Grønlands første koralrev kan være et af mange

Da canadiske oceanografer i 2012 opdagede Grønlands første koralrev, var det et tilfælde.

Egentlig skulle de foretage en rutinemæssig, oceanologisk undersøgelse, men da de hev vandmåleren op af vandet, havde der sat sig noget fast på den. Det viste sig at være korallen Lophelia pertusa, øjekoral, og prøverne pegede på, at der fandtes et koldtvands-koralrev langt nede under havets overflade ved Grønlands sydkyst.

Nu, fire år senere, er korallerne og havet omkring koralrevet blevet undersøgt nærmere, og resultaterne er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Polar Biology.

Undersøgelserne af havstrømmen viser, at koralrevet med en vis sandsynlighed ikke er det eneste af sin slags i området.

»Vi er ret sikre på, at der findes flere koralrev i den varme strøm, som korallerne blev fundet i. De fysiske muligheder er der for, at der er flere, og så er de der nok også,« siger ph.d.-studerende Helle Jørgensbye fra DTU Aqua, som er en af de forskere, der har undersøgt prøverne fra koralrevet.

Grønlands rev fortæller om korallens vandring

2012 var første gang, man observerede både øjekoral og koralrev i Grønland. Det skyldes, at koralrevet befinder sig omkring 800 meter under havoverfladen på en stejl skrænt og midt i en stærk strøm. Derfor er det svært rigtig at gå til bunds i undersøgelsen af det komplekse økosystem.

Det har fået forskerne til at teoretisere som gale over, hvordan koralrevet egentlig ser ud nede på havbunden. Helle Jørgensbye mener, at det grønlandske koralrev ligner en mellemting mellem koralrevene i Norge og koralrevene i Californien, og at de dermed kan fortælle os, hvordan revet har bredt sig over kontinenterne.

»Det var lidt af et hit, da korallen blev fundet, for vi kender øjekorallen fra Norge og Island og langs Californiens kyst, så denne her ligger lige midt imellem. Den er måske i virkeligheden en stepping stone for de her to populationer,« forklarer Helle Jørgensbye.

Den varme havstrøm kan skjule flere koralrev

Koldtvands-korallerne lever, som navnet antyder, i koldere vand end deres farverige slægtninge, som vi forbinder med rejser til tropiske egne. Derudover befinder de sig langt dybere nede i vandet end de sydlige. Af samme grund kaldes de også ‘dybhavskoraller’.

»Man tager ikke lige sin snorkelmaske på og dykker ned og kigger,« som Helle Jørgensbye siger.

Selvom forskerne ikke har kunnet lave så dybdegående undersøgelser af korallerne, som de gerne ville, har de trods alt kunnet undersøge de prøver, som i 2012 blev hevet op af vandet. De har også taget undervandsbilleder af korallerne og analyseret en række data om vandtemperaturerne.

Og netop karakteriseringen af havstrømmen, mener Helle Jørgensbye, kan fortælle noget om, hvor øjekorallerne kan leve.

»Det er en enormt stabil havstrøm. Den er varm – lige omkring 4 grader – i lige den dybde, hvor korallerne er. Ovenover er vandet koldere, og under er det også koldere. Men lige der ved 600-1.000 meters dybde er strømmen varm. Så skal vi finde flere koralrev, er det i den dybde,« forklarer Helle Jørgensbye, der mener, at det er sandsynligt, at Grønlands sydkyst gemmer på flere naturskatte.

Der mangler stadig dokumentation

Seniorforsker Martin Blicher har ikke været en del af studiet, men han har læst den videnskabelige artikel. Opdagelsen af, at øjekorallen findes i Grønlands farvand, synes han, er spændende.

»Det er interessant, at korallen for første gang er blevet observeret i Grønland. Det gør, at vi kan rykke ved udbredelsesgrænsen for denne art,« siger Martin Blicher, som forsker på Grønlands Klimaforskningscenter ved Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut.

Han giver Helle Jørgensbye ret i, at det er en sandsynligt, at der findes flere rev ved Grønlands kyst, men han mener, at det er vanskeligt at vurdere, hvor hyppig den type habitat, som korallen er fundet i, faktisk er i Grønland.

»Man kan nu sige med hundrede procents sikkerhed, at øjekorallen findes i Grønland, og at den findes i et artsrigt habitat med både dyriske svampe og andre koralarter. Desværre er den grønlandske havbund kun kortlagt i meget ringe omfang, og ud fra den eksisterende dokumentation er det uklart, om det drejer sig om et egentligt rev. Uden en egentlig havbundskortlægning er det i øvrigt svært at sige, hvor meget lignende der er i området,«,« siger Martin Blicher.

Nye arter af mosdyr på korallen

Men selvom Martin Blicher efterlyser en større undersøgelse, kan det foreløbige studie stadig antyde, at der er endnu mere at komme efter i det iskolde vand.

»Vi har pillet alle de små dyr af den prøve, som vi fik. På den måde er der fundet to nye arter af mosdyr og flere nye arter for Grønland. Og den klump er kun 20 centimeter stor! Tænk, hvad man kunne finde, hvis man tog derned med ordentligt udstyr!,« siger Helle Jørgensbye.

LÆS OGSÅ: Forunderlige koralrev: Fortiden bestemmer, om de er fulde af fisk