Annonceinfo

Sclerose-gennembrud af danske forskere

Danske forskere har i et stort internationalt samarbejde afsløret, hvad det er for nogle gener, der er på spil, når mennesker udvikler multipel sclerose. Det store gennembrud åbner for ny behandling af den frygtede sygdom.

Multipel schlerose rammer hvert år ca. 450 danskere. Især i gruppen af kvinder på mellem 40 og 50 år stiger antallet af diagnoser af den frygtede sygdom, som bl.a. kan tvinge patienterne i kørestol. (Foto: Colourbox)

Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste forekomst af multipel sclerose, som cirka 10.000 danskere lider af. Det er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet og er den hyppigste neurologiske sygdom blandt unge mænd og kvinder mellem 20 til 40 år. Nogle af konsekvenserne af sygdommen kan være at miste synet og førligheden, og det kan i værste fald ende med et passivt liv i en kørestol.

Det har indtil i dag været lidt af et mysterium, hvad der ligger til grund for sygdommen. Man ved godt, at det er en blanding af arv og miljøfaktorer, som kan udløse sygdommen under uheldige omstændigheder. Men hvad det præcis er for nogle gener, der er på spil hos patienterne, har været uvist.

Danskere afslører det genetiske ophav til sclerose

Den virkelighed har en stor international undersøgelse med dansk deltagelse fra Neurologisk Afdeling på Rigshospitalet i København nu lavet om på. Den er netop offentliggjort i et af verdens førende tidsskrifter, Nature.

»Det er verdens hidtil største og mest omfattende genetiske undersøgelse af 10.000 patienter og 17.000 kontrolpersoner. Ad den vej har vi sporet hele 29 nye genetiske variationer, som kan være det genetiske kim til sygdommen,« siger ph.d. og overlæge Annette Bang Oturai fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, som har stået i spidsen for det danske bidrag til forskningen - der bl.a. har omfattet blodprøver fra 332 danske patienter.

Immunforsvaret går til angreb

»Med et slag har vi nu fået vished om, at multipel sclerose primært er en immunologisk sygdom. Det tyder altså på, at de første trin i den komplekse sygdom er, at patienternes eget immunforsvar angriber de fedtskeder, der ligger omkring hjernens og rygmarvens nerver. Og omvendt, at multipel sclerose ikke er en sygdom, der starter med spontan degeneration af nerveceller,« siger Annette Bang Oturai.

Forskerne ved stadig ikke præcis, hvorfor immunsystemet vender sig mod kroppen, men det kan være f.eks. rygning, alkohol, vira, infektioner eller underskud af D-vitamin, der sammen med generne sætter angrebet i gang.

Et stort skridt mod ny effektiv medicin

Det er altså et stort skridt til at forstå, hvad det er for en biologi, der ligger til grund for en sygdom, hvor mange gener er i spil og hvor hvert enkelt gen giver en let øget risiko for at udvikle multipel sclerose.

»På nuværende tidspunkt kan vi ikke bruge vores nye viden til at udpege de personer, som kunne være i særlig høj risiko for at udvikle sygdommen. Men vi kan bruge den til at blive klogere på sygdommens biologi. For når vi forstår biologien bag multipel sclerose, øger det chancen for at medicinalfirmaer kan udvikle ny medicin, som kan ramme sygdommens kerne. Det vil være et kæmpe fremskridt sammenlignet med i dag, hvor vi kun kan dæmpe sygdomsaktiviteten hos patienter med anfaldsvis sclerose,« siger Annette Bang Oturai.

Nyt håb for MS-patienter

Annette Bang Oturai er generelt optimistisk på patienternes vegne. For i den seneste tid er der kommet nye medikamenter på markedet, som kan dæmpe udviklingen af sygdommen hos en del af de patienter, som er nydiagnosticerede og anfaldsramte.

»Men vi mangler en medicin, som kan lukke helt ned for sygdommen. Vores håb er, at vores nye forskningsresultater kan blive et stort skridt på vejen til at udvikle ny effektiv medicin,« siger Annette Bang Oturai.

Fremskridt skyldes teknologisk kvantespring

Forskerne er kommet frem til resultaterne ved at analysere genvariationer blandt knap en halv million gener hos de 10.000 patienter og 17.000 raske kontrolpersoner. Det er sket ved at isolere DNA fra deltagernes blod, og så analysere genvariationerne på en chip på størrelse med en tommelfingernegl. På den måde er det lykkedes dem at spore nogle genvariationer, som er særligt fremtrædende hos patienter med multipel sclerose. En overvejende del af disse variationer findes så i relation til gener, der er kendt for at spille en rolle for aktiviteten i vores immunforsvar.

»Det er de teknologiske kvantespring, der har gjort det muligt at blive klogere på en sygdom, som har været svær at få skovlen under. Indtil for få år siden har den genetiske forskning i multipel sclerose nærmest stået i stampe, men den tid er slut nu, forsikrer Annette Bang Oturai.

