Andreas Mogensen: Det er mit ansvar at inspirere unge

Det ene øjeblik optræder den danske astronaut Andreas Mogensen iført hvid kittel, sikkerhedsbriller og handsker.

Kameraerne blitzer, og publikums øjne er stift rettet mod ham, mens han blander grus, kul, rødvin, engelsk sauce, metan, tøris og andre spøjse ingredienser som led i en konkurrence med uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen om at skabe den flotteste kometkerne.

Det næste øjeblik bliver han vist rundt på Big Bang-konferencen på University College Sjælland i Roskilde, hvor 900 undervisere og formidlere af naturvidenskab den 18. og 19. marts har lyttet til oplæg, diskuteret og deltaget i workshops om at forbedre undervisningen i naturfag.

Omkring ham sværmer det med indflydelsesrige folk fra blandt andet Uddannelses- og Forskningsministeriet og hans arbejdsgiver, Den Europæiske Rumorganisation (ESA). Fælles for dem alle er, at de gerne vil bruge Andreas Mogensens rumrejse i september i år som afsæt til at inspirere flere unge til at tage en naturvidenskabelig uddannelse.

Andreas Mogensen blev selv inspireret af rollemodeller

De store forventninger og hurlumhejet på konferencen tynger dog ikke astronauten, der smilende trykker hånd med udviklere af naturfagsundervisning, mens han nysgerrigt ser nærmere på deres mange udstillede projekter. Andreas Mogensen vil nemlig selv gerne have, at hans rejse til Den Internationale Rumstation (ISS) kan mærkes hjemme på de danske skoler.

»Jeg mener, at alle forskere, der modtager offentlige midler, har et vist ansvar for at komme ud og fortælle – ikke alene hvad de bruger pengene på, men også hvorfor forskning er så vigtigt. I fremtiden skal vi gerne have et videnssamfund, og det kræver altså ingeniører og forskere, så vi skal gerne have mange børn og unge ind på de naturvidenskabelige uddannelser. Alt, hvad vi kan gøre for at hjælpe, er positivt,« siger Andreas Mogensen til en lille flok journalister på konferencen.

Få minutter efter pressemødet stiller han sig op på konferencens største scene og fortæller de hundredvis af naturfagsundervisere om sin kommende mission. På scenen virker han lige så hjemmevant som i et rumskib, og det skyldes nok, at han hele ugen har været på charmetur og holdt foredrag på en lang række undervisningssteder rundt om i landet.

»Det er fantastisk, at der er så stor interesse for rumfart og rumforskning. Det er rigtig spændende at komme ud på skoler og universiteter i Danmark og tale med børn og studerende, fordi det minder mig meget om dengang, jeg selv var dreng, for det var den måde, jeg selv blev inspireret på,« fortæller Andreas Mogensen.

Månelandinger skabte begejstring for videnskab

Andreas Mogensen er født i Danmark, men boede som barn flere år i USA, hvor der er lang tradition for, at astronauter bliver brugt som rollemodeller. Især billeder af månevandringer var – og er i dag stadig – en stor motivationsfaktor for Andreas Mogensen.

Netop de bemandede missioner til Månen i årene 1969-1972 fik stor betydning og skabte begejstring for teknologi og videnskab i USA, fortæller britiske Jonathan Osborne, der er professor i naturfagsundervisning på Stanford University i Californien, USA.

»Det var fantastisk og inspirerende at se. I 60'erne og 70'erne var der en følelse af optimisme, for hvis man kunne sætte mænd på Månen, kunne man løse hvad som helst,« siger Jonathan Osborne kort efter, at han har holdt oplæg på Big Bang-konferencen om en ny amerikansk strategi for naturfagsundervisning.

Svenske elever kæmper om at møde astronauter

I Sverige blev Skandinaviens første astronaut Christer Fuglesang hyldet som nationalhelt efter sine to ophold på Den Internationale Rumstation i år 2006 og 2008.

Rumrejserne blev slået stort op i medierne, men de fik ikke så stor gennemslagskraft ude på de svenske skoler, som de burde have fået, mener Katrin Lindwall, der er adjunkt på Institutionen för fysik och elektroteknik samt Institutionen för medieteknik på Linnéuniversitetet i Sverige.

Katrin Lindwall er nemlig helt sikker på, at astronauter kan inspirere unge. Hun leder skoledelen i et projekt kaldet 'Mot nya höjder', hvor 4.500 skoleelever kaster sig over en række naturvidenskabelige udfordringer og blogger om dem. De mest engagerede skoleklasser vinder et besøg af en astronaut i september i forbindelse med, at Association of Space Explorers afholder sin årlige konference for astronauter i Sverige.

»Rummet engagerer virkelig eleverne. Alle vil have besøg af en astronaut, fordi de har været væk fra Jorden, oplevet følelsen af vægtløshed og set vor blå plet fra rummet,« siger Katrin Lindwall.

Interessen er nem at vække, men svær at fastholde

Jonathan Osborne tror, at et møde med Andreas Mogensen på samme måde kan begejstre nogle af de danske skoleelever.

»Mange af os, der har arbejdet med videnskab, har fået vores interesse vækket af små eksperimenter, og det kan han måske hjælpe med. Det mest værdifulde, han kan gøre, er at holde foredrag og tale om, hvordan det er at være på Den Internationale Rumstation - hvordan det er at være i vægtløs tilstand, hvad han spiser, og om det er meget trangt deroppe,« siger Jonathan Osborne.

