Martin Fords bog 'Robotterne kommer' blev for nyligt oversat til dansk. En bog, som argumenterer for, at robotter i fremtiden ikke bare vil erstatte den fysiske arbejdskraft, men også vores vidensarbejde.
Fords bog giver et godt overblik over det tekniske fremskridt i forskellige områder, der er forbundet med robotik (robotteknik, red.) og kunstig intelligens. Det gælder eksempelvis industri- og velfærdsrobotik, datamanagement og -analyse og automatisering af undervisning.
På alle disse områder ser vi en indtrængen af nye teknologier, som vil forandre arbejdsområderne på et kvalitativt nyt niveau. Og det vil ikke kun være gentagelser og relativt monotone arbejdsprocesser, hvor robotter eller intelligent software vil fortrænge mennesker. Det vil også være højt betalte jobs, som eksempelvis pilot eller læge.
Robotter bliver læger og hjemmehjælpere
Udover de almindelige 'blinde' industrirobotter, som skal programmeres af højt specialiserede ingeniører, ser vi nu også robotter, som kan blive programmeret hurtigt af personer med relativt beskeden uddannelse.
På sundhedsområdet kommer nye typer af robotter, som kan hjælpe med den basale pleje, eksempelvis toiletbesøg og spisning. Men Ford konstaterer også, at samfundet har et stort behov for arbejdskraft på sundhedsområdet, fordi der snart vil være mange flere ældre mennesker, som har behov for pleje eller behandling, men færre, som arbejder og vil udføre disse ydelser.
I vores øjne tegner Ford et måske lidt for optimistisk, men principielt korrekt billede af de mulige tekniske fremskridt på de ovennævnte områder.
Lidt forvirrende er det dog, at Ford bruger en meget bred definition af begrebet 'robotter', som også inkluderer software til at analysere og lære af store mængder af data. Disse teknologier er en vigtig del af de nuværende forandringsprocesser, men de repræsenterer ikke robotter med en krop – i hvert fald ikke endnu.
\ Læs mere
Computere har overhalet mennesket
Alle disse teknologier griber allerede nu ind i vores hverdag og arbejdsliv. De viser også grænserne for den menneskelige intelligens.
Domænerne, hvor computere har overhalet mennesker, bliver flere og flere: robotter kan bevæge sig hurtigere og mere præcist end mennesker, inden for mange områder kan visionssystemer lave meget bedre kvalitetskontrol, og derudover kan computere slå mennesker i skak, Jeopardy og nu også det kinesiske spil Go.
På alle disse områder udnytter man computerens evne til håndtere enorme mængder af data. Meget mere end et enkelt menneske kan få overblik over på et helt liv. Evnen til at forarbejde disse store mængder af data vil lede til nye typer af software, som potentielt kan erstatte lærere, piloter og måske endda læger.
Om det vil føre til et »End of the human era«, som James Barrat advarede om i en bog fra 2013, er lidt spekulativt, men heller ikke helt umuligt.
Vil de nye robotter være uafhængige af mennesker?
Det fænomen, som Ford beskriver, hvor robotterne overtager en endda meget stor del af arbejdet, kaldes også den fjerde industrielle revolution, og han mener, at den adskiller sig fra de tre tidligere ved at medføre permanent, global arbejdsløshed.
Hans primære argument er, at i modsætning til de tidligere industrielle revolutioner, hvor der blev skabt nye jobs til betjening af maskinerne, så vil de nye maskiner i langt højere grad være selvkørende.
Om Ford får ret i denne forudsigelse er naturligvis svært at forudsige; men allerede for 50 år siden var der megen snak om fritidssamfundet, som man vurderede ville indtræffe omkring årtusindskiftet. Det holdt ikke stik; men måske er det bare forsinket.
Robotter kan være skyld i stigende ulighed i samfundet
Ford kommer rundt om en del økonomiske emner, blandt andet implikationerne af den stigende ulighed i kombination med massearbejdsløshed. Han fremmaner et scenarie, som er ganske tankevækkende, og som hænger sammen med bogens hovedbudskab, jævnfør undertitlen 'Om en fremtid uden arbejde'.
Ford opstiller et tankeeksperiment, hvor robotternes eliminering af rigtig mange jobs vil skabe en verden med endnu større ulighed, end vi har i dag. En ganske lille gruppe, virksomhedsejerne, vil sidde på stort set alle værdierne, mens langt størsteparten af befolkningerne kun vil besidde meget begrænset købekraft.
Hvis det skulle gå hen og blive virkelighed, hvem skal så efterspørge de producerede varer?
En helt afgørende forudsætning for, at markedsøkonomien fungerer, er, at der findes en stor, købedygtig gruppe af forbrugere – helst med stabilt stigende indtægter, så de har lyst til at anvende deres overskydende midler på forbrug.
Hvis den gruppe er væk, vil økonomien nedsmelte ganske hurtigt, og der synes kun at være én mulig måde at løse det problem på: At udstyre de arbejdsløse og mindrebemidlede med tilstrækkelig købekraft til, at udbud/efterspørgsel-mekanismen kan fastholdes på et rimeligt niveau.
Stigende solidaritet og ændring af fordelingspolitikken
Hvis politikerne vil forhindre, at det scenarie, som Ford tegner i sit tankeeksperiment, indtræffer, må der nødvendigvis ske drastiske ændringer i fordelingspolitikken. Det kan måske forekomme urealistisk, men man skal huske på, at var topskatten i USA ganske høj i tiden efter anden verdenskrig og helt frem til, at Ronald Reagan blev præsident i 1981, og de fleste amerikanere betalte den alligevel med glæde.
Rationalet var det ganske simple, at hvis jeg tjener mange penge, så er det vel rimeligt nok, at jeg skal betale meget i skat. Et synspunkt, som trods alt og i hvert fald indtil for nyligt også har været ganske almindeligt i Danmark.
Det vil således være tvingende nødvendigt at finde tilbage til disse dyder, gøre op med grådigheden og genfinde solidariteten. I modsat fald vil vi komme til at opleve en tilstand, hvor den nyoverståede finanskrise til sammenligning vil minde om et lille vindpust på en solfyldt sommerdag.
I lyset af de ophedede diskussioner, forslagene om topskattelettelser i Danmark har medført, kan denne omstilling, eller måske snarere lille revolution, i fordelingen af midlerne blive en ganske dramatisk affære, som let kunne udarte sig til social uro i et helt uset omfang, også i Danmark.
Robotter er en fascinerende mulighed for samfundet
Ford er nu alligevel ikke voldsomt pessimistisk, og ovennævnte skræk-scenarie tror han ikke på. Han tror, at omstillingen kan komme til at foregå fredeligt, men man skal her huske på, at hans bog blev til inden Brexit og valget af Trump.
Han har muligvis overset, at der i folkedybet overalt i den vestlige verden allerede ulmer en massiv utilfredshed med politikerne og den stigende ulighed. En vrede, som let kan udvikle sig til en trussel mod de vestlige demokratier. Øvelsen må så gå ud på at få robotterne til at medvirke til at forhindre den udvikling fremfor at fremme den.
Men man skal også konstatere, at der fortsat er lang vej, til vi er i stand til at producere nok til, at alle mennesker på Jorden kan have et godt liv. Og når det mål er nået, er perspektivet på et liv uden arbejde i sidste ende en fascinerende mulighed for at omforme vores samfund.
