejdspladser. Undersøgelsen skal munde ud i konkrete handlingsplaner for uddannelsesinstitutioner og guidelines for de danske virksomheder.

»Når vi møder et menneske fra en anden kultur, har vi alt for travlt med at putte dem i bås alene efter deres nationalitet. Vi glemmer, at det er en rigtig person, der står foran os med egne følelser og holdninger. Og individets personlighed har i de fleste tilfælde langt større betydning for, hvordan samarbejdet fungerer, end de ofte små kulturelle forskelle, der er mellem os og dem,« siger projektleder Inger Askehave fra Institut for Sprog og Kultur. Medarbejderne skal reflektereI første omgang har de derfor udleveret logbøger til medarbejdere i en lang række danske virksomheder, hvor mennesker fra vidt forskellige kulturer arbejder tæt sammen. I logbøgerne skal medarbejderne dagligt reflektere over de situationer, hvor tingene går skævt i hverdagen. De skal beskrive hvornår de oplever, at medarbejdere med forskellig kulturel baggrund misforstår hinanden eller hvad det lige var, der startede en konflikt.

Målet med logbøgerne er ikke at kaste lys over alle typer af konflikter. Snarere skal logbøgerne starte en refleksionsproces hos medarbejderne. De skal tvinge dem til at reflektere over deres egne fordomme, og få dem til at tænke over hvordan de selv dømmer mennesker med en anden kulturel baggrund end deres egen.

»Mange konflikter opstår, fordi vi tror, at en amerikaner tænker på én bestemt måde, og en japaner på en anden. Vi dømmer og vurderer vores kollegaer alene ud fra deres nationalitet. Jeg håber, at logbøgerne kan tvinge medarbejderne til at tænke lidt mere nuanceret og forholde sig til det enkelte individ i stedet for,« siger Inger Askehave. Tanken er altså at projektet i sig selv også skal have en opdragende effekt på de virksomheder, der deltager i det. »Ofte så er det slet ikke kulturforskelle, der er årsagen til konflikten, men generaliseringer og fordomme. I en virksomhed var der eksempelvis en konflikt mellem de danske og de ukrainske medarbejdere. Danskerne påstod, at ukrainerne ikke overholdt deres deadlines. Men spurgte man ukrainerne, så syntes de klart, at det var danskerne selv, der brød dem. Det viste sig, at det var enkelte personer i begge lejre, der var problemet, altså ikke en generel tendens,« siger Inger Askehave. Lille øvelse havde stor effekt En af de virksomheder, der er med i projektet, er Celenia Software i Ålborg. Celenia gik med i projektet, da virksomheden er geografisk spredt. »I ledelsen har vi længe været klar over, at kulturelle forskelle har været årsag til misforståelser og dårlig kommunikation. Vores virksomhed beskæftiger sig med softwareudvikling, hvor det i høj grad er vores medarbejderes kompetence vi sælger til vores kunder. Derfor er vi mere afhængige af, at forstå hvordan vores medarbejderes kulturelle baggrund kan influere på deres gøres og laden,« siger administrerende direktør Rex A. Clausager. Virksomheden har selv arbejdet lidt med disse kulturelle forskelle i gennem et træningsforløb med lederne. Virksomhedens største udviklingscenter ligger i Ukraine – ledelsen spurgte, hvordan de ukrainske medarbejdere ser på sig selv og hvordan de ser på deres danske kollegaer. Herefter blev virksomhedens danske ansatte sprugt om det samme. »Allerede denne lille øvelse fortalte, at de kunne vinde meget ved at forstå hinandens udgangspunkt. Denne erkendelse har gjort, at det var naturligt for os at gå med i dette projekt. Desuden tor vi, at det kan hjælpe os med at udarbejde en form for checkliste over, hvad vi skal være opmærksomme på i forhold til etablering i og salg til nye lande,« siger Rex Clausager.

Lærebøger var fordomsfulde Fordomme er umiddelbart svært at gøre noget ved, men et godt sted at tage fat, er på uddannelsesinstitutionerne. Faktisk fik Inger Askehave idéen til forskningsprojektet mens hun underviste i interkulturel kommunikation på de erhvervssproglige uddannelser på Ålborg Universitet. Hun lagde mærke til, at lærebøgerne havde en tendens til at trække bestemte holdninger og måder at være på ned over hele befolkningsgrupper. Det enkelte individ forsvandt.

»Det er rigtigt nok, at der er kulturforskelle, og at det selvfølgelig også er noget, man skal forholde sig til på en arbejdsplads. Men problemet er, at du ikke kan bruge den til ret meget, når du skal omgås levende mennesker. Bøgerne får eleverne til at putte mennesker i bås efter deres nationalitet, de glemmer individet og det er farligt,« siger Inger Askehave.