Forskere daterer Danmarks eneste middelalderrobåd
Arkæologer og forskere sætter årstal på sensationelt robådsfund fra Vordingborg og cementerer det lille fartøjs position som Danmark eneste bevarede middelalderrobåd.

Robåden fra Vordingborg, som den lå i den gamle voldgrav. (Foto: Anders Wickström, Danmarks Borgcenter)

For nylig jublede arkæologerne i Vordingborg.

Under udgravning af voldgraven rundt om Valdemarernes kongeborg (se faktaboks under artiklen), fandt de både et væltet borgtårn og en robåd fra middelalderen. Det sidste har ingen i Danmark fundet før dem.

Udgravningsleder Lars Sass Jensen fortæller, at en datering af bådens træplanker viser, at det lille fartøj var i sin bedste alder omkring år 1400, på den tid hvor Margrethe  I. regerede Danmark:

»Vi har fået dendro-dateret robåden, og dateringen viser, at træet, båden er bygget af, blev fældet cirka år 1390. Så et godt bud er, at båden har sejlet rundt i voldgraven omkring år 1400.«

Med den datering kan Vordingborg-museerne bryste sig af at have Danmarks eneste bevarede robåd fra middelalderen. (Du kan læse om arkæologernes andre fund og kongeborgen i Vordingborg i boksen under selve artiklen.)

Fiskerbåd eller fornøjelsesfartøj

Lars Sass Jensen forklarer, at robåden kan have haft flere funktioner. I nogle gamle voldgrave har man haft fiskegårde, hegn under vandet, der skulle få fiskene til at svømme i en bestemt retning og ind i en slags indhegning. Måske har båden været brugt til at tilse sådan nogle.

»En voldgrav har ikke kun til formål at forsvare borgen. Vi kan se i senere skriftlige kilder, at man ofte har haft fiskegårde i voldgrave, og man kan også fiske direkte fra båden. Men vi kan også se på udenlandske billeder fra perioden, at højstatuspersoner kunne tage sig en tur i en robåd,« siger Lars Sass Jensen.

Fisk fra voldgrav kan være endt på kongens bord

Fakta

Ordet dendrokronologi kommer af græsk dendron – træ, chronos – tid og logos – lære eller viden.

Årringsdatering, eller dendro-datering, er en af arkæologerne mest nøjagtige dateringsmetoder. Mange træer danner årringe, og træer af samme art, der vokser i samme område og under ens betingelser, vokser ens. En god vækstsæson giver en bred årring, en dårlig giver en smal, men ingen år er ens. Ved at sammenligne årringsmønstre fra levende træer med mønstre fra gammelt tømmer, har forskere sammensat en standardkurve, der viser hvordan årringene fra træer i vores område ser ud flere tusind år tilbage i tid.

Så i dag, når arkæologerne finder velbevaret træ, kan de sammenligne årringene i deres fund med standardkurven og finde ud af, hvilket år den yderste årring blev dannet.

Kilde: Nationalmuseet

Han forklarer, at det er noget særligt at finde en båd i en voldgrav, fordi man så ved, at den har sejlet der og kan fundere over, hvad den blev brugt til.

Måske har det lille fartøj haft en rent fiskerliv, men måske har det også oplevet små fornøjelses-ture på voldgraven med fint selskab ombord.

Lars Sass Jensen forklarer, at hvis voldgraven har været fuld af fiskegårde, så har der måske været personale på borgen, som har haft til opgave at se efter dem.

Fisken er gået til borgens personale, og noget af den er formentlig også endt på kongens bord, når han har været på borgen.

Tydelige spor på middelalderrobåd

Trods sin alder, er båden fra Vordingborg utrolig velbevaret, og derfor kan arkæologerne se, at den seks meter lange robåd har haft et langt liv. Den er blevet lappet og repareret igen og igen:

»Robåden er stort set fuldt bevaret. Der mangler kun lidt af den ene side og den del, som gravemaskinen spiste, da vi stødte på robåden. Fordi den er så velbevaret, kan vi se, at der er mange reparationer på den, og at kølen er meget slidt«, siger Lars Sass Jensen - og skyder på, at båden har været i brug et par generationer eller måske endda mere.

Lars Sass Jensen forklarer, at man ikke ved, præcis hvordan det er gået til, at båden endte sine dage på bunden af voldgraven. Han forestiller sig, at man en vinterdag, hvor den tog vand ind, ikke mente, det var indsatsen værd at hive den op af det kolde vand.

Velbevaret robåd er på arkæologens fund-top 5

Robåden var samlet med jernnagler og er så velbevaret, at jernet under overfladen skinner som nyt. (Foto: Christian Léeme, Danmarks Borgcenter)

Men selvom man i middelalderen mente, at båden havde udlevet sin tid, giver arkæologerne i Vordingborg med glæde den gamle båd et nyt liv.

Den velbevarede båd er et utroligt fund, som Lars Sass Jensen, uden at ryste på hånden, placerer på sin personlige fund-top 5:

»Det var fantastisk at finde den. Den dukkede op i forbindelse med, at vi skulle lægge noget kloak. Lige pludselig stak plankerne frem af jorden. Efterhånden som vi fik gravet den fri, dukkede der mere og mere frem, og vi kunne se, hvor velbevaret den var.«

Arkæologer vil udstille robåden

Lars Sass Jensen forklarer, at båden nu er fjernet og langt i vandbad, så den ikke tørrer ud og går til, inden den bliver konserveret.

Næste udfordring bliver at finde plads til det uplanlagte fund i udstillingen på det nye museum Danmarks Borgcenter, der efter planen åbner næste år.

Det er ikke sikkert, at det bliver muligt at se båden på åbningsdagen, men ifølge Lars Sass Jensen skal det nok komme, for både hos arkæologer og hos mange folk på gaden i Vordingborg klør det i fingrene for at få Danmarks eneste middelalderrobåd frem i lyset sammen med de andre gode fund.

Med både borgtårn og robåd kan arkæologerne da heller ikke ønske sig meget mere af den gamle voldgrav. Det skulle da lige være en fuldt udrustet soldat, der var gået til bunds i voldgraven, joker Lars Sass Jensen.

Valdemarernes Kongeborg

Vordingborg Slot har været en af Danmarks største kongeborge. Borgen blev grundlagt af Valdemar den Store og blev løbende udbygget af blandt andre Valdemar Atterdag, der tilføjede voldgraven, mere end 800 meter mur og flere tårne. Et af dem er Gåsetårnet, der stadig står i dag. Resten af borgkomplekset er mest ruiner.

Fundene fra Vordingborg

Arkæologerne fra Vordingborg har, ud over robåden, fundet både et væltet borgtårn, en guldring, økser og knogler i den gamle middelaldervoldgrav ved Valdemar Atterdags borganlæg.

Efter udgravningen er det planen at der igen skal vand i voldgraven. Udgravningen er en del af Vordingborg museernes projekt ’Danmarks Borgcenter’, der slår dørene op for et spritnyt museum i 2013.

Kan du ikke vente, har museerne allerede hældt indholdet af deres forskningsdatabase om middelalderborge i en app til android og iphone. Henter du ’Borgcenter’, kan du gå jagt i landskabet efter fortidens borge, og få historien bag 100 af de gamle borge.

Kilde: Museerne Vordingborg og Dansk Borgcenter

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om Evidensbarometeret, som Videnskab.dk lige har lanceret.