Efter at Ditte Høyer Engholm sidst fik styr på proteinmodellernes opbygning med hjælp fra en krystollograf er hun nu klar til at male dem.
Du kan se de seneste striber fra 'En ph.d.-studerendes bekendelser' her
Dittes ph.d.-vejleder har et stort netværk, så hun har fået en amerikansk guru inden for 'protein-kredse' til at tage turen til Århus for at hjælpe Ditte med at komme igang med sit første maleri.
Ditte har ikke malet med akvarel siden barns ben, så det er vigtigt for hende at få hjælp.
Men de ukontrollérbare, flydende akvarelfarver kan være svære at holde styr på - og det er svært for perfektionistiske Ditte at håndtere.
Se og læs selv med i Dittes striber (tryk på tegneseriestriben for at navigere rundt i galleriet)
»Mit første maleri af cellen indefra malede jeg sammen med en amerikaner, som er meget kendt inden for “protein-kredse”. Han tog turen til Århus for at hjælpe mig med at komme igang med mit maleri. Jeg havde ikke malet med akvaralfarver siden jeg var barn, så det var vigtigt for mig at have en, som fortalte, hvordan jeg skulle gøre,« siger Ditte.
»Før jeg malede billedet, skulle jeg tegne en stor skitse baseret på de proteinmodeller, jeg havde fået lavet. Min medvejleder kom forbi og gjorde mig opmærksom på, at DNA'et ikke så helt rigtigt ud. Det var dejligt, at han sagde det, inden jeg havde fået tegnet det hele på akvarelpapir,« siger Ditte
»Da skitsen var på plads, overførte jeg den til det tykke akvarelpapir,« siger Ditte
»Selvom det var rigtig hyggeligt og sjovt, var det knap så let at lægge farver på akvarelmaleriet. Jeg er ret perfektionistisk, så jeg blev ikke ligefrem positivt overrasket over, at opdage, hvor svære farverne kan være at kontrollere,« siger Ditte.
1
/
4