Udfasede vacciner beskytter muligvis mod HIV
Ny, dansk forskning viser, at vacciner mod tuberkulose og kopper muligvis også giver beskyttelse mod HIV. Forskere opfordrer til, at man holder fast i tuberkulosevaccinen, som er del af mange landes børnevaccinationsprogrammer.
koppevaccine, tuberkulosevaccine, hiv

Personer, der er blevet vaccineret med koppe- eller tuberkulosevaccinen som barn, har lavere risiko for at få HIV. De to vacciner giver bedre beskyttelse mod HIV end de vacciner, som forskere er igang med at udvikle mod sygdommen. (Foto: Shutterstock)

Personer, der er blevet vaccineret med koppe- eller tuberkulosevaccinen som barn, har lavere risiko for at få HIV. De to vacciner giver bedre beskyttelse mod HIV end de vacciner, som forskere er igang med at udvikle mod sygdommen. (Foto: Shutterstock)

HIV er markant mindre udbredt blandt folk, der er vaccinerede med en koppevaccine eller tuberkulosevaccinen BCG, end blandt dem, der ikke har fået nogen af de to vacciner.

Det viser ny dansk forskning, hvor forskere fra Statens Serum Institut har undersøgt en mulig sammenhæng mellem vaccinerne og HIV-1, som er den type HIV, flest HIV-smittede danskere er smittet med, blandt danskere og folk i Guinea-Bissau, Vestafrika.

Historien kort
  • Koppe- og tuberkulosevaccinerne kan muligvis give op imod 30 procent beskyttelse mod HIV-1.
  • Der findes ikke nogen bedre vacciner mod HIV – hverken eksisterende eller under udvikling.
  • Forskere vil beholde tuberkulosevaccinerne i verdens børnevaccinationsprogrammer.

Forskningsresultatet er opmuntrende, da der i øjeblikket ikke findes en godkendt vaccine mod HIV. I 2015 smittede sygdommen 2,1 millioner mennesker, mens 1 million døde af den.

»Vores resultater peger på, at man skal holde fast i at vaccinere med BCG (tuberkulosevaccinen, red.) i de lande, hvor man har indført den i børnevaccinationsprogrammet. Vi håber derudover, at vores resultater kan bidrage i udviklingen af en effektiv vaccine mod HIV-1,« fortæller ph.d.-studerende ved Statens Serum Institut og OPEN på Syddansk Universitet Andreas Rieckmann.

Han står sammen med postdoc Marie Villumsen fra Afdeling for Klinisk Epidemiologi på Frederiksberg Hospital bag den nye studie.

Koppevaccinen er i dag udfaset, da kopper er udryddet, mens tuberkulosevaccinen stadig bruges i mange lande. I Danmark er den dog ikke længere i brug.

Forskningsresultatet er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Open Forum Infectious Diseases.

Vacciner giver over 30 procent beskyttelse

Det nye studie består af to mindre studier - ét fra Danmark og ét fra Guinea-Bissau, hvor forskerne har sammenlignet forekomsten af HIV-1 blandt personer, der er blevet vaccineret med koppe- eller BCG-vaccinen, og personer, der ikke er blevet vaccineret med nogen af de to vacciner.

I den danske undersøgelse indgik 46.000 danskere, som blev født i København mellem 1965 og 1976, hvor både koppevaccinen og BCG-vaccinen gradvist blev udfaset af børnevaccinationsprogrammet.

Om undersøgelsen

I den danske undersøgelse har forskerne indhentet oplysninger om vaccinering blandt københavnere, der blev født mellem 1965 og 1976 – en periode, hvor både koppevaccinen og tuberkulosevaccinen blev udfaset fra det danske børnevaccinationsprogram.

De har dermed data fra både vaccinerede og ikke-vaccinerede personer. I alt 46.000 københavnere indgik i undersøgelsen, hvoraf 104 er HIV-smittede.

I studiet fra Guinea Bissau har forskerne ligeledes undersøgt forekomsten af HIV blandt vaccinerede og ikke-vaccinerede personer.

1.751 personer er med i den afrikanske undersøgelse, hvoraf 75 er smittet med HIV.

Da man ikke har gode registre for vaccinationer i Guinea Bissau brugte forskerne ar efter koppe- og tuberkulosevaccinerne til at identificere, om personerne i undersøgelsen var blevet vaccineret eller ej.

Her fandt forskerne, at personer, som var blevet vaccineret med én eller begge vacciner, havde 30 procent mindre risiko for at have fået HIV-1 siden hen. 104 var HIV-smittede.

I undersøgelsen fra Guinea Bissau undersøgt forskerne 1751 afrikanere, hvoraf 75 var HIV-smittede. Her havde de vaccinerede 38 procent lavere risiko for at have fået HIV-1 sammenlignet med personer uden de to vacciner.

»Der er selvfølgelig nogle usikkerheder i resultaterne, da det er forholdsvis små studier med få HIV-smittede personer, men jeg synes, at det er rigtig interessant, at de to vacciner ser ud til at give så god beskyttelse mod HIV-1,« siger Andreas Rieckmann.

»Der findes ikke en godkendt vaccine mod HIV endnu. Nogle vacciner er i øjeblikket under udvikling, hvor de bedste giver 31 procent beskyttelse mod smitte med HIV – altså det samme, som vi finder her. Forhåbentligt kan indsigten fra vores studie bidrage til udviklingen af en effektiv vaccine,« tilføjer han.

Studiet overrasker ikke

Det nye studie ligger på linje med tidligere studier af BCG-vaccinens effekter på andre sygdomme i både dyr og mennesker.

Derfor overrasker det heller ikke professor Ib Christian Bygbjerg fra Afsnittet for Global Sundhed på Københavns Universitet, at vaccinerne kan have en effekt på risikoen for smitte med HIV-1.

