Annonceinfo

Mød AlphaDog – soldatens nye bedste ven

VideoAlphaDog er navnet på den hidtil største og stærkeste robothund, der skal agere trofast hjælper for amerikanske soldater på vej til slagmarken.

AlphaDog kan hverken gø eller give pote, den har ingen blød pels, og den ser ikke sød ud – snarere tværtimod.

Til gengæld kan den trofaste robothund gå i alskens terræn og bære alt det tunge grej, som moderne soldater slæber med sig i krig – uden at blive træt som os svæklinge af kød og blod.

Den firbenede hjælper er det nyeste medlem af en amerikansk robothunde-familie, der for alvor er blevet kendt via en video på YouTube, hvor forløberen BigDog viser sin enestående evne til at gå op ad stejle skrænter og holde balancen på is.

Stærk, stabil og hurtige reflekser

AlphaDog er dog endnu større og stærkere end BigDog. AlphaDog kan bære 181 kg over en distance på 32 km mod BigDogs 154 kg og 19 km. Og hvor BigDog lige akkurat undgår at vælte, hvis man sparker den i siden, holder AlphaDog sig på benene, selvom to granvoksne mænd skubber til den, alt hvad de kan.

AlphaDog er stadig en prototype, og derfor er der stadig ledninger koblet til den. Boston Dynamics regner med at have en færdig version klar til næste år, så den kan komme til at gå frit omkring ligesom lillebroren BigDog.

Den danske robotforsker David Johan Christensen blev som en af de første præsenteret for AlphaDog ved robot-konferencen IROS 2011 i San Francisco i sidste uge. Der fortalte Marc Raibert, der er grundlægger af firmaet bag robothundene, Boston Dynamics, om arbejdet med at bygge de amerikanske metalvovser, der er stjerner i robotforskernes verden.

»Det er fedt, at de har været i stand til at lave en stor firbenet robot, som kan bære rigtig mange kilo, har utroligt hurtige reflekser og er god til at undgå at vælte. Den er ikke vildt hurtig eller specielt elegant, men på de andre punkter er den virkelig fantastisk,« siger David Johan Christensen, der er adjunkt ved DTU Elektro og en del af Center for Playware på Danmarks Tekniske Universitet.

Benzinmoter giver mere kraft

De fleste gående robotter er drevet af elektriske motorer, men på det punkt skiller hundene fra Boston Dynamics sig ud.

»De bruger hydraulik, og de har en benzinmotor, der driver det hydrauliske system. Så de har meget mere power, end man normalt har med en robot med elektriske motorer,« forklarer David Johan Christensen, der dog ikke mener, at det er en ubetinget fordel.

»Det bliver en meget stor og larmende robot. Den kommer til at lyde som en motorcykel, og den bruger utrolig meget energi,« siger han.

AlphaDog skal i krig

Udviklingen af robothundene er finansieret af det amerikanske militær, der en dag vil sende AlphaDog i krig.

»De vil gerne have, at den her robot skal kunne bære udstyr rundt i slagmarken. Tanken er, at det måske ikke altid er muligt at sende køretøjer derud. Så har man det her kunstige muldyr, som man kan sende ud med proviant eller våben til soldaterne,« forklarer David Johan Christensen.

Robothundens historie - kort fortalt

Robothundene er et resultat af stifteren af Boston Dynamics, Marc Raiberts, forskning i gående robotter. Tilbage i firserne fokuserede robotbyggerne meget på, at robotterne skulle være stabile, og de gav dem derfor mange ben, der tog meget langsomme skridt. 

De gamle robotter væltede ganske vist sjældent, men til gengæld gik de i sneglefart, og deres bevægelser var unaturlige. Det blev Marc Raiberts træt af, og han byggede derfor den diametrale modsætning: en etbenet, hoppende robot. Det blev senere til en tobenet robot, der også hoppede og kunne slå saltomortale, samt en firbenet udgave, der lagde grunden for udviklingen af de nye robothunde.

AlphaDog er stadig en prototype, men til næste år regner Boston Dynamics med, at den kan gå frit omkring ligesom lillebroren BigDog. Firmaet arbejder blandt andet også på robot-'hvalpen' LittleDog, klatrerobotten RiSE og en tobenet menneskelignende robot kaldet PETMAN.

Kald det hvad du vil...

Det er ligegyldigt, hvad vi kalder dette misfoster af en robot. I mit sidste indlæg kom jeg vist til at kalde den både hund, hest og pakæsel. Den har ikke noget at gøre i militæret.
MEN, hvad der er interessant er, at den ikke synes til at vælte.
Man fabrikerer i disse år harniskener til mennesker, som sidder i rullestol. Så de kan komme til at gå igen. Nogen som styres at benenes muskler og nerver, hvilket kræver, at forbindelsen ikke helt er brudt. (I Japan). Og nogen som styres af en motor, som sidder fladtromle på ryggen. (I USA). I begge tilfælde er balancen et problem., og kræver megen øvelse. Her kan jeg se en fremtid for denne robot, som ikke kan sparkes omkuld. Kan det laves til fire ben, kan det nok også laves til to, da det må have noget med gyro at gøre. Så ville den komme til at gøre gavn også inden for militæret, hvor soldaterne ofte kommer hjem til en tilværelse i rullestol.

