Ulve med skab kan kurere sig selv

Den 18. april ved Ilskov ca. 12 kilometer nordøst for Herning fotograferede et vildtkamera en ulv med iøjnefaldende pelsmangel på halen, hvilket kunne være et resultat af skab.

Hos ræve er skab en forfærdelig omgang, der ofte ender med døden, og mange var hurtigt ude at sige, at man af dyrevelfærdsmæssige årsager straks burde skyde ulven.

Nye undersøgelser publiceret de sidste tre år har imidlertid vist, at ulve på grund af et uhyre effektivt immunforsvar bliver meget mindre hårdt ramt af skab end de fleste andre dyr, og erfaringerne viser, at ulve ofte overlever sygdommen og gror pels igen på de bare pletter.

Eksperter bedømmer Ilskov-ulven

Jeg har sendt ulvebilledet fra Ilskov (øverst i artiklen, red.) til ni ulve-forskere fra Norge, Tyskland, Italien, Spanien og USA, der alle har erfaringer med skabsramte ulve, for at få deres vurdering.

Tre af eksperterne, inklusive en af verdens mest anerkendte ulveeksperter, Luigi Boitani, samt vildt-veterinær Jon M. Arnemo, der er i gang med en større undersøgelse af sygdomme blandt ulve i Norge og Sverige, siger, at ulven kan have skab, men at det er umuligt med sikkerhed at afgøre ud fra billedet alene.

Når ulve sidst på foråret fælder deres tykke vinterpels til fordel for den korte sommerpels, kan de se noget mølædte ud, og halen kan være ret tyndpelset.

Fem eksperter mener, ulven har skab

Men fem af eksperterne, deriblandt Álvaro Oleaga og Mike Jimenez, der har arbejdet meget med skabsramte ulve i henholdsvis Spanien og USA, synes, at det ser ud som om, ulven fra Ilskov er skabsramt.

Mike Jimenez skriver, at hårtabet på halen af Ilskov-ulven er meget karakteristisk for ulve med skab. To af de italienske ulveforskere, vildtveterinær Rosario Fico og zoolog Paolo Ciucci, der har fulgt skabsramte ulve udstyret med radiohalsbånd, siger samstemmende, at ulven på billedet faktisk ser ud som om, at den er ved at komme sig efter skab.

I alle fem lande, hvor de kontaktede forskere kommer fra, har man set ulve overleve skab. Der er ligeledes mange tilfælde af, at skabsramte ulve har fået pelsen igen på de bare pletter. Pelsen kan have en anden farve og tekstur, men den vender tilbage i løbet af et par måneder.

Hvalpe er særligt sårbare over for skabsangreb og dør ofte, men helt nye observationer viser, at man heller ikke skal afskrive den unge generation. Ilka Reinhardt beretter således, at de i Tyskland har haft to ulveflokke med skabssymptomer denne vinter, hvoraf nogle af de store unger var næsten helt nøgne. Men de lader nu til at komme sig.

Mennesker kan også få skab

At en ulv skulle få skab, er der intet usædvanligt i. Skab (der ikke har spor at gøre med hundegalskab) er en hyppig hudsygdom, der kendes fra over 100 arter af pattedyr inklusiv husdyr og mennesket (hos os kaldes det fnat).

Sygdommen skyldes den parasitiske skabsmide (Sarcoptes scabiei), som graver sig ned i huden på sin vært, hvilket medfører stærk kløe og pelstab hos det angrebne dyr. En del dyr reagerer så kraftigt, at de udover pelstab udvikler fortykket, sprukken og grålig hud med sårskorper og betændelse over store dele af kroppen; det gælder bl.a. ræven.

Dyr, der får den voldsomme type reaktion, ender ofte med at dø som følge af dehydrering, udmagring og/eller kulde. Men der findes en anden, meget mildere type reaktion på skab, og det er den, ulven takket være sit velfungerende immunforsvar får. Ulvens primære reaktion på skab er kløe og pelstab.

Hvor effektivt, ulven er i stand til at holde skab i skak, ses i det ekstremt lave antal skabsmider, angrebne individer har. På huden af ræve med skab kan man finde op til 4.000 skabsmider per kvadratcentimeter og 2 millioner på hele kroppen. På 9 skabsramte ulve i Spanien fandt man kun 1-78 levende skabsmider på hele deres krop.

Huller i vinterfrakken slår ihjel

Den største trussel mod skabsramte ulve er kulde. Rammes de af skab om vinteren, så de får store huller i deres ellers så uhyre velisolerende vinterpels, kan de fryse ihjel.

I hårde vintre i USA sker det for en høj procentdel af de skabsramte ulve. Til gengæld overlever flere skabsramte ulve her milde vintre.

Af samme grund må man også forvente, at ulve med skab har større chance for at overleve i områder med lunere klima såsom Spanien og Italien end i det kolde nord. Men selv i Norge og Sverige overlever mange ulve skabsangreb, skriver Jon M. Arnemo.

Lad naturen gå sin gang

I Sverige har jægere tilladelse til at dræbe skabsramte ulve, men hverken i Tyskland, Italien eller Spanien skyder man specifikt ulve med skab.

Her lader man naturen gå sin gang. Det kan man tilsyneladende også roligt gøre.

Flere steder, deriblandt i USA og Norge, har man set eksempler på, at skab kan udrydde hele flokke af ulve, men normalt betragtes skab ikke som noget, der truer ulvebestande som helhed.