Bør EU have en fælles politik om bevæbnede droner?

I februar 2014 vedtog Europa-Parlamentet en resolution om udvikling af en fælleseuropæisk politik for bevæbnede droner, ligesom man har fastlagt en fælles holdning til menneskerettigheder og international humanitær lov.

Som det kan ses i Figur 1, har resolutionen har bred opbakning. Resolutionen »opfordrer indtrængende Europarådet til at vedtage en fælles EU-holdning om anvendelsen af bevæbnede droner.«

Forslaget blev præsenteret af parlamentsmedlemmer fra flere forskellige politiske fraktioner i EU, men trods den tydelige opfordring fra parlamentet, har der ikke været yderligere relevante tiltag på området.

Indtil videre er Storbritannien det eneste medlemsland, der aktivt har anvendt bevæbnede droner – og det endda mod sine egne statsborgere.

Derimod er det mere udbredt at bruge ubevæbnede droner til overvågning – for eksempel som Frankrig har gjort i Mali.

Mange EU-lande anskaffer sig dog bevæbnede droner i disse år, og forskningen og udviklingen på området er også langt fremme.

Det mest bemærkelsesværdige initiativ er sammenslutningen af en række EU-lande, som arbejder på at udvikle en fælleseuropæisk drone inden udgangen af 2025.

Udviklingen vidner om, at både den industrielle sektor og regeringerne i Europa investerer tungt i droneforskning og -udvikling.

Samtidig er det også blevet tydeligt, at der er brug for at få defineret nogle klare retningslinjer for udviklingen og anvendelsen af disse nye opfindelser.

Den verserende internationale debat om droner fokuserer stadig primært på USA og – i mindre grad – Israel og Storbritannien, men i nærmeste fremtid vil flere og flere lande eje og anvende bevæbnede droner. Blandt andet flere af EU-landene.

Flere grunde til EU’s tøven

Der er mange gode grunde til, at EU ikke har taget klar stilling til anvendelsen af bevæbnede droner.

I forbindelse med udvikling på sikkerheds- og forsvarsområdet er EU traditionelt først kommet med en udmelding efter lange overvejelser.

Det skyldes, at det på trods af en stigende institutionalisering, stadig er de enkelte medlemslande, der har ansvaret for sine egne borgeres sikkerhed. Sikkerheden i Europa er altså i bund og grund primært et nationalt anliggende.

Desuden er der særlige udfordringer forbundet med at samle alle efterretninger for hele droneområdet.

\ Læs mere

Forskere vil have EU til at lave regler for droner

Når de militære angreb foretages med fjernstyrede droner og uden landtropper, afhænger angrebenes præcision alene af efterretningsoplysninger i form af personlige indberetninger, data fra satellitter eller information fra digitale sensorer.

Det er også nærliggende at hævde, at NATO – og ikke EU – er det mest oplagte forum for en debat om en fælles holdning til bevæbnede droner.

På trods af alle disse argumenter er der dog også meget, som peger på, at det er nødvendigt, at EU tager stilling til anvendelsen af bevæbnede droner.

EU har tidligere taget afstand til Israels målrettede drab uden rettergang, og det har skabt en forventning om, at EU også har en klar holdning til anvendelsen af bevæbnede droner, der ofte anvendes til målrettede drab.

Ikke kun målrettede drab

Hverken målrettede drab eller bevæbnede droner er i sig selv ulovlige. Selv om begge dele giver anledning til mange etiske overvejelser, er der ikke forbud mod dem, hverken i den internationale lovgivning eller hos nogen af de individuelle lande.

Kernen i hele diskussionen er, at droneteknologien ikke blot er blevet anvendt i forbindelse med målrettede drab, men at den også er blevet brugt i angreb, der forekommer knapt så målrettede.

Droner har i de senere år været et væsentligt element i angrebsmønstrene uden for slagmarken og ved væbnede konflikter, der involverer ikke-statslige aktører som eksempelvis oprørsbevægelser.

Det rejser store spørgsmål, både på det juridiske og det normative område, som ikke uden videre kan ignoreres af EU, der plejer at bringe den internationale respekt i spil som en grundlæggende værdi i sin udenrigspolitik.

\ Læs mere

Undersøgelse af terrorister: Derfor dræber de uden moralske kvaler

EU påvirker international praksis

Det afgørende er, at en tydelig politisk troværdig og juridisk skudsikker stillingtagen fra EU’s side vil kunne igangsætte en større international udvikling på området.

EU’s optegnelser på sammenlignelige områder – for eksempel eksport af våben og systemet med målrettede sanktioner mod terrormistænkte, hvor EU har været en vigtig drivkraft for positive reformer på internationalt niveau, viser, at EU’s standarder har en betydelig indflydelse på det internationale samfund.

Dermed er EU med til at forme de internationale regimer efter egne præferencer.

Tiltag, der kan sikre, at brugen af droner holder sig inden for lovens rammer, er et fundamentalt grundlag for udformningen af den næste generation af krigsførelse.

