Et af de tidligste beviser på kirurgiske indgreb eller et ‘fake’ indgreb, der er lavet hundrede år senere?
Det er spørgsmålet, som eksperter klør sig selv i hovedet over, efter Museum of Osteology i Oklahoma City har fået doneret et kranie, der stammer fra det antikke Peru og har et metalstykke siddende i siden.
Det skriver LiveScience.
Kraniet stammer fra et menneske, der levede under oldtidens andinske verden, det, der i dag er Peru, og som går helt tilbage til 3200 år før vor tidsregning.
Museet har delt flere billeder af kraniet på Facebook og meldt ud, at dets eksperter endnu ikke har kunnet bekræfte autenciteten af metal-implantatet, skriver LiveScience.
Mediet har talt med flere forskellige eksperter, der ikke er ansat ved museet, for at høre deres bud på, hvad der er hændt det ældgamle kranie - og meningerne er delte.
»Kort sagt tror jeg, at dette er fremstillet for at gøre kraniet til et mere værdifuldt samlerobjekt,« lyder det fra John Verano, lyder det fra John Verano, professor i antropologi ved Tulane University i Louisiana, i en mail til LiveScience.
Han tror, at metalstykket kunne være indsat for mange årtier siden, før både museum og tidligere ejer havde det i deres varetægt.

Danielle Kurin, professor i antropologi ved University of California, Santa Barbara, påpeger overfor LiveScience, at den skulle være god nok - men at det endnu er for tidligt at konkludere noget.
Hun henviser blandt andet til et tidligere studie fra 2013. Her fandt forskere bevis for, at en person, der levede i Peru for 800 år siden, havde fået fjernet et stykke af kraniet og efterfølgende gik rundt med en tætsiddende kasket, der havde en metalhætte syet på og fungerede som en beskyttende hjelm.
Kent Johnson, professor i antropologi ved State University of New York College i Cortland, mener også, at metal-implantatet meget vel kunne være ægte, men påpeger, at tests og undersøgelser skal først foretages.
Uanset, om det er ægte eller ej, er han dog ikke tvivl om, at personen har overlevet en »forfærdelig« skade, skriver han i en mail til LiveScience.
Ifølge LiveScience er det endnu ikke klart, hvornår yderligere tests af kraniet foretages.
\ Læs mere
rf




































