Ægypterne kan lære os at tænke krop og sjæl sammen
Krop og sjæl hang uløseligt sammen for de gamle ægyptere, der opfattede legemet som en beholder for alt fra mad til tale, følelser og magi. Dansk forsker mener, at vi kan lære af deres kropsopfattelse.

Selvom begravelsesprocessen var meget anderledes end vor tids, kan vi alligevel lære noget af ægypternes kropsopfattelse, mener ægyptologen Rune Nyord. (Papyrus af mundåbningsritual på British Museum)

Selvom begravelsesprocessen var meget anderledes end vor tids, kan vi alligevel lære noget af ægypternes kropsopfattelse, mener ægyptologen Rune Nyord. (Papyrus af mundåbningsritual på British Museum)

 

Den måde, vi tænker vores krop, tanker og følelser på, er ikke naturgiven. Den afhænger af, hvornår og i hvilken kultur, vi lever. I dag er vores samfund gennemsyret af en forestilling om, at krop og sjæl er to forskellige ting, men sådan har det ikke altid været.

De gamle ægyptere er et godt eksempel på, at der findes andre måder at forstå kroppen på, end vi gør nu til dags. De opfattede kroppen som en beholder for det hele: tanker, følelser, magi og kommunikation.

I dag kan vi bruge ægypternes forestillinger om sammenhængen mellem krop, sind og følelser til at bryde ud af vores vanetænkning om kroppen, som forhindrer os i at løse problemstillinger, hvor der ikke kan skelnes mellem kroppen og det, som vi kalder sjæl. Det mener Rune Nyord, postdoc. i ægyptologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.

»Kroppen er mere end en maskine, og den er helt uomgængelig for os. Det er den eneste omgang, vi har med den virkelige verden. Hele grundlaget for at være menneske er, at vi har den her krop,« siger Rune Nyord.

Rune Nyord har undersøgt, hvad grav-teksterne kan fortælle os om ægypternes forestillinger om kroppen og ikke mindst dens funktioner.

Magiske sætninger

Fakta

 

EKSEMPEL PÅ EN GRAVTEKST

Den døde stiger til himmels og opsluger guderne (formel 761):

»Jeg er Himlens Tyr med grådigt indre, den, som lever af gudernes skikkelser og næres af hjerterne på de magiske væsner, der kommer med maverne fulde af magi fra Ildøen. (...) Jeg spiser af deres magi, jeg sluger deres åndekraft. Min styrke er større hos mig end den, de havde. Deres åndekraft er i min favn, deres ba-sjæle er hos mig, deres skygger er hos deres overmand, og deres magi er i min mave.«

 

Ægypterne mente, at mennesket ved døden overgik fra at være et blødt, bevægeligt men også forgængeligt væsen til at være en hård genstand, der blev dyrket som forfader. Forfædrenes lig var nemlig vigtige i den ægyptiske dødekult, hvor man opsøgte forfædrenes grav, gav dem mad og spurgte dem til råds.

Ligesom stjernerne var forfædrene bestandige. Men i overgangen fra menneske til forfader, var der en fare for, at kroppens dele kunne falde fra hinanden og aldrig blive sat sammen igen.

Det forsøgte ægypterne at forhindre dels ved at mumificere liget og dels med magiske hieroglyffer, som blev malet på væggene i gravkamret eller indeni kisten, hvor sætningerne som et skjold beskyttede de enkelte kropsdele.

De velhavende ægyptere hyrede således en gravskrift-ekspert til at udstyre ens egen grav med sikkerhedsudstyr. Eksperten kunne dels bemale gravkammerets vægge og dels indgravere kistens inderside med magiske hieroglyffer, så alle kropsdele fra hoved til fødder var pakket ind i beskyttende sætninger som 'Oh, du som halshugger dødeånderne, du skal ikke halshugge mig'.

»Og det kunne den døde så i kraft af teksten undgå,« siger Rune Nyord og fortsætter:

Indersiden af en trækiste, hvorpå der er malet hieroglyffer. (Foto: Einsamer Schütze)

»Det som er det specielle ved teksterne er, at de ikke står der for vores skyld, så vi kan læse dem. Der var en idé om, at de stod og gjorde noget i sig selv. Kisten og graven sitrede næsten af deres kraft. Tanken var, at teksterne kunne hjælpe og beskytte den døde i overgangen fra levende til død.«

 

Funktioner skulle genoprettes

Med døden risikerede kroppen ikke blot at blive splittet ad. Dens funktioner kunne også blive sat ud af funktion. Det ville være uheldigt, fordi forfaderen skulle bruge disse funktioner - også selvom han var død.

Gravteksterne om kropsdelene og deres måde at virke på kunne genoprette det ødelagte. Derfor er disse sætninger en rigtig god kilde til datidens kropsforestillinger, fortæller forskeren:

»De indre organer var for oldtidsfolk et sted for tilbøjeligheder. Det var et sted, hvor tanker opstod men også hvor man følte ting.«

Når vi i vor tid tænker på følelser og tanker, placerer vi dem et abstrakt sted, som måske kan fornemmes i kroppen, men alligevel ikke er kroppen.

Fakta

 

VIDSTE DU

I slutningen af det Gamle Rige (2300-2200 f.v.t) var det kun ægypternes konge, hans familie og meget velstående ægyptere, som blev mumificeret og lagt i storslåede grave med magiske tekster.

Efter en mellemperiode på 200 år begyndte den periode, man kalder Det Mellemste Rige. Her var det blevet mere almindeligt blandt velstående ægyptere at beskytte grave og sarkofager med beskyttende hieroglyffer og lade liget blive mumificeret ligesom faraoerne, ægypternes konger.

 

Ægypternes tankegang var derimod meget konkret: Hvis man var glad for at eksempelvis et projekt var gået godt, sagde man, at hjertet blev langt. Blev man derimod frustreret eller ked af det, blev hjertet kort.

 

En beholder for magi, tanker og kommunikation

Disse udtryk ligger ikke langt fra vor tids udtryk som at blive 'tung om hjertet' eller 'kort for hovedet'. Men ægypterne betragtede kroppen meget konkret som en beholder og det havde konsekvens for, hvordan de tænkte på alt fra magi til løgne.

Et eksempel på det er magi, som blev kaldt 'heka' af ægypterne. Magi blev betragtet som en drikkevare. Når den blev hældt i kroppen kunne den blive overført til en anden ved, at man blev spist. I det mytologiske univers var der eksempler på, at et væsen kunne få magiske evner ved at spise et andet væsen, som havde drukket magi.

»Men beholdertanken manifesterede sig ikke kun i forhold til magi men også i forhold til det, der kom ud af kroppen,« siger Rune Nyord.

Når ægypterne talte, så var talen bogstavelig talt noget, der kom ud af kroppen. Undervejs kunne det blive forvredet - for eksempel hvis man løj.

Hieroglyf fra Seti den førstes grav. Nederst i anden kolonne til venstre for de tre streger ses hieroglyffen for hjerte. Hieroglyffen for øje ses i tredje og fjerde kolonne (British Museum)

»En grundtanke for ægypterne var, at der var en kropslig basis for selv sådan noget som tanker, viden og magi. Det bliver udtrykt meget konkret og kropsligt som noget, der befinder sig i maven og kommer ud igennem munden,« siger Rune Nyord.

På samme måde fungerede øjnene som en indgang til kroppen. Synsindtrykkene kom blot udefra og ind igennem øjnene, som var en indgang til kroppen på samme måde som munden, der også havde med kommunikation at gøre. Derfor indgik der også et såkaldt øjen- og mundåbningsritual i mumificerings-processen af liget, så de levende kunne kommunikere med deres forfader.

 

Fastlåst i en verden af krop og sjæl

Rune Nyord siger, at ægypternes forestilling om kroppen som en beholder kan inspirere os til at bryde fri af vores fastlåste måde at tænke kroppen på. Han henviser til den berømte filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961), som kritiserede, at vi i den moderne kultur opdeler verden i dels det kropslige dels det sjælelige/psykologiske, hvilket gør, at der er mange ting, som vi har svært ved at forklare for eksempel i forskning, der har med hjernen at gøre.

Ægyptologen fortæller, at Maurice Merleau-Ponty har inspireret senere sprogforskere til at påvise, at vi faktisk i vores meget abstrakte tænkning forstår vores krop som en beholder - ligesom de gamle ægyptere gjorde helt konkret.

»Det er en grundforestilling hos ægypterne, som går igen, når man beskæftiger sig med mange af kropsdelene, at kroppen fungerer som en beholder. Man interesserede sig for, hvad der er i den beholder, og hvad der kommer ind og ud af den. Det er jo en idé, som man kan forklare, hvordan kan være opstået. For at overleve som menneske er man jo nødt til at gå op i, hvad der kommer ind og ud af kroppen,« siger Rune Nyord.

Eksempler på gravtekster

Forsiden af en ægyptisk trækiste på Louvre. (Foto: Aioneko)

Den døde opvækkes og bliver et kosmisk væsen, hvis krop omfatter alle guderne (Formel 761):

»Stig op og rens dig i Livets Sø, så at din dårligdom bortvaskes i himmelhvælvets sø. Fuldendt med enhver gud er du blevet til: Dit hoved er (solguden) Ra, dit ansigt er (sjakalguden) Upuaut, din næse er Sjakalen, dine læber er Tvillingerne, dine ører er (gudinderne) Isis og Nephthys«

Anråbelse af hovedenden af kisten som gudinde (Formel 229):

»Hil dig, du Vogterske af den Stores hoved, Herskerinde over panden og halsen (...) (dødeguden) Osiris' efterkommer på balsameringsstedet, som sørger over Vestens Tyr* (...), som giver ånde til den Udmattede* i denne din rolle som 'hende, der er under sin herres hoved'! Gid du vil anbringe mit hoved på min hals for mig og gøre mig til en dødeånd, gid du vil samle liv til struben (...), gid du vil sammenføje min lemmer, gid du vil fastgøre mit ansigt (...), gid du vil frelse mig fra Osiris' fiskere, som afhugger hoveder og overskærer halse!« *

* Tilnavne til dødeguden Osiris, som udgør et mytologisk forbillede for den afdødes situation.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.