Mellem 1984 og 1996 blev antallet af børn under to år med glutenallergi firedoblet. Det skete i forbindelse med, at de svenske myndigheder havde ændret kostrådene til babyer for netop at bekæmpe glutenallergi hos børn. Man fortalte forældrene, at det var bedst at vente med mad der indeholdte gluten, til babyerne var seks måneder gamle.
Nu har forskeren Anna Myléus og hendes kolleger fra Umeå universitet undersøgt sammenhængen nærmere, skriver Forskning.no. Det viser sig, at epidemien af børn med glutenallergi netop skyldtes de ændrede kostanbefalinger men på flere forskellige måder.
- Samtidig med at kostrådene i 1982 blev ændret, så begyndte producenterne af babymad at tilføre mere gluten til vælling og babymos. Resultatet var, at børnene først senere i deres liv kom i kontakt med gluten men så fik meget mere af det.
- En del børn fik ikke længere brystmælk, da de begyndte at få glutenholdig mos i seks måneder alderen. Disse børn havde større risiko end andre børn for at blive glutenallergikere. I årene op til 1996 faldt antallet af glutenallergikere. Det kan skyldes, at svenske kvinder begyndte at amme i længere tid.
Anna Myléus fortæller, at forskning viser, at nogle børn p.g.a deres gener har større risiko for at udvikle allergi end andre. Men hendes undersøgelser viser, at spædbarnskosten har stor betydning. Hun råder derfor småbarnsforældre til at introducere børn i alderen fire til seks måneder for ny mad, men at være forsigtig med ikke at give alt for meget babymos og vælling, der indeholder gluten.