Schlerose-forskning lover godt for fremtiden

Formanden for scleroseforeningens forskningsudvalg, overlæge og ph.d. Finn Sellebjerg fra Københavns Universitet og Rigshospitalet, som også har bidraget til forskningen, er glad for resultaterne set fra en dansk synsvinkel.

»Det er et levende eksempel på, at der er gode takter i dansk scleroseforskning, og det lover godt for fremtiden,« siger Finn Sellebjerg.

Forskningen har blandt andet modtaget økonomisk støtte fra Wellcome Trust, Scleroseforeningen i Danmark og Strategisk Forskningsråd. Udover Annette Bang Oturai og Finn Sellebjerg har molekylærbiolog og ph.d. Helle Bach Søndergaard og professor Per Soelberg Sørensen fra Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet bidraget til den danske del af forskningen.

Multipel sclerose kan være stærkt invaliderende

Multipel sclerose er en kronisk sygdom, som angriber centralnervesystemet. Det vil sige synsnerverne, hjernen og rygmarven. Der opstår betændelse omkring nervetrådene og med tiden efterfølgende ar, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem. Sygdommen angriber helt præcist de fedtskeder (myelin), der ligger omkring hjernens og rygmarvens nerver. Populært kan det sammenlignes med det isolationsmateriale, som ligger rundt om elektriske ledninger.

Ordet ”sclerose” stammer fra græsk og betyder ”hård”. Det refererer til dannelse af hårdt væv et sted, hvor det ikke burde være. ”Multipel” betyder, at det kan opstå flere steder i kroppens nervevæv.

Sygdommens forløb og symptomer er forskellige fra person til person. Nogle kan leve et stort set almindeligt liv, mens andre kan blive stærkt invaliderede i løbet af en årrække.

Cirka 10.000 danskere lider af sclerose. 450 danskere får stillet diagnosen om året og flere kvinder end mænd får sclerose. Der er næsten to kvinder for hver mand, der får diagnosen multipel sclerose. Og hos kvinder mellem 40 og 50 år er der en stadig stigende forekomst af sygdommen.

Kilder: Scleroseforeningen.dk og Annette Bang Oturai, Rigshospitalet.

Gennembrud ?

Jeg er helt enig med Hanne Koplev at medicinindustrien primært går efter symptommidler som kræver livslang behandling. Det er der pengene ligger. Det ville blive en økonomisk katastrofe hvis folk blev helbredt.
Med hensyn til sclerosen ligger årsagen i den fedtholdige isolering rundt om nervetrådene (myelin). Hvis der ikke er tilstrækkelig med seriøse fedter til rådighed, bliver isolering dårlig og begynder at krakelere. Derefter begynder immunsystemet at reagere fordi isoleringen ikke ser bekendt ud.
Derfor bør der forskes mere i sygdomme i stedet for i symptomer.

sclerose

Kære Lasse Foghsgaard

Det er en interessant artikel du har skrevet. Tillad mig dog at komme med en lille kommentar, der nok er lidt uden for kontekst.
Du skriver: "Nogle af konsekvenserne af sygdommen kan være at miste synet og førligheden, og det kan i værste fald ende med et passivt liv i en kørestol".
Jeg vil blot gøre dig opmærksom på, at mange personer uden førlighed i benene, lever et godt og aktivt liv i en kørestol, således også mennesker med sclerose i deres gode perioder. En kørestol er jo netop et fortræffeligt hjælpemiddel for folk der ikke kan bruge deres ben og dermed komme rundt ved egen hjælp.

Venlig hilsen
Henriette Mentzel

@koplev - Den onde lægemiddelindustri?

Nu forsker og publicerer jeg selv inden for MS - og har samarbejdet med de danske forskere der nævnes her, så jeg er selvfølgelig ikke 100% objektiv.

Vi ved udmærket godt at vi skal findes årsagen til MS for at behandle den effektivt - som der også skrives i artiklen. Et GWAS studie som det her går netop efter at finde årsagen, og ikke bare symptomerne. At HLA er involveret i MS er kendt i mere end 20 år - men det er stadig en af de største risiko faktorer (HLA-DRB1-1501 haplotypen).

Jeg har meget svært ved at koble miljøgifte til HLA systemet, som primært genkender proteinstumper - som typisk kommer fra egne gener (autoimmunitet) eller fremmede gener (virus/bakterier). Faktisk tror jeg ikke jeg nogensinde har hørt om at immunsystemet skulle spille en rolle i forhold til forgiftninger med f.eks. tungmetaller (eller hvad du nu tænker på med "miljøgifter").

Dette her er netop et forsøg på at finde det endogene samspil - altså hvilke gener der i kombination med HLA systemet ser ud til at spille en rolle i udviklingen af MS. Projektet er støttet af Wellcome Trust og forskningsrådet - jeg fatter ikke hvordan nogen kan det til at blive "den onde lægemiddelindustri" - det her er 100% grundforskning. Min egen anke af studiet er mest at det "kun" kigger på SNPs og ikke hele genomer - men det er et naturligt næste skridt i grundforskningen.