Vi nærmer os med hastige skridt udviklingen af fuldautomatiske våben, der kan anvendes uden menneskelig indblanding, og de parametre, der indgår i den aktuelle debat om brugen af bevæbnede droner, vil også få indflydelse på den fremtidige teknologiske udvikling på området.

Fravær i debatten og tomme sæder ved de politiske begivenheder, hvor beslutningerne tages i dag, vil måske danne præcedens og give bagslag i morgen.

Tre fokusområder

For at blive succesfuld bør EU’s beslutning om bevæbnede droner følge og understøtte tre principper: Tydelige begreber, ansvarlighed og gennemsigtighed.

Udlægningen af de juridiske retningslinjer, som tillader målrettede drab, er et kritisk punkt i anvendelsen af bevæbnede droner til målrettede drab.

For at styrke den internationale lovgivning og udvide det område, hvor den anvendes, er det afgørende at arbejde med tydelige begreber.

Den mangel på præcision, der synes at være kendetegnende for mange af de grundlæggende juridiske begreber inden for eksempelvis internationale væbnede konflikter, direktivet om statsløse eller begrænsninger i retten til selvforsvar, og som er godkendt af Europa-Parlamentet, bør ikke undgås.

\ Læs mere

For og imod: Skal vi bruge droner i krig?

Ansvarlighed og gennemsigtighed

Ansvarlighed og gennemsigtighed er nok de eneste principper, alle europæiske stater forventes at kunne blive enige om.

Et større fokus på ansvarlighed kan øge sandsynligheden for, at fejltagelser vil møde kritik, og det kan være med til at sikre en legitim anvendelse af bevæbnede droner.

Ligeledes er en passende grad af gennemsigtighed en forudsætning for ethvert demokratisk politisk system.

Alligevel synes netop manglen på gennemsigtighed at være et af de karakteristiske kendetegn ved EU’s politik på droneområdet, eftersom stort set alle beslutninger tages uden forudgående offentlig debat og indføres af tekniske bureaukrater uden inddragelse af toppolitikerne.

Adskillige forskningsprojekter peger på, at der øverst i hierarkiet er et stærkt ønske om fortsat engagement i udviklingen af droner inden for EU, men at det først og fremmest foregår uden for offentlighedens søgelys og debat.

Derudover er det vigtigt at have in mente, at flere af EU’s medlemslande allerede deltager i målrettede dødelige angreb.

Det gør de på to forskellige måder. Enten leverer de efterretningsoplysninger, som kan bruges til at udvælge og udføre målrettede væbnede angreb mod bestemte lokaliteter, eller også stiller de logistiske, materielle eller digitale ressourcer til rådighed som støtte til amerikanske angreb.

Hvad bør EU gøre?

En tydelig udmelding fra EU vedrørende bevæbnede droner bør komme i form af en rådsbeslutning, eventuelt i overensstemmelse med retningslinjer udarbejdet af Europarådet.

En sådan rådsbeslutning bør fastlægge EU’s overordnede holdning til både anvendelsen af bevæbnede droner og operationaliseringen af denne, samtidig med at den bør være juridisk bindende for medlemslandene.

Hele denne proces bør være koordineret af den højtstående repræsentant.

En måde at styrke indsatsen på dette område kunne være at udpege en særlig repræsentant med ansvar for bevæbnede droner og målrettede dødelige angreb.

Denne repræsentant kunne så føre debatten med udgangspunkt i de højeste etiske og juridiske principper og − vigtigst af alt − vise, hvordan rådsbeslutningens principper kan komme til udtryk via handling i relevante internationale fora.

Svært at føre ud i livet

Denne anbefaling betyder selvfølgelig ikke, at man helt skal overse de potentielle vanskeligheder, der kunne være forbundet med vedtagelsen af en sådan beslutning.

Eftersom det kræver enstemmighed at indføre beslutningen, er der risiko for, at de politiske forhandlinger, der skal føre til enighed, resulterer i kortsigtede løsninger eller endda helt udelukker vedtagelsen.

Beslutningen involverer nemlig adskillige sprængfarlige emner, eksempelvis efterretningsalliancer, dataindsamling, krigsførelse og våbenindustrien, og ethvert forsøg på udfærdigelse af et ambitiøst dokument vil derfor utvivlsomt blive mødt af national modstand.

Konklusionen må være, at EU bør udvikle en politik, der på en gang sikrer, at den internationale lovgivning spiller den helt centrale rolle i debatten om bevæbnede droner, og understøtter principperne om tydelige begreber, ansvarlighed og gennemsigtighed på alle de områder, der vedrører målrettede dødelige angreb ved hjælp af bevæbnede droner.

Denne politik bør følges op på to forskellige niveauer: Første fase bør primært fokusere på EU’s medlemslande og anden fase på det internationale samfund.

Hvis man i EU kan opnå fuld enighed om denne fremgangsmåde, vil en tydelig fælleseuropæisk holdning til bevæbnede droner potentielt kunne påvirke den internationale praksis på området og bidrage til at begrænse den stigende anvendelse af bevæbnede droner.