Der har de seneste par år været en ny bølge af succesfulde amerikanske og britiske tv-serier.
Serier som True Detective, House of Cards, Sherlock, Breaking Bad, Homeland, Game of Thrones og Boardwalk Empire har alle høstet gode anmeldelser og har været meget populære blandt seerne.
Selvom disse tv-serier umiddelbart kan virke meget forskellige, har de alligevel en række klare lighedstræk, skriver lektor i medievidenskab på RUC Helle Kannik Haastrup i et blogindlæg.
»Fælles for dem er, at de er interessante eksempler på den nye ‘television storytelling’ eller ‘televisuelle poetik’ som medieforskeren Jason Mittell kalder det i sin kommende bog Complex TV«, skriver Helle Kannik Haastrup.
Hun har med afsæt i Mittells televisuelle poetik lavet et spændende indlæg om, hvordan der kan identificeres fem kendetegn for de nyskabende amerikanske og britisk tv-serier: De nye tv-serier: Udfordring og fordybelse
Nyskabende fortællinger
De fem kendetegn dækker blandt andet over referencer til et præeksisterende kulturelt fællesskab, der indbyder seerne til at engagere sig i fortællingens udfordmning, samt brugen af filmisk æstetik, og et komplekst narrativ der indeholder skæve karakterer.
»Den serielle tv-fortælling kan med sin kompleksitet holde tv-seere fanget og kan skabe skæve karakterer, som det er en udfordring at være i selskab med,« skriver Helle Kannik Haastrup.
De fem kendetegn viser et analytisk perspektiv på, hvordan de nye tv-serier udfordrer tv-mediet med krævende og nyskabende fortællinger.
Du kan læse meget mere om denne spændende analyse af udviklingen inden for tv-serier her: De nye tv-serier: Udfordring og fordybelse
Mange andre gode blogs
Der kommer hele tiden nye, gode blogindlæg på Videnskab.dk's blogside. Vi har her lavet en kort opsamling på nogle af de mest interessante blogindlæg, der har været bragt i den seneste tid:
Kan der gå inflation i biodiversitet?
Det kan måske virke lidt overraskende, at der konstant foregår livlige diskussioner blandt biologer om hvad en art egentlig er. Forvirringen om definitionen på artsbegrebet gør, at det er svært at få ordentlig styr på, præcis hvor meget biodiversitet der findes på Jorden. Rasmus Heller, der er postdoc ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og ny Evolutionsblogger på Videnskab.dk, tager i sit første blogindlæg et kritisk blik på diskussionen.
Kan en FN-skat løse klimaproblemerne?
FN’s klimamøder viser gang på gang, hvor svært det er for verdens lande at nå til enighed om en fælles forpligtende aftale om bekæmpelse af den globale opvarmning. Hvis udviklingen fortsætter kan det få store miljø- og klimamæssige konsekvenser, og derfor har Niels I. Meyer, der er professor emeritus på DTU, foreslået en lidt alternativ måde, at løse problemerne på. Ideen er, at det internationale samfund i fællesskab giver en kompensation svarende til halvdelen af den forventede indkomst, for at eksempelvis store olieboringsprojekter ikke bliver igangsat. Det kan du læse meget mere om i dette interessante indlæg.
Psykometri, Entheogener og Den Primære Religiøse Oplevelse
Psykedeliske stoffer som LSD, Meskalin og Psilocybin kan under de rette omstændigheder forårsage spirituelle oplevelser, der ellers kun ses i forbindelse med mysticisme eller religiøs ekstase. Sebastian Leth-Petersen, Ph.d-stipendiat ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet, har lavet et interessant indlæg om de psykedeliske stoffers effekt, og hvordan man kan definere en religiøs oplevelser og sammenligne den med normale bevidsthedstilstande.
Kan vi overhovedet noget med rummet i Danmark?
Hvad er Danmarks rolle i international rumfart? Har vi som lille land egentlig nogen indflydelse overhovedet? Det er nogle af de spørgsmål, som Tina Ibsen, der er astrofysiker og ny blogger på Videnskab.dk, forsøger at besvare i sit første blogindlæg. Her kan du blandt andet læse om hvordan Danmark er involveret i forskellige rumprogrammer og samarbejder med internationale rumfartsorganisationer.
Aprilsnar hele året rundt
1. april er dagen, hvor vi godt må snyde og bedrage hinanden en smule. Men der er flere medier såsom RokokoPosten og Heltnormalt, der specialiserer sig i at lave falske nyhedshistorier året rundt, hvor artiklerne imiterer og parodierer den journalistiske genres form. Men er det egentlig en god udvikling, at satire og falske nyheder efterhånden fylder så meget i vores samfund og mediebillede? Det ser Ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Retorik på Københavns Universitet, Mette Møller, nærmere på.
Er TV og tablet farligt for de mindste?
Andreas Lieberoth, der er Ph.d-studerende i psykologi på Aarhus Universitet, undrer sig over om TV og tablet er godt eller skidt for små børns udvikling? Efter at have lavet noget research på området viser det sig dog, at det er relativt sparsomt med forskning inden for helt små børns mediebrug. Det kan du læse mere om i dette evigt aktuelle indlæg.
Diskussionen der ikke vil dø
Debatten om aktiv dødshjælp er en diskussion der dukker op med jævne mellemrum. Men hvad skal forstås ved de forskellige former for dødshjælp? Hvad indebærer det, at en handling er aktiv til forskel fra, at en handling er passiv? Jakob Rachmanski, der er cand.mag. i filosofi, har lavet et rigtig interessant indlæg, hvor han tager et filosofisk blik på diskussionen om de forskellige former for dødshjælp.
