KORT NYT FRA UDLANDET:
Cornflakes derhjemme og cornflakes igen i skolen.
Børn som spiser morgenmad to gange har større sandsynlighed for at holde en sund kropsvægt end dem, som springer dagens første måltid over, viser nyt studie ifølge medpagetoday.com.
Det nye studie er publiceret i tidsskriftet Pediatric Obesity.
»Når det kommer til forholdet mellem morgenmad i skolen og kropsvægt, tyder vores studie på, at to gange morgenmad er bedre end ingen morgenmad,« siger Marlene Schwartz, som er ph.d. ved University of Connecticut og medforfatter på studiet, ifølge medpagetoday.com.
De børn, som sprang morgenmaden over, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at være overvægtige som dem, der spiste morgenmad to gange, viser studiet.
Det var især piger, som skippede morgenmaden og drenge, som spiste morgenmad både hjemme og i skolen. Fælles for alle børnene var, at de havde en tendens til at spring morgenmaden over, jo ældre de blev.
Det nye studie er baseret på 500 amerikanske femteklasses elever, som er fulgt over en treårig periode.
Forskerne bag det nye studie har ikke en endegyldig forklaring på paradokset i, at de børn som spiser et ekstra måltid, er dem, som holder vægten.
Et højere aktivitetsniveau eller et lavere kalorieindtag resten af dagen bliver nævnt som muligt grunde, skriver medpagetoday.com.
Læs også:
Må jeg springe morgenmaden over?
Havregrød til morgenmad får dig til at spise mindre til frokost
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lsd