Skoleelever må makke ret som i 1800-tallet
05 november 2012

Sid stille, spist sundt, flap ørene ud, og gør dig klar til at lære. Nutidens folkeskole har fokus på de samme ting som var på tapetet for 200 år siden. Det siger Claus Munch Drejer, der har skrevet ph.d. om emnet, i en pressemeddelelse fra Roskilde universitet.

»Det er overraskende, at folkeskolen på mange områder har fokus på de samme temaer, som man havde i slutningen af 1800-tallet. Der er fokus på det, der kan måles og vejes. Og lærernes metodefrihed er under pres.«

Folkeskolen har fokus på læsning, skrivning og regning siger Claus Munch Drejer og forklarer, at det blandt andet er en konsekvens af den øget politisk fokus på test og evalueringer.
I 1800-taller var der, ligesom i dag, fokus på de resultater der kan testes, og dokumenteres på skrift.

»Selve formen har ændret sig i dag, men den positivistiske tilgang til undervisningen er den samme; dvs. at der er vægt på det målbare og de evner, som kan ses i en test - og mindre fokus på de kreative fag og den individuelle elev i den daglige undervisning, i modsætning til for eksempel i 1990’erne”, forklarer Claus Munch Drejer.«

Sund kost og god opførsel
Også ordentlig mad, og korrekt adfærd var i centrum i 1800-tallets skolesystem. Det nye industrialiserede arbejdsmarked krævede folk med et godt stabilt helbred, der kunne både læse og regne. I dag er folkeskolen præget af konkurrence og globalisering, og det hiver, igen, adfærd og sund kost frem i lyset som vigtige emner, forklarer Claus Munch Drejer:

»I dag opfordres eleverne til at dyrke mere motion og spise sundt for at kunne lære mere. Og deres adfærd er kommet i fokus igen, fordi et godt og roligt læringsmiljø skærper indlæringen,« fortæller forskeren.


Sæt dig på din røv, og hør efter
Claus Drejer Munch fortæller, at også disciplinen er et indsatsområde i folkeskolen anno 2012, og den i dag er langt hårdere end for bare 10 år siden:

»Skolen har meget fokus på urolige børn. For eksempel børn med ADHD. Og man har indført classroom management, som præger undervisningen med mange regler, fx for hvor man må hænge sin jakke og taske«

»Der bliver sat langt hårdere ind i dag over for de elever, der ikke kan sine ting sammenlignet med for eksempel i 80’erne og 90’erne. Og med elevplanerne, nationale test og evalueringer synliggør man i stigende grad, hvilke elever der er svage, og hvilke elever der klarer sig godt,« slutter Claus Munch Drejer, der den 8 november skal forsvare sit ph.d. projekt, der bærer titlen: 'Elev og magt. En analyse af subjektiveringsstrategien af eleven, 1822-2010.'

Læs også på Videnskab.dk: Skolerne er syge - hvad kan vi gøre?

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.