Kan mus i faldskærm dræbe slanger?
Stillehavsøen Guam er blevet invaderet af slanger, der æder løs af øens fugle og øgler. Slangerne er svære at slippe af med, men måske kan forgiftede mus sendt ned med faldskærm klare jobbet?

Forskere fra National Wildlife Research Center i USA er gået i tænkeboks for at komme den giftige og altædende brune katteøjesnog til livs. Slangen udgør en trussel for øens fugle, øgler, gnavere og flagermus. (Foto: Wikipedia)

Forskere fra National Wildlife Research Center i USA er gået i tænkeboks for at komme den giftige og altædende brune katteøjesnog til livs. Slangen udgør en trussel for øens fugle, øgler, gnavere og flagermus. (Foto: Wikipedia)

På den eksotiske stillehavsø Guam er de ikke spor glade for slanger.

Specielt er de rigtig kede af den giftige og altædende brune katteøjesnog, der lever i træerne, og som grådigt æder løs af øens fugle, øgler, gnavere og flagermus.

Slangen hører ikke hjemme på øen, men kom sandsynligvis dertil i slutningen af 1940'erne som blind passager på et skib.

Den har ingen naturlige fjender på Guam, og siden ankomsten har den lavet stor ravage i øens økosystem.

Fugle og øgler er forsvundet

Der er ikke mange fuglefløjt tilbage på Guam, hvor 10 ud af de 12 fuglearter, der hørte hjemme i skovområderne, nu helt er forsvundet på grund af katteøjesnogen.

Fakta

De fleste kender Panodil som et smertestillende middel, men for den brune katteøjesnog er stoffet dødbringende.

Det er netop paracetamol, som det virksomme stof i Panodil, Pinex, Panmol, og hvad pillerne ellers hedder, der bruges som slangegift i de døde mus.

Antallet af øgler er også faldet drastisk, og halvdelen af arterne er væk. Desuden er flagermusene truede. Til gengæld er der kommet mange flere edderkopper på øen.

Også for mennesker er den brune katteøjesnog et ubehageligt bekendtskab. Den kan blive op til tre meter lang og kan være ret aggressiv.

Heldigvis er den ikke voldsomt giftig, men et bid kan godt være alvorligt for små børn.

Løsning: Forgiftede mus i faldskærm

Myndighederne gør sig store anstrengelser for at slippe af med den invasive art, og i 2005 gik forskere fra National Wildlife Research Center i USA til yderligheder i forsøget på at slå slangerne ihjel.

Som et forsøg kastede de forgiftede mus ud fra en helikopter og lod dem dale ned i trætoppene i forskellige former for faldskærme.

Maddingen må ikke nå skovbunden

I stedet for faldskærme har forskerne indset, at man kan bruge meterlange papirvimpler. De bliver nemlig fanget i trætoppene mindst lige så ofte som faldskærmene, men er noget nemmere at bruge. (Foto: Pete Savarie/Courtesy of the U.S. Geological Survey)

På forhånd havde forskerne fundet ud af, at museunger er en lækkerbisken for slangerne, der gerne spiser dem, selv om de er døde og forgiftede.

Det nytter dog ikke bare at sprede den dødelige madding med rund hånd, for så ender de fleste mus i skovbunden, hvor mange af dem så bliver spist af vildsvin, varaner, krabber, tudser eller myrer.

Forskerne måtte altså finde på en måde, hvorpå de forgiftede mus kunne placeres i trætoppene, så kun slangerne kunne få fat på dem. Det var her, faldskærmene kom ind i billedet.

Faldskærmene skal være nedbrydelige

To forskellige slags faldskærme blev testet:

  • 20 blev fremstillet af papirservietter
  • 20 af et ligeledes biologisk nedbrydeligt, plastik-agtigt materiale kaldet Eco Film

Bomuldstråde gjorde det ud for linerne i faldskærmene, og døde museunger udgjorde passagererne på turen fra helikopteren til trætoppen.

Fakta

Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.

Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.

Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.

Dette er den femte artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.

En lille radiosender blev desuden limet på hver mus, så de kunne lokaliseres efter landing. Og så var det ellers bare ud af helikopteren.

Faldskærme er ikke vejen frem

Formålet med faldskærmene var at få musene til at blive i trætoppene frem for at falde til skovbunden. Og det lykkedes fint.

32 af de 40 mus blev fanget i trætoppene - 15 i Eco Film-faldskærme og 17 i papirservietfaldskærme.

Forskerne måtte dog konstatere, at forgiftede faldskærmsmus nok ikke er vejen frem i kampen for at udrydde den brune katteøjesnog. Det tager simpelthen for lang tid at fremstille faldskærmene, og der skal jo bruges tusindvis af dem.

Vimpler er hurtigere at fremstille

I stedet anbefalede forskerne brugen af meterlange papirvimpler. De bliver nemlig fanget i trætoppene mindst lige så ofte som faldskærmene, og det er noget hurtigere at lime en død mus til en vimpel end at binde den møjsommeligt til de fire hjørner af en papirserviet.

Endnu har myndighederne ikke forsøgt sig med nedkastninger i større skala, men forhåbentlig får de gjort kål på slangerne, før disse når at udrydde alle fugle og andre smådyr på øen.

Læs flere historier om mærkelig videnskabelige forsøg i serien Forunderlige Forsøg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.