Sådan fik skildpadden sit skjold
Efter tre heldige begivenheder finder kinesisk forsker fossiler, som kaster nyt lys på gammel evolutionær gåde: Hvordan fik skildpadden sit skjold.

Kinesiske forskere har fundet de hidtil ældste fossiler af skildpadder, som ser ud til at knække et gammelt evolutionært mysterium: Hvordan fik skildpadden sit skjold.
De fantastisk velbevarede 220 mio. år gamle fossiler er de ældste og mest primitive, man kender. De adskiller sig fra alle tidligere fund ved dels at have tænder og ved blot at have et halvt skjold; kun bugskjoldet er fuldt udviklet.
Dermed repræsenterer fossilerne et afslørende udviklingstrin på vej mod skildpadder, som vi kender dem i dag.
»De er et 'missing link',« siger palæontologen Chun Li fra Det Kinesiske Videnskabelige Akademi i Beijing til videnskab.dk.
Understreger Darwins teori
Chun Li fandt fossilerne og har døbt arten Odontochelys semitestacea (skildpadden med tænder og halvt skjold). Sammen med canadiske og amerikanske kolleger har Chun Li netop offentliggjort fundene i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Fundet er også en vigtig understregning af Darwins teori om arternes udvikling, hvor kritikere alle dage har rejst spørgsmålet om, hvor de mellemliggende arter er.
15 millioner år ældre end den ældsteLige siden de frygtindgydende dinosaurer dominerede Jorden, har skildpadder i det store og hele set ud, som vi kender dem i dag.
Den hidtil ældste skildpadde, Proganochelys fra Tyskland, levede for 205 mio. år siden og havde allerede et fuldt udviklet skjold og tandløst næb. Derfor har det været et mysterium, hvordan skildpaddens karakteristiske skjold opstod.
I maj sidste år gjorde Chun Li imidlertid en serie heldige opdagelser, der skulle løfte sløret.
Fundet i en gårdstenChun Li er ude at spejde efter nye fossiljagtmarker i Guizhou-provinsen i det sydvestlige Kina, da han besøger en lokal bonde og opdager en specielt udseende gårdsten, som 'lugter' langt væk af fossil.

»Vi vidste begge, at der var et fossil i stenen,« fortæller Li til videnskab.dk.
Da han kigger nærmere på stenen, kan han se et svagt omrids af noget, som han aldrig har set før, og som han ikke kan få til at passe med nogen struktur fra krybdyr.
Det mest primitive skildpaddeDet kan være noget helt nyt, og hjemme i Beijing bliver Li for alvor spændt, da den første klo fra foden bliver befriet og viser, at det er nyt og muligvis en skildpadde. To måneder senere har de det, der viser sig at være bugskjoldet fri og kan se, at det er skildpadde.
»Jeg vidste, det var den hidtil mest primitive skildpadde og at den ville chokere verden,« siger Chun Li til videnskab.dk.
Med den viden tager Li tilbage til området og besøger en lokal fossilsamler. Her finder han et næsten ødelagt fossil med samme træk, som Li køber. Mens forsiden er helt slidt væk, åbenbarer bagsiden et så intakt fossil, at det bliver holotypen, dvs. det fossil, som definerer arten.

Endelig finder Li helt tilfældigt en måned senere nogle afbrækkede stumper af et tredje eksemplar i et stenbrud i samme område.
Nyt kapitel i skilpaddens historieMed de tre ca. 40 cm lange fossiler lægges nu et helt nyt kapitel til skildpaddens historie.
Den hidtil ældste, tyske skildpadde levede på land og havde et fuldt udviklet skjold, hvilket har ført til en teori om, at skildpaddens skjold er udviklet fra forbenede plader eller skæl kaldet osteodermer.
Den slags plader kender man fra mange dyr, inkl. krokodiller og dinosaurer, og idéen er, at panserpladerne er vokset sammen til et reelt skjold hos skildpadder. Nu peger de kinesiske fund på en radikalt anderledes udvikling.
Skildpadde med tænderSammenlignet med den tyske skildpadde har Odontochelys en række primitive træk såsom tænder, en længere snude og en lang hale. Det mest interessante er imidlertid, at bugskjoldet er fuldt udviklet, mens rygskjoldet er ufærdigt og helt mangler osteodermer.

På skjoldets inderside er ribbenene flade og brede, men er endnu ikke en sammenvokset del af skjoldet, som det ses hos skildpadder i dag (og hos den tyske).
Det viser ifølge forskerne, at skildpaddens skjold begyndte med udviklingen af bugskjoldet, og at ribbenene blev brede, før det egentlige rygpanser så dagens lys.
Skjold formentlig udviklet i vandDen rækkefølge peger igen på, at skildpadderne udviklede skjoldet i vandet, fordi hvorfor skulle man beskytte sin bug først, hvis man levede på land?
Skildpaddens lemmer peger også på et liv i vand.
Chun Li har de sidste 10 år gravet en lang række fossile havkrybdyr frem fra de samme klipper som skildpadderne, og ifølge ham tegner der sig nu et billede af en skildpadde, som boltrede sig i de samme vande som rovdyr som f.eks. hvaløgler (ichthyosaur), thalattosaurer og nothosaurer.
Så formentlig er bugskjoldet udviklet som et beskyttende panser mod angreb fra dybet.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Modeller afslører prisen for luftforurening
25. maj 2012 kl. 10:44Hvad koster det på sundhedsbudgettet at vælge det ene energisystem frem for det andet? Forskere finder svar ved hjælp af nye modeller, der beregner spredning af luftforurening. Det er stort set gratis at skifte til grøn energi.Bringes i samarbejde med Det Strategiske Forskningsråd -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11BAR-TRICK CLASSIC: Lær at sætte fut i et stearinlys uden at holde tændstikken tæt på vægen. -
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Ikke mere snak om livsstilssygdomme
5. august 2010 kl. 13:15 -
Retningssansen skærpes med alderen
20. november 2007 kl. 14:37 -
Mindfulness meditation kan hjælpe mod stress og fobier
16. februar 2011 kl. 03:55
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Stefan Nordendal for 2 timer 21 minutter siden
[Aspergers syndrom forsvinder]
-
Af Leo Partition for 2 timer 30 minutter siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