Med historier og eksperimenter, der illustrerer videnskabens utrolige opdagelser, er det relativt nemt at stimulere en interesse for naturvidenskab. Men det er straks sværere at fastholde interessen, understreger Jonathan Osborne.

Han forklarer, at for at interessen skal have indflydelse på studievalget, er det afgørende for de unge at forstå, hvilken slags arbejde naturvidenskabelige uddannelser kan føre til, og hvilken værdi de jobs har for samfundet. Problemet er bare, at mange ikke personligt kender videnskabsfolk eller deres arbejde, og derfor kan de heller ikke forestille sig selv i den rolle.

»Forskningen viser, at rigtig mange af dem, der går efter en karriere inden for videnskab, har en slags familierelation eller kender nogle, der arbejder med videnskab, fordi de hjælper med at vedligeholde interessen,« siger Jonathan Osborne.

Rollemodeller skal helst ligne de unge

For dem, der ikke tilfældigvis har ingeniører eller biologer i familien, kan mødet med en rollemodel som Andreas Mogensen derfor være en øjenåbner.

»Rollemodeller handler om muligheder – om man kan se sig selv som den person. Her viser forskningen, at jo yngre rollemodellerne er, desto bedre, fordi man som ung kan relatere til dem, og de måske endda taler de unges sprog,« siger Jonathan Osborne.

Effekten af mere nære rollemodeller er blevet målt af danske forskere, der har fulgt et forsøg foretaget i samarbejde mellem Aarhus Universitet og 10 jyske gymnasier.

I forsøget fik gymnasieeleverne, der havde en interesse for naturvidenskab, men som kom fra hjem uden universitetsbaggrund, tilknyttet mentorer i form af studerende fra universitetets naturvidenskabelige uddannelser.

Gymnasieeleverne mødtes med de studerende fem gange. De var med til undervisningstimer og hørte om de studerendes projekter, og de blev også vist rundt i Universitetsparken og besøgte de studerende hjemme på kollegierne.

»Det nedbrød en masse barrierer for eleverne, der, selvom de var dygtige, havde svært ved at se sig selv tage en universitetsuddannelse. 80 procent af eleverne begyndte efterfølgende på en universitetsuddannelse,« siger Eva Lykkegaard Poulsen, der er ph.d.-studerende på Center for Scienceuddannelse på Aarhus Universitet, og som fulgte forsøget.

Det personlige møde gav eleverne et billede af livet som universitetsstuderende, som de kunne måle sig selv i forhold til – på godt og ondt.

»Det var meget personafhængigt, om eleverne kunne identificere sig med deres mentorer. Nogle af mentorerne hjalp klart med at rekruttere, hvis der var stor lighed. Men der var også nogle, der afskrækkede eleverne, så de ikke havde lyst til at tage en naturvidenskabelig uddannelse, hvis de følte, at den mentor, de mødte, ikke passede til, hvordan de så sig selv,« fortæller Eva Lykkegaard Poulsen.

Professor: 'Rollemodeller skal bruges med varsomhed'

De nære rollemodeller kan altså have en direkte effekt på de unges studievalg, men film og tv-serier spiller også en rolle, viser den norske del af det europæiske IRIS-studie, der undersøgte, hvordan unge rekrutteres til uddannelser inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.

Undersøgelsen viste, at der i Norge var mange studerende, der anførte tv-serier som CSI som grunden til, at de havde søgt ind på molekylærbiologi- og bioingeniør-uddannelserne.

For at fastholde de studerende, når de først er kommet ind på en naturvidenskabelig uddannelse, er det dog vigtigt, at der er en sammenhæng mellem rekrutteringsmaterialet og uddannelsens reelle indhold i de første år, pointerer professor Lars Ulriksen fra Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

»I Norge er der tilsyneladende noget med de her tv-serier, som har givet en interesse hos nogle. Og det er jo fint nok, men der går godt nok lang tid, fra man begynder på grundkurset på biokemi, og til man kommer ud og skal lave DNA-test på døde mennesker. Så det er der, hvor rollemodeller skal bruges med varsomhed og i kombination med noget andet,« siger Lars Ulriksen.

Han mener, at uddannelsesinstitutionerne kan bruge Andreas Mogensen til at tiltrække unge, der aldrig har tænkt på, at matematik, fysik eller ingeniørarbejde kan føre til noget spændende. Men han understreger, at de samtidig skal fortælle om andre og mere realistiske jobperspektiver.

»Hvis uddannelserne siger 'hey, prøv at se her: Vi kan blive astronauter - kom ind og læs maskiningeniør', så er det, at man laver det ikke-forventningsafstemte valg, for sådan er virkeligheden ikke. Der er jo én, der er blevet astronaut, og der går formentlig nogle år, før der bliver én til,« siger Lars Ulriksen.

Andreas Mogensen kommer ikke på længere besøg i Danmark igen, før han bliver sendt op til Den Internationale Rumstation den 2. september (opsendelsestidspunktet er 22. juli blevet ændret til 2. september, red.). I de sidste fem måneder op til missionen har han nemlig et tætpakket program med træning i både Tyskland, USA, Japan og Rusland.