Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Atombomber vil gøre stor skade på afsenderens egen befolkning

atommober

For nylig mødtes USA's præsident Donald Trump med Nordkoreas leder Kim Jong-un for at tale om Nordkoreas nedrustning af atomsprænghoveder. Forskere har nu undersøgt, hvor mange atombomber man kan affyre, før de også gør skade på ens egen befolkning. (Foto: Shutterstock)

Annonce:

I dag har Storbritannien, Rusland, USA, Frankrig, Kina, Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea atomvåben. I alt omkring 15.000 atomsprænghoveder.

Men det er mere end rigeligt, og affyring af mange atombomber vil give bagslag, selv hvis fjenden ikke modsvarer angrebet, lyder konklusionen i et nyt studie af forskere fra Michigan Technological University, der er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Safety.

Det skriver The Telegraph.

Sprængning af mere end 100 atombomber vil nemlig forårsage så meget sod og støv, at det vil skade atmosfæren og medføre en nedgang i landbruget med omkring 20 procent, hvilket vil vanskeliggøre adgangen til føde hos befolkningen.

»Med 100 atomvåben vil du stadig virke afskrækkende (på andre atommagter, red.), men du vil undgå den sandsynlige skadeeffekt, der vil dræbe dit eget folk,« siger Joshua Pearce, der er ingeniør og en af professorerne bag studiet.

Dog møder studiet også kritik for blandt andet at ignorere udviklingen indenfor moderne atombomber, der ifølge en artikel hos gizmodo.com er meget mere kraftfulde, end dem man så under 2. Verdenskrig.

ie

Annonce: