Hvad er deja-vu?
Spørg VidenskabenCLASSIC: Funktionsfejl i hukommelsen eller erindringer fra et tidligere liv? Videnskab.dk undersøger fænomenet deja-vu.

'Jeg har oplevet det her før!'
Følelsen rammer ud af ingenting og kan være ganske stærk. Men et øjeblik senere fordamper fornemmelsen igen, mens man må indrømme over for sig selv, at man aldrig før kan have stået i netop den situation eller på det sted.
Fænomenet kaldes deja-vu, og det har vakt nysgerrigheden hos vores læser Mikkel Jessen, som spørger:
»Hvad er deja-vu, og hvordan opstår det?«
Og det er, som man siger, et godt spørgsmål.
Nogle mener, at der er tale om mystiske erindringer fra et tidligere liv, andre mener, at vi husker profetiske drømme, vi har haft før.
For at få et mere videnskabeligt bud har vi sendt spørgsmålet videre til lektor i psykologi Anders Gade og hjerneforsker Thomas Zoëga Ramsøy.
To slags erindring
Fakta
DEJA-VU'ETS HISTORIE
Ordet deja-vu kommer fra fransk, hvor det betyder 'allerede set'.
Begrebet stammer tilbage fra 1800-tallet, hvor Émile Boirac skrev om fænomenet i sin bog 'L'Avenir des sciences psychiques' - De psykiske videnskabers fremtid.
Senere var Sigmund Freud en af de mange, der interesserede sig for fænomenet. Han mente, at deja-vu opstod, når virkeligheden mindede om ens undertrykte lyster og fantasier.
I dag er de flest forskere enige om, at der er tale om en slags funktionsfejl i hukommelsen, som hænger sammen med, hvordan vi lagrer og genkalder vores indtryk.
»Man må først og fremmest forstå, at der findes to former for erindring,« forklarer Anders Gade, som forsker i neuropsykologi ved Københavns Universitet.
For det første har man det, som kan kaldes 'ægte erindring'. Det er den, man aktiverer, når man genkalder sig noget fra sin episodiske hukommelse. Hvis man for eksempel husker, hvad man lavede i går, eller genkalder sig juleaften 1998.
»Det er den form for erindring, som vi er bevidste om. Den sidder i hjerneområdet hippocampus, som er kendt for at spille en vigtig rolle i vores hukommelse,« forklarer Anders Gade.
Men når vi genkender en person eller en situation, så aktiveres også en mere ubevidst genkendelse, forklarer han. Der er ikke tale om, at vi husker noget bevidst, nærmere om en følelse af at kende en person eller et sted.
Hjerneskanninger og anden forskning tyder på, at den form for genkaldelse sidder uden for hippocampus i den rhinale cortex.
Hukommelsen er fuld af fejl
»Det virker sandsynligt, at deja-vu kan opstå som et helt normalt fænomen, når vi husker noget, der er lagret i vores ubevidste hukommelse, uden at være lagret i vores bevidste 'ægte erindring',« forklarer Anders Gade.
Men hvordan opstår følelsen ud af det blå?

Hjerneforsker Thomas Ramsøy fra Copenhagen Business School minder om, at hukommelsen er fuld af fejl, brudstykker og misinformation. De fleste har for eksempel oplevet ikke kunne huske navnet på en person, vi står overfor, selvom vi ved, vi kender ham eller hende.
»Deja-vu er en illusion, ligesom vi kender visuelle illusioner. Hjernen kan snydes. Den arbejder ud fra brudstykker af information og forsøger at gætte sig til resten,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy, som selv har forsket i hukommelsessystemet.
»Nogle gange slår denne proces fejl, og vi oplever illusioner, misforstår situationer, eller har et deja-vu,« forklarer han.
Mobiltelefonteorien
En konkret forklaring på, hvordan misforståelsen i hukommelsen opstår, kan kaldes 'delt perception'.
Idéen går kort fortalt ud på, at vi i et ganske kort øjeblik registrerer et sted eller en situation ubevidst, så den kun lagres i den ubevidste erindring - som når vi for eksempel taler i telefon, mens vi kører i bil, og kun ubevidst registrerer omgivelserne.
Når vi så bevidst registrerer situationen - måske kun få millisekunder senere - så vækker det en følelse af bekendthed, fordi indtrykket allerede er lagret et sted i hjernen.
Ubeviste glimt fører til deja-vu
Den teori blev sidste år testet af de to amerikanske psykologer Alan Brown og Elizabeth Marsh.
Fakta
Spørg Videnskaben Classic
Denne artikel er en genpublicering. Den blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 31. maj 2010.
De præsenterede 24 forsøgspersoner for en række forskellige symboler: Halvdelen af symbolerne var almindelige og velkendte symboler, den anden halvdel havde forskerne selv opfundet.
Et halvt sekund inden forevisningen af hvert symbol indsatte forskerne et lynhurtigt glimt af samme symbol på bare 3/100 af et sekund - for kort til, at forsøgspersonerne kunne registrerede det bevidst. Alligevel mente de fleste af forsøgspersonerne pludselig, at de genkendte det 'falske' symbol, uden i øvrigt at kunne forklare, hvor de havde set det før.
Halvdelen af deltagerne svarede efterfølgende, at de havde haft en deja-vu-oplevelse under forsøget.
Stadig en gåde
Fænomenet deja-vu har mystificeret forskerne i mere end hundrede år, og selvom videnskabelige forsøg har bragt os tættere på at forstå fænomenet, så er det stadig lidt af en gåde.
»Deja-vu er et mærkeligt fænomen. Man har typisk svært for at studere det videnskabeligt, da det er svært at skabe og gentage situationen kunstigt,« forklarer Thomas Zoëga Ramsøy.
Derfor findes der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Findes der for eksempel forskellige slags deja-vu, og hvorfor bliver nogle mennesker ramt af deja-vu permanent?
Der er sandsynligvis meget mere forskning på vej, og indtil da har svaret forhåbentlig gjort Mikkel Jessen og os andre lidt klogere.
Vi sender Mikkel Jessen en t-shirt som tak for spørgsmålet. Du kan finde mange andre gode spørgsmål (og svar) i vores Spørg Videnskaben - og du kan selv stille et spørgsmål i en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Julenissens bedsteforældre hjalp til på bondegården
14. december 2011 kl. 09:16 -
Hvad er definitionen på et dyr?
21. oktober 2010 kl. 14:11 -
Er vækst den eneste vej ud af den økonomiske krise?
28. februar 2011 kl. 13:45
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Kenneth Nielsen for 1 time 51 sekunder siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
-
Af Lars Hareskov for 1 time 15 minutter siden
[Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















interreant artikel
rigtig interresant og god artikel som jeg sjovt nok har læst før, endnu mere spøjst er det at filmen deja vu blev vist idag på kanal 6. Det er formegentlig bar et tilfælde men sjovt at tænke på.
Evnen til at 'se',
Som det bekræftes i videoen, i Marc Friis' indlæg, opleves deja-vu oftest i ungdommen efter 9-10 års alderen, og det må antages at, de fleste oplevelser i den alder, relaterer til oplevelser fra en tidligere tilværelse.
Vi repeterer tidl. tilværelser indtil 30-årsalderen, de sidste fire liv repeteres fra 19 år til 30 år,
(2-2½-3-3½ år).
I artiklen spørges der om der findes flere former for deja-vu, og blandt indlæggene er beretninger om at se noget inden det sker, i den nære fremtid.
Så deja-vu kan ligesåvel være noget der er sket, som det kan være noget der sker, og relaterer til 'evnen til at sanse i hhv. fortid og fremtid'.
Som det fremgår spiller hukommelsen en væsentlig rolle, men hukommelsen er ikke i hjernen som 'hjernefolket' ofte antyder, men er tilknyttet 'Hukommelses-legemet', der er 'analog' med den andensidste dybsøvnpriode, og sæde for skæbneelementet og erindringsarkivet. (kort fortalt)
Video om Déjà vu.
Her er en god video om déjà vu:
http://www.youtube.com/watch?v=CSf8i8bHIns
Dejavu i perioder
Jeg kan ikke huske de deja-vus jeg har haft igennem tiden. Men jeg har oplevet langt flere af dem i de perioder i mine ungdom, hvor den blev kørt langt ud med fest og alkohol. Når jeg var ædru vel at mærke.
Der må vel være en sammenhæng mellem hjernens tilstand, da alle de resterende giftstoffer skal renses ud, og så de ofte hændende deja-vus?!?!
En kat
Jeg oplevede for lidt over et års tid tiden et meget mystisk deju vu. Jeg sad på en bænk og snakkede med en god ven. Pludselig stoppede samtalen og jeg fik nærmest et glimt af hvad der ville ske derefter. Som om jeg havde drømt det før.Jeg fik et glimt af en kat som ville komme hen til os. Så kiggede jeg op for at se om der var en kat, og der var ingen kat i nærheden, men alligevel tænkte jeg på at sige til min ven "lige om lidt kommer der en kat", desværre gjorde jeg det ikke. Fordi jeg tænkte at det ville være for sindsygt at sige sådan noget ud i den blå luft.Der går nogle sekunder og pludselig kommer der en kat gående ud fra en busk ligesom jeg havde set det. Jeg siger til min ven at vi ikke skal følge efter katten fordi jeg i mit glimt havde set ham kaste den tom dåse efter katten og det ville jeg ikke have at han gjorde. Han syntes at det var lidt mærkelig det jeg havde sagt, og som i mit glimt, begyndte han at jagte den kat (over flere minutter hvor jeg helte tiden følte et deja vu - bl.a. at vi gik ned ad en høj trappe og så en bil, bilen kunne jeg genkende fra glimtet.) og til sidst kaster han dåsen efter den meget kælne kat og den løber væk og mit deju vu forsvinder.
Jeg har stadig ikke fundet en ordentlig forklaring eller noget som minder om den slags deju vu før.
Deja vu
Jeg har haft deja-vu tonsvis af gange. Min personlige teori er at ens sanser opfatter en situation en brøkdel af et sekund før man bliver bevidst om det, og man derfor føler at man har oplevet det før. Alternativt har man tænkt, drømt, oplevet noget lignende, og efterrationaliserer sig frem til at man oplevet situationen før.
SV: SV:Oplevelse med momentan genspejling af situation
Jeg har flere gange oplevet deja-vu.
Jeg erindrer specielt to situationer, den ene i et klasselokale hvor jeg vidste præcis hvad der ville blive sagt i ca 10-15 sekunder under en samtale ifbm undervisningen.
Den anden i vores kælderbar på kollegiet, hvor jeg vidste præcis hvad en af mine venner ville sige, til trods for at det var et totalt emneskifte.
Jeg har også haft en oplevelse "næsten" identisk men kun en gang og det var som 9-12 årig eller måske lidt ældre.
jeg stod i en situation hvor jeg var sammen med en ven og hendes mor.
Pludseligt vidste jeg hvordan deres DIALOG ville være i de næste 3-4 sætninger...
Altså jeg vidste at min veninde ville side "bl.a. bl.a" og at hendes mor ville svare "bl.a. bl.a" og at min venindes svar ville være "bl.a. bl.a." til det som hendes mor ville sige.
- Det var sådan en intens oplevelse at jeg selv nu 35 år efter - aldrig har glemt det.
Fra den dag har jeg altid troet på at der er "mere mellem himmel og jord".
- Universet er SPØJST.
SV:Skaber vi selv deja vu'et
Deja vu kan vel nærmest sammenlignes med en film, hvor billedet kommer efter lyden. Vi kan følge med i hvad der sker i filmen inden vi ser selve filmsekvensen og på den måde få en fornemmelse af et deja vu. Vi ved hvordan omgivelserne ser ud og kan ligesom forvente, hvad der skal ske, så når vi hører lyden før filmsekvensen, har vi allerede dannet os et billede af, hvad vi vil komme til at se.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Hej Lars
Når det nu ikke er så tit, jeg har haft lejlighed til at være enig med dig, så vil jeg ikke forpasse denne chance, for at rose den pædagogiske sammenligning. Den asynkrone film har alle set på TV og det giver en god association. Et glimrende billede.
Med venlig hilsen
Wilhelm
Skaber vi selv deja vu'et
Deja vu kan vel nærmest sammenlignes med en film, hvor billedet kommer efter lyden. Vi kan følge med i hvad der sker i filmen inden vi ser selve filmsekvensen og på den måde få en fornemmelse af et deja vu. Vi ved hvordan omgivelserne ser ud og kan ligesom forvente, hvad der skal ske, så når vi hører lyden før filmsekvensen, har vi allerede dannet os et billede af, hvad vi vil komme til at se.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
SV:SV:Oplevelse med momentan genspejling af situation
Jeg har flere gange oplevet deja-vu.
Jeg erindrer specielt to situationer, den ene i et klasselokale hvor jeg vidste præcis hvad der ville blive sagt i ca 10-15 sekunder under en samtale ifbm undervisningen.
Den anden i vores kælderbar på kollegiet, hvor jeg vidste præcis hvad en af mine venner ville sige, til trods for at det var et totalt emneskifte.
Jeg glemte at nævne at jeg på disse tidspunkter var helt sikker på at det var noget jeg tidligere havde drømt, en af den slags drømme der mere virker som video end tyd-bare.
Jeg kan iøvrigt tilføje endnu et deja-vu.
For mange år siden da jeg var lille og civilization var et stort hit, havde jeg en drøm hvor jeg spillede et spil på computeren jeg intet kendte til på tidspunktet hvor jeg havde drømmen.
Senere viste det sig at være transarctica - og scenen var en mammut der bevægede sig skråt op ad mod venstre under en kamp mod et andet tog. Det slog mig specielt, fordi jeg slet ikke kendte spillet på nogen måde da jeg havde drømmen.
SV:Oplevelse med momentan genspejling af situation
Jeg har flere gange oplevet deja-vu.
Jeg erindrer specielt to situationer, den ene i et klasselokale hvor jeg vidste præcis hvad der ville blive sagt i ca 10-15 sekunder under en samtale ifbm undervisningen.
Den anden i vores kælderbar på kollegiet, hvor jeg vidste præcis hvad en af mine venner ville sige, til trods for at det var et totalt emneskifte.
Oplevelse med momentan genspejling af situation
For et par årtier siden sad jeg på et tidspunkt til et mindre selskab og talte med nogle mennesker, hvor det var som om situationen spejlede sig i hjernen, medens det skete, dvs. jeg oplevede det som om jeg havde siddet nøjagtig samme sted og i nøjagtig samme situation og talt med de samme mennesker om de samme ting.
Da jeg tidligere som 13 årig havde oplevet et mere traditionelt Deja-vu, hvor jeg på gennemrejse i en mindre by i Tyrkiet oplevede det som om jeg før havde været på stedet, kunne jeg genkende fornemmelsen - bare denne gang som voksen i en mere utrær version.
Voksenoplevelsen synes klart at underbygge artiklens teori. Der syntes at være tale om en slags spejling i hjernen af det, som jeg oplevede i nu'et (eller som artiklen giver udtryk for, muligvis med nogle millisekunders forsinkelse).
deja-vu?
Er det bare mig eller har jeg læst denne artikel før? ;)