Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Fanget på kamera: Katte er overraskende dårlige til at jage rotter

Annonce:

Har man et problem med rotter, virker det måske som en oplagt løsning at sende et hold katte efter skadedyrene og lade naturen gå sin gang.

I New York har man ligefrem organisationer og offentlige programmer, der slipper vilde katte fri i eksempelvis fabriksbygninger for at jage rotter.

Nu viser et studie af de amerikanske storbykatte imidlertid, at metoden ikke har den store effekt, og i denne video kan du få indblik i hvorfor:

Timevis af videooptagelser fra forsøget viser flere eksempler på katte, der ser passivt til, mens rotterne kravler over gulvet, end katte, der går til angreb. (Video: Michael H. Parsons/u003ca href=u0022https://www.youtube.com/redirect?v=whtIwHg_QTMu0026amp;event=video_descriptionu0026amp;redir_token=A2EdI4jxluuRYKol-B8-aCeoOa58MTUzODIwNjczMUAxNTM4MTIwMzMxu0026amp;q=https%3A%2F%2Fwww.sciencenews.org%2Farticle%2Fstudy-new-york-city-finds-feral-cats-pathetic-controlling-ratsu0022u003eScience Newsu003c/au003e) n

Bag studiet står Michael Parson, der er økolog ved Fordham University i New York og forsker i vilde dyrs adfærd.

Udgangspunktet for hans undersøgelse blev en bygning i Brooklyn, der mildt sagt var fuld af rotter.

Han og kollegerne monterede såkaldte RFID-tags (RadioFrekvens IDentifikation, red.) på så mange rotter som muligt og kunne dermed følge hver enkelt rotte ved hjælp af radiobølger.

Kameraer i bygningen gjorde det muligt at følge dyrene ubemærket, og forskerne endte med 300 optagelser af katte og rotter sammen.

Annonce:

Havde man forventet katten efter musen, blev man overrasket, da man så materialet:

  • Ud af de 300 videoer var der kun 3, hvori en kat tog en rotte
  • 20 af videoerne indeholdt 'stalking events', hvor en kat virkede optaget af en rotte
  • I resten af videoerne kunne kattene ikke være mere ligeglade med rotternes tilstedeværelse

Rotterne er til gengæld ikke helt upåvirkede af kattenes tilstedeværelse.

I stedet for at løbe over gulvet, begyndte de at liste, de stoppede oftere op for at orientere sig, og så de en kat, gemte de sig i flere tilfælde.

Studiets resultater er offentliggjort i Frontiers in Ecology and Evolution.

ele