Han synes, at det virker logisk, at når BCG-vaccinen har en effekt på immunitet, at den også har en effekt på beskyttelse mod HIV-1.

Ib Christian Bygbjerg har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og kender desuden til SSI-forskernes tidligere forskning i effekter relateret til vacciner.

»Det er nu en gang sådan, at al form for medicin har nogle utilsigtede virkninger, som kan være positive eller negative. Her finder man nogle positive effekter af vacciner, som de tilmed har fundet i to forskellige studier, hvilket gør det mere overbevisende,« mener Ib Christian Bygbjerg.

Ib Christian Bygbjerg er enig i, at en større forståelse af de mekanismer, der ligger til grund for de uspecifikke effekter af vacciner, kan være med til at hjælpe i udviklingen af nye vacciner, som giver god beskyttelse mod HIV-1.

»BCG-vaccinen er ikke løsningen på verdens problemer med HIV og heller ikke tuberkulose, da den ikke tilbyder 100 procents beskyttelse. Men det er da værd at overveje, om de igangværende forsøg på at erstatte den gamle BCG-vaccine med en ny og mere effektiv vaccine mod tuberkulose skal medføre udfasning af den gamle BCG-vaccine, hvis man samtidig fjerner en beskyttende effekt mod HIV-1,« siger Ib Christian Bygbjerg.

Bliv ved med at give vaccine

aids kenya hiv doktor

Størstedelen af verdens HIV-smittede befolkning bor i Afrika syd for Sahara. Her ses en familie til en konsultation om Aids/HIV i Kenya. (Foto: Shutterstock)

Peter Johannes Holst er lektor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og forsker i blandt andet HIV.

Han har ligesom Ib Christian Bygbjerg læst det nye studie og er også begejstret for resultatet.

»BCG-vaccinen er en af de mest brugte og gavnlige for immunforsvaret. Det har mange studier vist. Her kommer forskerne med beviser for beskyttelse mod en konkret virus – nemlig HIV-1 – og det er interessant,« siger Peter Johannes Holst.

Forskeren fortæller, at vi på nuværende tidspunkt har store huller i forståelsen af, hvorfor vacciner som BCG kan beskytte mod sygdomme, som de ikke er rettet imod.

Men indtil forskere opnår den viden, mener Peter Johannes Holst, at man skal blive ved med at bruge BCG-vaccinen i de lande, hvor risiko for smitte med HIV-1 er høj.

»BCG-vaccinen er enormt gavnlig for børn, og det her er endnu et argument for at blive ved med at give den,« siger Peter Johannes Holst.

Vacciner lukker HIVs dør til cellerne

At koppe- og tuberkulosevaccinerne kan beskytte mod HIV-1 skyldes ifølge Andreas Rieckmann, at vaccinerne påvirker en type hvide blodlegemer kaldet T-lymfocytter.

HIV-1 inficerer immunforsvarets T-lymfocytter, og for at komme ind i disse celler bruger de en receptor kaldet CCR5 på overfladen af immuncellerne.

Om HIV-1

HIV (Human Immunodeficiency Virus) er en sygdom, der angriber kroppens immunforsvar og langsomt nedbryder det. Særligt immunforsvarets T-lymfocytter bliver angrebet af HIV.

Med tiden leder HIV til AIDS, der er sygdommens sidste stadie. HIV inddeles i to hovedgrupper, HIV-1 og HIV-2. Det tager mellem 2 og 15 år fra smitte med HIV-1 til udviklingen af AIDS. HIV-2 udvikles langsommere. I Danmark er majoriteten af diagnosticerede HIV-tilfælde med HIV-1.

Ved slutningen af 2015 var cirka 36,7 millioner mennesker smittet med HIV. Afrika syd for Sahara er hårdest ramt, da man her har 25,6 millioner smittede.

Der findes ingen kur mod sygdommen, som dog kan holdes i skak med medicin, så mennesker kan leve et helt normalt liv.

Alligevel døde omkring en million mennesker af sygdommen i 2015.

Kilde: Verdenssundhedsorganisation WHO

Flere studier har ifølge Andreas Rieckmann peget på, at koppevaccinen reducerer mængden af CCR5-receptorer på overfladen af T-lymfocytterne og dermed gør det sværere for HIV at finde en indgang til T-lymfocytterne i immunforsvaret.

»Det er et eksempel på en hypotese om, at vacciner kan påvirke immunforsvaret på en måde, så de beskytter mod mere end blot de sygdomme, som vaccinerne er rettet imod. Hvis vi kan gentage vores resultater andre steder i verden, vil det gøre koppevaccinen og tuberkulosevaccinen til nogle af de hidtil bedste vacciner mod HIV-1,« siger Andreas Rieckmann.

Bør holde vaccinen i vaccinationsprogrammet

Ifølge Andreas Rieckmann indikerer det nye forskningsresultat, at man i lande, hvor man stadig giver tuberkulosevaccinen BCG i børnevaccinationsprogrammet og har høje forekomster af HIV, bør fortsætte med at give vaccinen og ikke udfase den, som vi blandt andet har gjort i Danmark.

WHO anbefaler, at BCG indgår i børnevaccinationsprogrammer verden over, og de fleste lande, der har høj forekomst af HIV-1, har den da også med i deres vaccinationsprogram.

Desuden åbner forskningsresultatet op for yderligere studier i uventede effekter af vacciner

Blandt andet kunne det ifølge forskeren være interessant at undersøge, om det ville give en yderligere beskyttelse mod HIV-1, hvis læger vaccinerede befolkningen med BCG én gang til.

»Det kan være, at man på den måde kan booste effekten, så beskyttelsen bliver endnu bedre. Det kan fremtidige studier slå fast,« siger Andreas Rieckmann.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.