Jeg er enig i at tonen i artiklen er for positiv - det er et problem vi altid oplever når vi formidler forskningsresultater. Men det er svært at skrive en avisartikel der lyder: gennembrud i forskningen, ny medicin om 20 år! Også selvom det rent faktisk er et gennembrud - selv hvis vi opdagede den præcise mekanisme bag MS ville det tage lang tid inden man havde udviklet en medicin.

Tænk på HPV vaccinen - Harald zur Hausen skrev om sammenhængen mellem HPV og livmoderhalskræft i midten af halvfjerdserne - og første vaccine kom på market 30 år senere... Men selve gennembrudet kom allerede der - og det fik han så nobelprisen for i 2008.

Sclerose-gennembrud eller ....?

At MS-patienter har en arvelig variation i deres immunsystem, er ikke det samme, som at finde selve årsagen til sygdommen.
Det kunne jo også være således, at MS-patienters immundefekt gør, at de dårligere end andre tåler belastning med miljøgifte.

Det ligner i mine øjne den sædvanlige historie, hvor lægemiddelindustrien forsøger at frembringe et nyt symptomdæmpende lægemiddel, som kan patenteres og tjenes mange penge på.
Historien fortælles til medierne på en sådan måde, at vi læsere skal falde i svime over forskernes "dygtighed".
Især patienter er gode til at lade sig snyde af lægemiddelindustrien den ene gang efter den anden og tror ofte naivt på, at løsningen af deres sygdomsproblem er lige hen om hjørnet.
Jeg har gennem 13 år været medlem af en patientforening og har set disse løgne gentaget gang på gang.

I mine øjne er det utopi at tro, at man kan frembringe en relevant og effektiv behandling uden at kende årsagen / årsagerne til symptomerne.

Patienterne bør holde fast på, at de midler, som patientforeningerne donerer til forskningen skal bruges til grundforskning.
Desuden gør patienterne klogt i at vise overfor medicinalindustrien, at de har gennemskuet industriens ofte umoralske higen efter at tjene penge på salg af medicin til syge mennesker uden at skelne til, om bivirkningerne ved behandlingen står i rimelig forhold til den positive effekt, som kan opnås af behandlingen.

Fra grundvidenskabelig opdagelse til medicin

Forskernes opdagelse er først og fremmest en grundvidenskabelig opdagelse, hvor man er blevet meget klogere på multipel sclerose genetiske ophav. Så der er stadig en lang vej til ny medicin, hvor en tidsramme på fem til femten år nok er meget realistisk. Men man kan mærke en meget stor optimisme både hos de danske forskere og deres engelske kolleger på Oxford og Cambridge University. For nogle af de genvarianter, som forskerne har sporet, findes også i andre autoimmune sygdomme, hvor man allerede er på trapperne med ny medicin. Det giver håb om, at den samme nye medicin måske også kan gøre en forskel for sclerosepatienter i den nærmeste fremtid. Men det vil stadig kræve kliniske forsøg - eller menneskeforsøg - om man vil, og de er både tidskrævende og omkostningstunge. Men der er ingen tvivl om, at dagen i dag er en stor dag for dansk og international scleroseforskning. For et stort gennembrud avler ofte nye store gennembrud. Fordi forskerne slår ind på en ny og mere rigtig vej. Scleroseforskningen har fået nye vind i sejlene! Mvh Lasse Foghsgaard

Behandling

Det kommer til at tage meget længe, medmindre man får et bedre greb i sygdomsmekanismen. Det kan det her måske hjælpe på, men at sætte en tidshorisont på en helbredelse af MS er fuldstændig umuligt - stadigvæk.

Og det er stadig også umuligt at sige noget om en persons risiko baseret på den genetiske baggrund - vi kender stadig kun de største risikofaktorer, som ligger i immunsystemgenerne - men præcis hvad der går det til at gå amok er stadig ukendt.

Næste naturlige skridt bliver selvfølgelig at sekventere hele genomer i en række patienter og kontroller - så man ikke skal nøjes med at måle 500.000 steder i genomet, som altså består af ~ca 2.800.000.000 basepar (x 2).

Et af de få studier hvor det er gjort var på tvillinger, hvor den ene havde MS og den anden ikke havde - og der kunne man ikke finde en forskel i hverken DNA, RNA eller DNA methylering.

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2862593/

ny medicin

Fantastisk!! men har man nogen erfaringer for tideligere lignende opdagelser i menneskelig DNA om hvor lang tid det tager at udvikle en medicin. Altså taler vi fem år eller femten år? Kan man allerede nu have en eller anden idé om dette i det mindste ud fra et historisk perspektiv?

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer