Da landbruget i Danmark og det sydlige Sverige så sin spæde begyndelse for omkring 6.000 år siden, kunne bønderne meget mere, end forskere hidtil har troet om dem.
Faktisk drev bønderne et så avanceret landbrug, at de ifølge ny forskning må være immigranter udefra, der drog nordpå fra det mere udviklede Centraleuropa og slog sig ned i Danmark og Sverige.
Med sig havde tilflytterne viden og landbrugserfaring, som de delte med de lokale jægersamlere, der over de næste 300 år transformerede sig fra et folk, som levede af naturen, til et veludviklet bondesamfund.
I et nyt studie har forskere fra England studeret tænder fra køer, som bønder holdt i Almhov nær Malmø omkring år 3.950 f.v.t.
Tænderne viser, at bønderne allerede på det tidspunkt mestrede den meget besværlige øvelse at få køerne til at kælve på forskellige tidspunkter af året, så de havde adgang til mælk året rundt.
»Det er meget interessant, at bønderne i den periode var i stand til at manipulere med kælvesæsonerne, så alle kalvene ikke kom om foråret. Det er meget svært at gøre, og det ville vi ikke se, med mindre bønderne havde haft til hensigt at gøre det. Det peger også på, at bønderne var meget vidende allerede meget tidligt i det tidlige bondestenaldersamfund, hvilket indikerer, at immigranter bragte landbruget til Norden,« fortæller ph.d. og forsker Kurt Gron fra Department of Archaeology ved Durham University i en mail til Videnskab.dk.
Det nye forskningsresultat er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos One.
Dansk forsker: Helt ny indsigt
Ph.d. og forsker ved Nationalmuseet Lasse Sørensen har ikke deltaget i det nye studie, men han forsker selv i overgangen fra jæger-samlersamfund til bondesamfund.
Ifølge ham er det nye studie spændende, og det rammer lige ned i en større diskussion, af vigtigheden af landbruget for de første bønder.
Her har mange forskere ment, at det tidlige landbrug var meget primitivt, og at de første bønder i store træk holdt fast i mange af deres jægersamler-traditioner.
»Vi ved, at de første bønder har haft køer, men vi har ikke vidst noget om, hvordan de drev deres landbrug, og hvor meget de stadig var afhængige af deres gamle jæger-samlertraditioner for at fiske og jage. Det her studie peger på et meget avanceret landbrug, og det giver os en helt ny indsigt i livet og hverdagen i en meget spændende overgangsperiode i dansk forhistorie,« siger Lasse Sørensen.
Studeret isotoper i tænder
I studiet har forskerne kigget på oxygen-isotoper i tænder fra forhistorisk kvæg, fundet i Almhov.
Isotoperne bliver en del af tænderne, når kvæget drikker vand, og herefter forsvinder de ikke ud af tænderne igen.
Desuden varierer isotoperne henover året, så analysen kan bruges til at sige noget om, hvorvidt alle køerne blev født samme tid på året, eller om de blev født i forskellige sæsoner.
Analysen viste, at køerne blev født i forskellige sæsoner.
Før resultaterne kan stå til troende, skal der ikke være tvivl om, at tænderne stammer fra det tidspunkt, som forskerne siger, at de gør
Søren H. Andersen, Moesgaard Museum
»På den baggrund konkluderer vi, at køerne blev manipuleret af de tidlige bønder til at kælve i forskellige sæsoner, da de naturligt kun ville kælve om foråret,« forklarer Kurt Gron.
Lavede yoghurt og ost
At køerne kælvede i forskellige sæsoner betød, at bønderne havde adgang til mælk året rundt.
Det afslører ifølge Lasse Sørensen, at bønderne allerede helt tidligt i bondestenalderen har haft de rette teknikker og vidst, hvordan man kunne lave mælk til yoghurt eller ost, og hvordan man kunne opbevare disse mejeriprodukter.
Ellers giver det ifølge forskeren ikke mening at have en produktion af mælk året rundt.
De har også været i stand til at planlægge fremad og indsamle foder til både kvæg og kalve gennem vinteren, hvor specielt kalvene var meget sårbare.
Alle disse ting har krævet både bygninger, redskaber og kompetencer, som danske jæger-samlere ikke i sig selv har kunnet opfinde eller lære at lave og bygge på kort tid af andre.
»Det er et kæmpe spring i forhold til at være jæger-samler, og det er så avanceret, at man ikke kan forestille sig, at det er noget, som jægersamlerne kunne have lært af tilflyttere eller af sig selv for den sags skyld. Det har krævet mange generationer at lære at mestre disse teknikker, så bønderne må have været folk udefra. Deres tilstedeværelse har gennem århundrederne bredt sig og integreret lokalbefolkningen af jæger-samlere, som har skullet bruge en del tid på at lære landbrugsteknikkerne og bondelivsstilen at kende,« mener Lasse Sørensen.
Hvornår stammer tænderne fra?
Søren H. Andersen er arkæolog og seniorforsker ved Moesgaard Museum og en af Danmarks ’grand old men’, når det kommer til forskning i det tidlige bondesamfund.
Søren H. Andersen hører i modsætning til Lasse Sørensen til den gruppe forskere, der mener, at overgangen fra jægersamler-kultur til bondesamfund skete gradvist og ikke blevet introduceret ved en pludselig tilkomst af store grupper indvandrere sydfra.
Det nye studie får heller ikke Søren H. Andersen til at ændre holdning.
Seniorforskeren betvivler ikke studiets undersøgelser af tænderne, men han mener ikke, at forskerne på tilfredsstillende vis har bevist, at tænderne rent faktisk er fra 3.950 f.v.t. og ikke eksempelvis 200 år yngre.
Er tænderne 200 år yngre, stammer de fra en periode, hvor alle forskere er enige om, at landbrugsrevolutionen var slået igennem i Sydskandinavien. Derfor er det ikke mærkeligt, at folk kunne kontrollere, hvornår på året køerne kælvede.
Kritiker: Forskere beviser ikke deres pointer
»Før resultaterne kan stå til troende, skal der ikke være tvivl om, at tænderne stammer fra det tidspunkt, som forskerne siger, at de gør. Det mener jeg imidlertid ikke er bevist. Desuden skal forskerne komme med dokumentation fra flere bopladser for at kunne sige, at det var et udbredt fænomen. Indtil jeg ser det, forbeholder jeg mig stadig skeptisk til, at migranter bragte landbruget til Sydskandinavien,« siger Søren H. Andersen.
Søren H. Andersen peger blandt andet på, at landbrugsbopladserne ligger på præcis de samme steder, som jægersamler-bopladserne lå. Det er ifølge forskeren ulogisk, at migranter skulle finde på at bosætte på netop de steder, hvor der boede folk i forvejen.
Søren H. Andersen mener, at kontinuiteten fra jægersamler-samfund til bondesamfund på givne steder peger på en langsommere overgang fra den ene kultur til den anden.
