Vi ved alt for lidt om, hvordan PFC-stoffer virker
Det er efterhånden veldokumenteret, at PFC-stoffer har en skadelig indvirkning på vores helbred. Men paradoksalt nok har vi endnu ikke megen idé om hvorfor, fortæller dansk forsker.

Der er behov for flere studier til at kaste lys over, hvordan PFC-stofferne egentlig virker på kroppen. Den forskning, der hidtil har været bedrevet på området, har været sporadisk, mener forskere. (Foto: Colourbox)

PFC-stoffer, som på grund af sine smudsafvisende egenskaber bruges i alt fra regntøj og rengøringsmidler til teflonpander og emballage, kan være sundhedsskadelige. Men man har foretaget for få eksperimenter til for alvor at kunne forklare hvorfor.

Det fortæller Xenia Trier fra DTU Fødevareinstituttet.

»Det er tankevækkende, at man ikke har brugt flere kræfter på at finde ud af, hvilke mekanismer der er skyld i stoffernes sundhedsskadelige effekter, og at man samtidig fortsætter med at bruge dem eller skifter til andre fluorerede stoffer, der ligner dem meget,« siger Xenia Trier, ph.d. og kemiker ved DTU Fødevareinstituttet. Hun har studeret PFC-stofferne gennem nogle år og fortæller, at man endnu kun ved meget lidt om PFC-stoffers virkningsmekanismer i kroppen.

Den sparsomme forskning, der trods alt er gennemført, antyder, at de 'gamle perflourerede stoffer og de 'nye' polyflorerede stoffer, der går under fællesbetegnelsen PFC, kan skade kroppen på flere forskellige måder:

• PFC’ere er hormonforstyrrende

Perflourerede stoffer binder sig til proteiner og kan forhindre dem i at virke, som de skal - det vil sige at binde sig til andre stoffer og transportere dem andre steder hen.  F.eks. har studier foretaget på DTU Fødevareinstituttets toksikologer har vist, at visse enzymer, der indgår i omdannelsen af kolesterol til testosteron, bliver påvirkede af polyfluorerede stoffer, som samlet set gør at cellerne danner for lidt testosteron. Det er derfor nærliggende at forestille sig, at proteiner og enzymer, der indgår i immunforsvaret, også kan blive påvirkede, hvis PFC’erne sætter sig på dem.

Der er flere PFC'er, der synes at have en effekt på testosteron niveauer i hanrotter, men det handler ofte om andre PFC end PFOA. Resultater for PFOA er ikke entydige, idet celle-baserede studier har vist at PFOA kan nedsætte testosteron niveau, mens dyrestudier ikke viser et overbevisende fald i testosteron niveau. Danske studier, som bl.a. er gennemført af professor Anne Marie Vinggaard og kolleger på DTU Fødevareinstituttet, har vist, at testosteron ikke bliver påvirket af PFOA. Derimod så forskerne effekt af PFOA på østrogenerne.

»Med hensyn til testosteron-effekter har vi dog vist at polyfluorerede stoffer, som ultimativt bliver nedbrudt til perfluorerede syrer, kan medføre et fald i testosteron i celleforsøg,« siger professor i toksikologi Anne Marie Vinggaard.

• Visse PFC’ere hæmmer immunforsvaret

PFC'ere i form af PFOS sætter sig på cellemembranerne og gør dem flydende. Det ændrer transporten af stoffer ind og ud af cellen – membranerne bliver så at sige utætte. Det kan muligvis også have den effekt, at den PFC-belagte celleoverflade forhindrer kroppens stoffer i at komme ind til cellen, hvilket muligvis også kan påvirke immunforsvarets funktion. Mekanismen ses også for perfluorerede carboxylsyrer men i mindre grad end for PFOS, som tidligere blev brugt i stor stil, men som inden for de fleste industrielle områder er blevet forbudt.

• PFC'erne stresser leveren

Da de perflourerede stoffer er svært nedbrydelige og kun i meget lille grad kan udskilles af kroppen (via urin, brystmælk og via blodet over i fostre), vil stofferne med tiden hobe sig op, især hvis man får dem indenbords dagligt. De ophobede stoffer belaster i stigende grad leveren, der tager skrappere og skrappere metoder i brug for at komme af med dem.

Men når leveren på den måde skruer op for blusset, vil den uforvarende komme til at splitte andre stoffer ad til radikaler, som så kan gøre skade. Det svarer lidt til, at man skruer op for temperaturen i sin ovn derhjemme for at være sikker på, at slippe af med bakterierne. Men når man skruer så voldsomt op, risikerer man, at maden bliver branket og dermed ødelagt. PFC og andre såkaldte ’persistente organiske pollutants’ (POP’ere) får så at sige leveren til gøre skade på sig selv, fortæller Xenia Trier.

Hvilken af processerne, der har størst betydning, og om der er andre virkningsmekanismer, er dog endnu uklart. I det hele taget er der dårligt styr på biologiske mekanismer såvel som sundhedsskadelige effekter siger professor i toksologi Anne Marie Vinggaard fra DTU Fødevareinstituttet.

»Generelt mangler der toksikologisk information på PFC’ere – specielt for de nye polyflourerede forbindelser. Det område burde opprioriteres,« vurderer Anne Marie Vinggaard.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud