»Man tager da ikke en uddannelse bare for at gå hjemme.«
Sådan siger pædagogen Semra. Hun har tyrkisk baggrund og er en af de 25 kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som SFIs forskere har interviewet til rapporten "Det var ikke nemt, men jeg klarede det - interviewundersøgelse med etniske minoritetskvinder om uddannelse".
I rapporten fortæller kvinderne - som bl.a. tæller flere pædagoger, humanister, en læge og en jurist - om deres vej gennem det danske uddannelsessystem.
Forskellige historier - med fællestræk
Kvinderne har både mødt glæder og udfordringer under deres uddannelse.
De fortæller om stor opbakning hjemmefra, om at møde lærere, der tror på en, om at finde netværk af ligesindede på uddannelserne - men også om ensomhed, hårdt arbejde og vanskeligheder med at balancere krav fra familie og uddannelse.
Flere af kvinderne er de første i deres familie, der tager en uddannelse. De har også skullet tilegne sig en historisk og sproglig baggrundsviden, de ikke havde med hjemmefra.
Jeg mærkede, at der også blev efterspurgt nogle færdigheder, som ikke handlede om, at man kun læste sine lektier, men at man også vidste, hvem Holberg var - og Homér
citat fra rapporten "Det var ikke nemt, men jeg klarede det"
»Jeg mærkede, at der også blev efterspurgt nogle færdigheder, som ikke handlede om, at man kun læste sine lektier, men at man også vidste, hvem Holberg var - og Homér,« fortæller tyrkiskfødte Goncagül om sin gymnasietid. Hun har sidenhen taget en humanistisk universitetsuddannelse.
En ting er alle kvinderne enige om: Formålet med at tage en uddannelse er at få et arbejde.
Dette underbygges af registerdata på området, som viser, at uddannede kvinder med etnisk minoritetsbaggrund kommer i arbejde i stort tal.
Artiklen er lavet i samarbejde med SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
