Man taber sig lige meget med low carb- og low fat-slankekure
Kilde: 
04 februar 2016

KOST NYT FRA UDLANDET:

Overvægtige kvinder taber sig lige meget på seks måneder uafhængigt af, om de følger en slankekur med et lavt kulhydratindtag eller et lavt fedtindtag. Det har forskere fra University of California fundet ud af, skriver MedpageToday.com.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Journal of the American Heart Association.

Forskerne tildelte 245 ikke-diabetiske kvinder en af følgende tre slankekure: en low fat/high carb-diæt, en high fat/low carb-diæt og en speciel high fat/low carb-diæt, der var rig på valnødder.

Slankekurene i forsøget skal vare et år, og man er nu halvvejs og klar med midlertidige resultater.

I gennemsnit havde kvinderne i de tre grupper tabt sig 6-8 kilo, hvor de før vejede 90 kilo. Dette samlede vægttab varrierede ikke mellem de tre grupper.

»Resultaterne fra dette studie giver en bedre forståelse af fedtstofs reaktion på forskellige slankekure i forhold til insulinresistens,« skriver forskerne i studiet.

Valnøddekuren var associeret med højere tæthedsniveau i fedtstofsproteiner hos insulinfølsomme kvinder. Kuren med et lavt fedtindtag var associeret med både høj kolesterol og et højt tæthedsniveau i fedtstofproteinerne, tilføjer forskerne.

Insulinsensitive kvinder på low fat-kuren tabte sig i gennemsnit 8,3 procent af deres egen kropsvægt, hvor dem på low carb-kuren tabte sig 5,4 procent. Omkring 37 procent af insulinresistente kvinder blev insulinfølsomme efter de seks måneder.

Kvinder, der var insulinresistente til at starte med, havde et markant fald i fedtstofsniveau hos alle de tre grupper. Den svækkede evne til at styre glucose fører til et højere fedtstoftsniveau ved kulhydratforbrug, og der var altså her ingen forskel på de tre slankekure.

Læs også:

Forskere giver svar: Hvad er den bedste slankekur?

Forskere: Hold op med at tælle kalorier

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

pmd 

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.