»Hvis du bliver forfulgt af en liderlig struds, så er det bedste, du kan gøre, at lægge dig ned.« Sådan lød rådet fra de lokale indfødte til et hold danske arkæologer fra Moesgaard Museum i januar 2008, da de ankom til Qatar, for at lede efter stenalder-bopladser ude i ørkenen. I første omgang grinede danskerne lidt ad det - men da de kom ud til det sted, hvor de skulle grave, opdagede de hurtigt, at rådet var ment i dybeste alvor. »Især strudsehannerne var en pestilens, for de ville helt klart noget frækt. De var i hælene på os overalt hvor vi gik, og de var meget nærgående. Ja, det, de havde gang i tangerede nærmest voldtægt. De havde det med at komme spænende og brase ind i os - og det var ikke sjovt, for vi taler om kæmpe store dyr der vejer dobbelt så meget som os. Men rådet kunne vi ikke rigtig bruge til noget - for hvem har lyst til at lægge sig ned, når man står ansigt til ansigt med sådan et dyr,« siger arkæolog Bo Madsen fra Moesgaard Museum, der er lederen af udgravningen.
En del af flokken
Sagen blev ikke lettere af, at strudsen har et fantastisk syn og kan se hver en lille bevægelse på mange kilometers afstand. Og i Qatars ørken er der ikke et eneste træ eller en bakke man kan gemme sig bag. Derfor havde strudsene frit udsyn til arkæologerne lige meget hvor de var.
»Strudsehanner vejer 130 kg og har en hjerne på 40 gram. Så det, de gør, sker mere eller mindre per automatik. På den ene side havde hannerne et godt øje til os, fordi de troede, at vi var hunstrudse - men samtidigt forsøgte de at fordrive os, fordi vi var fremmede. Og det er altså en temmelig svær situation at takle, når man står derude i ørkenen uden noget sted at løbe hen,« siger Bo Madsen og griner.
\ Fakta
DET FANDT DE
Bo Madsen og hans kollegaer fra Moesgaard Museum fandt 700.000 år gamle bopladser i Quatar.
Læs mere om fundet:
Danske arkæologer finder de første mennesker bopladser
Efter nogle måneder vænnede strudsene sig heldigvis til arkæologerne, og til sidst følte danskerne, at strudsene nærmest betragtede dem som en del af flokken.
»Vi fik et godt forhold til hun-strudsene, for de er bare nysgerrige - de gjorde os ikke noget. Hunnerne dukkede op om morgenen, kort efter at vi havde påbegyndt dagens arbejde. Og så fulgte de nysgerrigt med i alt hvad vi lavede hele dagen, indtil vi gik hjem igen. Specielt kom vi til at holde af hunstrudsen Gertrud - en stor flot dame, som han-strudsene også var vældigt glade for,« siger Bo Madsen.
Da Bo Madsen og hans kollegaer endelig fik arbejdsro, fandt de otte urgamle bopladser, som er 700.000 år gamle. Bopladserne stammer fra nogle af de allerførste mennesker, der udvandrede fra Afrika.
