Forskere vil give grønlandske hjemløse en stemme

En skarp lugt breder sig i den lille spisestue. En lugt af røg, sved og vådt tøj. Den sidste vidner om, at himlen i de seneste fem dage har stået åben og ladet en hær af regndråber sile ned over Nuuk og dens borgere. Klokken har slået 12 middag, og hos Frelsens Hær i Nuuk betyder det frokosttid for byens hjemløse.

Nuuks hjemløse er en voksende gruppe, men præcis hvor stor den er, ved ingen. De hjemløse har ikke høj prioritet hos politikerne, fortæller Steven Arnfjord, som forsker i hjemløshed på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

Derfor vil han sammen med adjunkt Julia Christensen fra Roskilde Universitet kortlægge problemet med hjemløshed i Grønland og i sidste ende komme med anbefalinger, der kan råbe politikerne op, så problemet mindskes. Det skal blandt andet ske ved at inddrage de borgere i Nuuk, hvis hjem er byens rå gader. Og når Steven Arnfjord siger råbe politikere op, mener han råbe.

»Hvis ikke vi inddrager folkene på gaden, får vi endnu en gang skabt det her latterlige, elitære forskningsprojekt, hvor vi forskere laver en strålende karriere ud af det, og så er det bare røv og nøgler for hele det samfund, som er en del af det. Vi ser ikke på ligegyldige ting. Det er kød og blod, og det er eksistenser, som hele tiden er i en ventende position, for der er ikke nogle, der agerer på problemet. Så der er behov for handling,« siger Steven Arnfjord, som er adjunkt på Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik på Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

Svært at være hjemløs i Arktis

Uden for ruderne knuses regndråber fortsat mod den rå asfalt. Omkring 25 mennesker har fundet ly i madkøen hos Frelsens Hær, og de står alle tålmodigt og venter på at nå lugen, hvorfra Helle, der er en af drivkræfterne bag Frelsens Hær i Nuuk, gavmildt slynger rugbrødsmadder ad libitum ud. Ingen skubber. Ingen skynder.

Den første sultne gæst har fundet vej til et enligt hjørnebord. Han har hverken filtret hår eller langt skæg, men hans dybe ansigtsfolder afslører, at tilværelsen formentlig ikke altid har været let. Det er ikke nemt at være hjemløs i et arktisk klima som det grønlandske, fortæller Steven Arnfjord:

»Vi har en gennemsnitstemperatur i Nuuk på minus en grad, så frostgrader er vores gennemsnitstemperatur. Det er rough-sleeping. I Nuuk sover man ikke på gaden. Det dør man af. I København kan man sove på varmerister med et par soveposer. Her bryder du ind i nogle varmeskakter rundt omkring, du stiller dig i kø til herberget, eller hvis du er ung kvinde, prøver du måske at sofa-prostituere dig rundt i systemet. Sidste udvej er at se, om du kan score en billet til København og stikke af,« siger Steven Arnfjord.

Fire typer af hjemløse

Spisesalens seks borde fyldes hurtigt op. På en normal åbningsdag fra 12-16 finder omkring 50 hjemløse vej til Kurts og Helles køkkenluge for at få rugbrødsmadder. Det er svært at forestille sig, at der nogle dage sidder op til 80 mennesker i spisesalen, men ikke desto mindre sker det af og til.

Mange af de fremmødte passer formentlig på de fire profiler, som Steven Arnfjord og Julia Christensen er i gang med at beskrive:

1. En gruppe af mænd over 30 med en alkoholiseret tilværelse og uden sted at bo.
   
2. En gruppe unge, som rejser fra de mindre landsbyer til Nuuk i håb om at finde løsningen på deres problemer i hovedstaden.
   
3. En gruppe af kvinder, hvoraf nogle prostituerer sig til gengæld for en sofa at sove på.
   
4. En gruppe ældre over 55, hvoraf nogle har ubetalt husleje og er røget ud af deres lejebolig.

Fælles for mange af Nuuks hjemløse er, at de slæber rundt på en tung bagage, fortæller Kurt Skjønnemann Pedersen, som driver Frelsens Hær i Nuuk sammen med sin kone Helle.

»De fleste har et form for misbrug, og det misbrug er opstået meget tidligt. Vi snakker om folk, der har drukket fast siden den tidlige teenagealder, og rigtig mange af dem bærer rundt på ekstra historier. Den typiske er, at de ikke er vokset op med både mor og far. Rigtig mange af dem har plejeforældre, og så er de blevet rodløse, fordi de er blevet sendt til Danmark eller andre steder,« siger Kurt Skjønnemann Pedersen og fortsætter:

»Der er også dem, som har en meget tung bagage. Ham, der som seks-årig så sin far slå sin mor ihjel. Ham, der som 16-årig kom hjem og så sin far hængt i køkkenet. Den slags historier er der en stor overrepræsentation af i forhold til andre steder, vi har arbejdet,« siger Kurt Skjønnemann Pedersen, som tidligere har drevet Frelsens Hær på Frederiksberg i Danmark.

Grønlands boligmarked skaber hjemløshed

Årsagen til, at hjemløshed er et voksende problem i Grønland, skal muligvis findes på det grønlandske boligmarked, fortæller Steven Arnfjord. Ventetiden på en lejebolig i Nuuk er nemlig op til 30 år, og flere af Nuuks boliger konverteres på baggrund af politiske beslutninger fra lejeboliger til privatboliger, som de hjemløse ikke kan finansiere.

»De private boliger bliver handlet til Østerbro-priser til en kvadratmeterpris på mellem 25.000 og 30.000 kroner. Så man skal have en betydelig indtægt for at kunne lege med,« siger Steven Arnfjord.

Det er ikke kun ventetid og priser, som gør det svært for de hjemløse at komme ind på boligmarkedet, forklarer han:

»I Grønland har vi en job-bolig-ordning, som betyder, at hvis du har et job på et vist niveau, følger der en bolig med. Hvis du er skolelærer, socialrådgiver eller sygeplejerske, følger der en bolig med, og det giver en slags ‘gated community’, hvor adgangsbilletten er et afgangsbevis fra en højere læreranstalt. Det har de her mennesker ikke adgang til. De har knap nok en folkeskolebaggrund,« siger Steven Arnfjord.

Hjemløse samler sig i hovedstaden

Mens det bliver sværere at få bolig i Nuuk, samler de hjemløse sig i hovedstaden, fortæller Steven Arnfjord. Der er mangel på arbejde i de små landsbyer, så flere trækker mod byen i søgen efter job. Samtidig ligger størstedelen af de større uddannelsestilbud i Nuuk, men hvis de studerende standser deres uddannelsesforløb, mister de deres kollegieværelser og står dermed på gaden.

Oven i udfordringerne med uddannelse og jobmangel kommer, at hovedstaden er det eneste sted med reelle behandlingstilbud til folk med problemer, forklarer forskeren:

»Grønland bokser stadig med et postkolonialt psykisk efterslæb af de voldsomme og hurtige moderniseringsprocesser, som er foregået hen over hovederne på folk. Selvmord, traumer, vold, misbrug. Der er ikke specialiserede tilbud til at håndtere det i ret mange byer - mor-barnhjem, behandlingssteder, hvor du kan have din familie med. Meget af det er koncentreret omkring de store byer. Det er også en af årsagerne til, at mange søger herind,« siger Steven Arnfjord.

Unge hjemløse mangler botilbud

I Frelsens Hærs spisesal breder snakken sig blandt de frokostspisende gæster. En strøm af grønlandske ord flyder mellem bordene og blander sig med de danske fra radioen. Her 40 minutter efter åbning har godt 30 mennesker indfundet sig, og det er kun seks færre, end der er plads til på det offentligt finansierede herberg i Nuuk.

Det er dog ikke alle og enhver, som kan indlogere sig på herberget. For at få adgang skal man være registreret hjemløs, hvilket kræver, at man ikke må have arbejde, bolig eller familie i området, som man potentielt kunne bo hos. Selvom det måske umiddelbart lyder som rimelige krav, skaber det alligevel problemer, idet en kvinde, der flygter fra sin voldelige mand, dermed vil ende på gaden uden adgang til herberget, forklarer Steven Arnfjord.

Forskerne har yderligere identificeret et hul i systemet, da der ikke er et tilbud om herberg til unge mellem 16 og 18 år. De er for gamle til et børnehjem, men for unge til herberget.

»De unge falder gennem sprækkerne, og det er et rigtig stort problem, at der ikke er botilbud til den specifikke gruppe,« siger Julia Christensen, som arbejder som adjunkt ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC.

Hjemløshed er ikke et sexet emne for politikere

Politikernes viden om emnet er også sparsom, forklarer Steven Arnfjord:

»Det ser ikke ud som om, at politikerne er velorienterede omkring, hvor mange der egentlig er reelt hjemløse, og hvad hjemløshed betyder i Grønland. Vi har snakket med et par politikere, og den ene troede reelt, at der var 18 pladser på herberget, og at det vist var okay. Den anden politiker mente, at der var 30 pladser på herberget, og at der var mindst seks af dem, som altid var ledige,« siger Steven Arnfjord.

Han forklarer, at den store socialpolitiske satsning i øjeblikket er børn og unge, hvor der arbejdes på, at de skal klare sig godt i samfundet, og at de hjemløse ikke har lige så høj prioritet hos magthaverne.

»Det er ikke særlig sexet at have fokus på hjemløshed. Børn og unge er juicen i vores socialpolitik i øjeblikket, og det er det, alle snakker om. Det er vores fremtid, vores ressourcer og vores ægte guld. Alle har sympati for det. De har ikke den samme sympati for den alkoholiserede, pædofili-dømte mand i sen-halvtredserne,« mener Steven Arnfjord.

De hjemløse skal have en stemme

Med det nye forskningsprojekt håber Steven Arnfjord og Julia Christensen på, at de hjemløse kan få en højere prioritet hos politikerne. Det skal blandt andet ske ved, at forskerne inddrager de hjemløse i projektet og får sat et ansigt på problemet.

»En af grundene til, at der ikke bliver flyttet ved området, er, at mange af de mennesker, der benytter sig af tilbuddene ikke har en stemme. De har ikke en individuel stemme, og de har knap nok en fælles stemme til at råbe systemet op. De er voiceless,« siger Steven Arnfjord.

Som et led i menneskeliggørelsen af de hjemløse, vil forskerne lave et foto-projekt med billeder og beskrivelser af de hjemløses hverdag, som mange måske ikke har så stor indsigt i.

»Det er ikke super fedt at være hjemløs. Det er ikke et bohemeliv. Det er benhårdt, og de har behov for et tilbud - et tilbud, som vi bør finansiere. Ellers har vi altså et problem med at karakterisere os som en velfærdsnation,« siger Steven Arnfjord.

»Vi skal ikke kun bestræbe os på at løse alverdens gåder. Der er dagligdagsproblemer lige uden for døren, som vi skal håndtere. Fuck, om vi kan flyve til Månen. Hvem fanden er blevet mæt af det?« siger Steven Arnfjord.

Hos Frelsens Hær er frokosten ved at være slut for byens hjemløse. 54 har i dag benyttet sig af frokosttilbuddet. En tynd mand med skulderlangt, sort hår stiller sin tallerken fra sig i køkkenet og vender sig mod Kurt.

»Tak for mad, Kurt. Dagen er reddet. Velsignelse.«