»Jeg har oplevet det her før!«
Følelsen rammer ud af ingenting og kan være ganske stærk. Men et øjeblik senere fordamper fornemmelsen igen, mens man må indrømme over for sig selv, at man aldrig før kan have stået i netop den situation eller på det sted.
Fænomenet kaldes deja-vu, og det har vakt nysgerrigheden hos vores læser Mikkel Jessen, som spørger:
»Hvad er deja-vu, og hvordan opstår det?«
Og det er, som man siger, et godt spørgsmål.
\ Spørg Videnskaben
Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk
Nogle mener, at der er tale om mystiske erindringer fra et tidligere liv, andre mener, at vi husker profetiske drømme, vi har haft før.
For at få et mere videnskabeligt bud har vi sendt spørgsmålet videre til lektor i psykologi Anders Gade og hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy.
To slags erindring
»Man må først og fremmest forstå, at der findes to former for erindring,« forklarer Anders Gade, som forsker i neuropsykologi ved Københavns Universitet.
For det første har man det, som kan kaldes ‘ægte erindring’. Det er den, man aktiverer, når man genkalder sig noget fra sin episodiske hukommelse. Hvis man for eksempel husker, hvad man lavede i går, eller genkalder sig juleaften 1998.
»Det er den form for erindring, som vi er bevidste om. Den sidder i hjerneområdet hippocampus, som er kendt for at spille en vigtig rolle i vores hukommelse,« forklarer Anders Gade.
Men når vi genkender en person eller en situation, så aktiveres også en mere ubevidst genkendelse, forklarer han. Der er ikke tale om, at vi husker noget bevidst, nærmere om en følelse af at kende en person eller et sted.
Hjerneskanninger og anden forskning tyder på, at den form for genkaldelse sidder uden for hippocampus i den rhinale cortex.
\ Deja-vu’ets historie
Ordet deja-vu kommer fra fransk, hvor det betyder ‘allerede set’.
Begrebet stammer tilbage fra 1800-tallet, hvor Émile Boirac skrev om fænomenet i sin bog ‘L’Avenir des sciences psychiques’ – De psykiske videnskabers fremtid.
Senere var Sigmund Freud en af de mange, der interesserede sig for fænomenet. Han mente, at deja-vu opstod, når virkeligheden mindede om ens undertrykte lyster og fantasier.
I dag er de flest forskere enige om, at der er tale om en slags funktionsfejl i hukommelsen, som hænger sammen med, hvordan vi lagrer og genkalder vores indtryk.
Hukommelsen er fuld af fejl
»Det virker sandsynligt, at deja-vu kan opstå som et helt normalt fænomen, når vi husker noget, der er lagret i vores ubevidste hukommelse uden at være lagret i vores bevidste ‘ægte erindring’,« forklarer Anders Gade.
Men hvordan opstår følelsen ud af det blå?
Hjerneforsker Thomas Ramsøy fra Copenhagen Business School minder om, at hukommelsen er fuld af fejl, brudstykker og misinformation.
De fleste har for eksempel oplevet ikke at kunne huske navnet på en person, vi står overfor, selvom vi ved, vi kender ham eller hende.
»Deja-vu er en illusion, ligesom vi kender visuelle illusioner. Hjernen kan snydes. Den arbejder ud fra brudstykker af information og forsøger at gætte sig til resten,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy, som selv har forsket i hukommelsessystemet.
»Nogle gange slår denne proces fejl, og vi oplever illusioner, misforstår situationer, eller har et deja-vu,« forklarer han.
\ Læs mere
Mobiltelefonteorien
En konkret forklaring på, hvordan misforståelsen i hukommelsen opstår, kan kaldes ‘delt perception’.
Idéen går kort fortalt ud på, at vi i et ganske kort øjeblik registrerer et sted eller en situation ubevidst, så den kun lagres i den ubevidste erindring – som når vi for eksempel taler i telefon, mens vi kører i bil, og kun ubevidst registrerer omgivelserne.
Når vi så bevidst registrerer situationen – måske kun få millisekunder senere – så vækker det en følelse af bekendthed, fordi indtrykket allerede er lagret et sted i hjernen.
Ubeviste glimt fører til deja-vu
Den teori blev sidste år testet af de to amerikanske psykologer Alan Brown og Elizabeth Marsh.
De præsenterede 24 forsøgspersoner for en række forskellige symboler: Halvdelen af symbolerne var almindelige og velkendte symboler, den anden halvdel havde forskerne selv opfundet.
Et halvt sekund inden forevisningen af hvert symbol indsatte forskerne et lynhurtigt glimt af samme symbol på bare 3/100 af et sekund – for kort til, at forsøgspersonerne kunne registrerede det bevidst.
Alligevel mente de fleste af forsøgspersonerne pludselig, at de genkendte det ‘falske’ symbol, uden i øvrigt at kunne forklare, hvor de havde set det før.
Halvdelen af deltagerne svarede efterfølgende, at de havde haft en deja-vu-oplevelse under forsøget.
\ Læs mere
Deja-vu er stadig en gåde
Fænomenet deja-vu har mystificeret forskerne i mere end hundrede år, og selvom videnskabelige forsøg har bragt os tættere på at forstå fænomenet, så er det stadig lidt af en gåde.
»Deja-vu er et mærkeligt fænomen. Man har typisk svært for at studere det videnskabeligt, da det er svært at skabe og gentage situationen kunstigt,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.
Derfor findes der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Findes der for eksempel forskellige slags deja-vu, og hvorfor bliver nogle mennesker ramt af deja-vu permanent?
Der er sandsynligvis meget mere forskning på vej, og indtil da har svaret forhåbentlig gjort Mikkel Jessen og os andre lidt klogere.
Vi sender Mikkel Jessen en t-shirt som tak for spørgsmålet. Du kan finde mange andre gode spørgsmål (og svar) i vores Spørg Videnskaben – og du kan selv stille et spørgsmål i en mail til sv@videnskab.dk.
