De første mennesker, der bredte sig ud over kloden, havde formentligt sex med neandertalerne.
I en artikel i tidsskriftet Science blev det sidste år fastslået, at 1-4 % af menneskets arvemasse stammer fra vores mere primitive slægtninge. Konklusionen var derfor, at vi har haft sex med neandertalere og fået afkom sammen.
Hidtil han man ikke vidst, om det gjorde nogen forskel på menneskets udbredelse på Jorden, at vi har blandet gener.
Men nu viser ny forskning af professor Peter Parham fra Stanford University, at det har haft betydning.
Peter Parhams resultater blev præsenteret på et symposium i London. Forskningen viser, at sex med neandertalere ikke blot var for vores forfædres fornøjelses skyld, men også har haft stor indflydelse på vores evne til at sprede os ud over Jorden.
»Det er god i tråd med de opdagelser, der har været i nyere tid omkring neandertalerne,« fortæller Museum Sønderjyllands inspektør Mette Elstrup Steeman, der har en ph.d. i palæontologi og er ekspert på området.
Mennesket udvandrede fra Afrika
Da de første mennesker udvandrede fra Afrika, bar de formentligt kun rundt på en lille håndfuld gener kaldet Human Leukocyte Antigens (HLA), der er essentielle for immunforsvaret.
Endnu værre var det, at deres HLA var tilpasset sygdomme fra det afrikanske kontinent.
Efterhånden som menneskerne bredte sig op igennem Europa og gennem Mellemøsten til Asien, stødte de på sygdomme, som deres immunforsvar ikke var i stand til at håndtere. Mange er formentligt døde af disse sygdomme.
I områderne, de kom igennem på deres vandring henover kontinenterne, stødte de på neandertalerne, menneskeracens fjerne fætre. Derved opstod en mulighed for at drage fordel af deres immunforsvar gennem sex.
Havde sex med neandertalere
Da menneskerne udvandrede fra Afrika, havde neandertalerne allerede levet uden for Afrika i 200.000 år.
\ Fakta
Vidste du: Navnet neandertaler stammer fra et af de første fund af denne fjerne slægtning til mennesket, der blev gjort i Neanderdalen i Tyskland 12 kilometer vest for Düsseldorf. Et neandertalerkranie blev fundet i 1856 i Fedlhofer hulen, men først i 1866 fik arten det endelige navn Homo Neanderthalensis.
Neandertalernes immunforsvar var allerede tilpasset til de sygdomme, der fandtes i området, og derfor besad de nøglen til overlevelse.
Ved at have sex og få afkom med neandertalere, blev de to racers gener blandet, og dermed fik mennesket det livsnødvendige boost til immunforsvaret i form af neandertalernes HLA.
»Da de første mennesker udvandrede fra Afrika, var der meget få individer og derfor meget lille genetisk forskellighed. Lav genetisk forskellighed er aldrig godt for en population af dyr eller mennesker. Tilførsel af DNA fra neandertalerne kan have givet den genetiske styrke, der sikrede menneskeracens overlevelse,« fortæller Mette Elstrup Steeman
HLA er en dyneløfter
I det moderne menneske findes der over 200 forskellige gener, der koder for HLA.
Tilsammen udgør de en vigtig komponent i immunforsvaret, der gør, at det kan reagere på en lang række forskellige kendte sygdomme og også tilpasses nye.
Peter Parhams forskning viser, at en stor del af de HLA’er, som vi alle sammen render rundt med, stammer fra neandertalerne.
Den del af HLA’erne, som stammer fra neandertalere, er langt højere end de kun 1-4 % DNA, som stammer denne fjerne slægtning.
I europæere er det over 50 % HLA, der stammer fra neandertalere, mens kinesere og folk fra Papua New Guinea har hhv. 72 % og over 90 % HLA, der stammer fra neandertalerne.
Da en stor del af disse HLA’er ikke findes i afrikanere, konkluderer Peter Parham, at mennesket må have opsamlet dem gennem forplantning med neandertalere.
Resultaterne viser, at de mennesker, der bevægede sig mod øst, i stigende grad overlevede bedre, hvis de havde flere HLA’er fra neandertalerne.
Derudover foreslår Peter Parham også, at de mennesker, der bevægede sig nordpå, ikke blev mødt af lige så mange sygdomme, og at det derfor ikke var nødvendigt at have neandertaler-HLA for at overleve.
