80’ernes sult i Afrika kan skyldes vores forurening
Kilde: 
28 juni 2013

I 80’erne led flere afrikanske under lange perioder med sult og tørke. Dengang var der tale om, at de vestlige landes samhandel gik udover afrikanernes muligheder for at få tålelige levevilkår.

Nu er der en helt anden teori i spil om tørken i 80’ernes – en teori, som også lægger ansvaret hos de vestlige lande. Det var nemlig måske forureningen hos os, som forhindrede regn i at opstå over lande som for eksempel Etiopien, som led under alvorlig hungersnød fra 1983-1985.

Det mener tre forskere fra University of Seattle i hvert fald. De forklarer ifølge Forskning.no, at regn i Afrika bliver dannet i en såkaldt konvergenszone i troperne. Når den nordlige halvkugle bliver koldere – måske som følge af forurening – så flytter konvergenszonen sig sydover, og lande som Etiopien går glip af regnen.

»Det er sandsynlig, at tørken i Etiopien er relateret til, at zonen med regn blev flyttet sydpå. En af de vigtigste konklusioner i vores studie er, at tørken i Sahel er relateret til, at nedbørsmønsteret globalt blev flyttet sydop,« skriver en af forskerne bag studiet, Yen-Ting Hwang til Forskning.no.

Studiet er blevet publiceret i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Læs også: Så vilde er 3D-printere nu

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.