Ikke så diskret

Dyret (hvorfor kalder man det en hund, når dets opgave er æslets?) virker ikke særligt diskret, men måske det kan aflede fjendens opmærksomhed og få ham til at røbe sine egne stillinger.

Re:re:Robottraktor.

Den foreslåede brug er faktisk meget lig den, man bruger med det lille bæltedrevne køretøj, som har været i det amerikanske isenkram i nogle år. Desuden har det en søgefunktion i meget farligt terræn.
Det er udstyret med kamera, mikrofoner og et kraftigt skydevåben. Som enten kan være maskingevær eller granatkaster.
Det fjernstyres over flere kilometer i ørken eller klippefyldt landskab, som er ideelt for snigskytter.
Når først det er sendt afsted opererer det delvist autonomt via de føleapparater, der er påsat. Det kan ikke skydes i stykker med almindelig ammunition. Når det finder skytten aflives denne via den trådløse styring.
I forhold til en hoppende raslende hund/hest, som både er mere synlig og sårbar, så er det ganske svært at se denne som noget brugbart. Når en snigskytte ser den komme raslende hen over klipperne, så vil et skud mod et af benene få den til at vælte. Den både ligner og er som værktøj nærmest latterlig. Især når man har noget, som er stabilt og både kan gøre, hvad jeg har nævnt. Kan sendes ind i minefelter, kan bevæge sig op ad trapper og både aflytte og bryde en lejlighed op via fjernsryring. Den er alene elektrisk og næsten lydløs. Den finder altid frem via gps.
Se den i forhold til en galopperende hund med benzinudstødning, skal stoppes for at skyde, hvis ikke geværet er raslet af, inden den når frem. Men som sagt ville brandvæsenet måske kunne bruge den som pakæsel.

Et indlæg er blevet slettet

Et indlæg i denne debattråd er blevet slettet, da indlægget indeholdte reklamebudskaber.

Her kan du læse mere om debatreglerne på Videnskab.dk: http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Venlig hilsen
Redaktionen

Re: Robottraktor

Jeg kan se én brugbar anvendelse i SOGs. Gå mod syd eller nord og send alpha-vufferen mod øst eller vest med et kamera og 180 kg pentrit og møtrikker.

Robottraktor

Jeg tænker ikke på benævnelsen af maskinen. Men som tidligere elitesoldat, hvor særkendet for det meste var at blive kastet ned bag fjendens linier med op mod 80 kg udstyr. Og skulle snige sig rundt uden at blive afsløret, der ville det nærmest være grinagtigt med en larmende traktorhund til at bære rygsækkene.
Man ville uanset hvilken gruppe man var i, der havde rekon som hovedopgave blive opdaget hurtigere, end hvis man råbte, jeg tæller til hund rede, så kommer jeg.
Den kan sikkert bruges til til noget inden for bombetjenesten eller slæbe udstyr op ad trapper i et hus. Men den larmer som en mandskabsvogn, som både ville være sikrere at bruge og kunne have have mere udstyr.
Iøvrigt findes allerede bedre robotter. Som både kan køre alene over store afstande efter koordinater. Og som både kan bære udstyr og være svært bevæbnede. De kører på larvefødder eller gummihjul efter forholdene. De kan også køre op ad trapper og er udstyret med soionkamera, så de kan se gennem nøglehuller eller under døre. De kører på batteri og ikke benzin, som hunden åbenbart skal. Jeg tror ikke på, at den bliver taget i brug den lille larmende vuf.

Robothund

Det vil givet være rart ikke selv at skulle bære næsten to hundrede kilo gennem junglen eller op i bjergene.
Men det er ikke en hund, man kan have med på snigerpatrulje. Dertil larmer den for meget. Og skal den til at køre på benzin bliver det da helt galt.
Jeg ser dens potentiale langt bedre udnyttet af politiet, som alligevel kommer med blinkende lygter og horn.
Der vil den kunne bruges sikkert som bombehund og fragte bombeudstyr op i et lejlighedskompleks.
Som tidligere soldat virker den i sin nuværende form nærmest som en vittighed.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Teknologi

  • Her er fremtidens telefon

    Du ser ikke bare et ansigt, men hele personen du taler i telefon med - og du kan gå rundt om ham eller hende. Se videoen med fremtidens telefon.
  • Oplev den danske økoræs-triumf

    To danske hold havde både op- og nedture til Shell Eco-marathon. Her kan du i billeder og video opleve, hvordan det gik.
  • Magnetisk køleskab halverer elregningen

    Når kulde skabes ved hjælp af magnetisme, bruges der ikke meget energi. Samtidig kan man bruge vand i stedet for skadelige drivhusgasser til at transportere varme og kulde.
    Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg