Næste gang du møder en alien, behøver du ikke at være bange og løbe skrigende væk. For selv om væsnet stammer fra en planet mange lysår herfra, så er de opbygget af de selvsamme aminosyrer og har i det store og hele den samme genetiske kode, som os selv.
Det mener de to canadiske professorer i biofysik fra Institute for Astrophysics, McMaster University i Hamilton, Ontario, der netop har fremsat påstanden i tidsskriftet Physics ArXiv Preprint.
Samtlige livsformer på Jorden er opbygget af præcis de samme 20 aminosyrer, som er komplekse molekyler, der kobler sig sammen på forskellig vis og danner de proteiner, der udgør levende organismers genetiske arvemateriale i form af RNA og DNA.
10 af disse aminosyrer er fundet i meteoritter, ved såkaldte 'black smokers' på havets bund samt i eksperimenter, der simulerede Jordens barndom, og nu har de to forskere fundet ud af, at disse aminosyrer overraskende danner samme mønstre. Disse mønstre kan skabes med meget lidt energi og dannelsesprocessen følger tilsyneladende de samme termodynamiske love, der gælder overalt i Universet.
»Dette tyder på at de første genetiske koder for liv havde en universel struktur, der i princippet kan opstå alle steder,« konkluderer professor Ralph Pudritz fra McMaster University in Hamilton, Ontario.
I 1953 havde biokemikere held med at skabe de ti aminosyrer i de berømte Miller-Urey eksperimenter, der simulerer livløse prebiologiske miljøer, som eksempelvis det, der eksisterede i Jordens barndom inden de første encellede organismer opstod for ca. fire milliarder år siden.
Ved at lade kunstige lynnedslag regne ned over et kar fyldt med vand, metan, brint og ammoniak, fremprovokerede forskerne dengang dannelsen af de ti aminosyrer i de kunstige omgivelser. Fænomener frigav ganske enkelt den energi, der skulle til for at kunne danne netop disse byggesten.
Eksperimenterne viste, at disse 10 aminosyrer kunne skabes af almindelige fænomener, der findes på kloder overalt i verdensrummet, og som ikke frigiver særligt meget energi. Det gjorde det klar, at disse aminosyrer må være meget udbredt.
Den nye analyse Paul Higgs og Ralph Pudritz viser nu, at disse ti aminosyrer ikke bare er almindelige, men også ordner sig i universelle mønstre, som eksempelvis de genetiske koder, der karakteriserer livet på Jorden. Derfor må eventuelle rumvæsner som minimum have disse aminosyrer til fælles med os, slutter de. Da mønstrene følger termodynamikkens love, må de genetiske koder, som vi kender dem på Jorden, være udbredt i hele universet.
De to biofysikere mener altså, at de ti aminosyrer er fundamentet for alt liv på Jorden, og foreslår af de resterende ti aminosyrer må være lagt til aminosyre-familien én efter en, i takt med, at små encellede organismer udviklede sig og blev til avancerede væsner med krop og hjerne. De simple aminosyrer, der har skabt de første genetiske koder, har krævet et minimum af energi, mens de mere komplekse aminosyrer, der har krævet lidt mere, har udviklet sig sidenhen.
Den kontroversielle udmelding får selvfølgelig ikke lov til at gå ubemærket hen, men har vækket et hav af kritiske røster på et internationalt plan. Det gælder ikke mindst professor i genetik Darren Griffin fra University of Kent i England, der ikke lægger skjul på, at han synes de to canadiske herrer er langt ude.
»Fysikkens love styrer Universets udvikling og man kan sagtens forestille sig, at der også er molekylærbiologiske love, som også er universelle. Men det skulle altså være mærkeligt om præcis de samme genetiske koder skulle opstå på en anden planet, selv om der er et stort sammenfald i de fundamentale molekyler såsom aminosyrer,« pointerer han.
Gud gav dig en hjerne (til Bruger0)
Først og fremmest, så er det eneste der ikke hører til i en videnskabelig debat om intelligent liv i rummet, fantasiløshed.
Om universet har den antagede alder, vil liv forud for vort have eksisteret i millioner af år. Med millioner af års videnskabelig forskning til følge. Hvilket vil have gjort dem til noget vi ikke er rede til at erkende, noget almægtigt.
Sandsynligheden for at de er under 100 år foran os, givet 10 milliarder år, vil være under 1 til 100 millioner. At de kun er 1000 år eller mindre vil være 1 til 10 millioner.
At de er mindst 1 million år foran os kan vi være: 99,99% sikre på.
Hvis vi lavede sci fi film i 1920'erne; så ville vores etplans flyvere med maskingevær, kæmpe imod deres toplansflyvere med kanoner.
Eller se Independence Day. Det er vores jagere imod deres jagere. Deres er lidt sejere, manøvrerer lidt hurtigere, men det er næsten en fair fight, helt ligesom Rocky filmene (ironi anvendt). Ja, deres jagere er enda fuldstændig latterligt bemandede. En tåbelighed vi er klar over idag da vi selv har fået øjnene op for ubemandede flys fortræffeligheder.
Men vi har ikke fantasi til at forestille os andet end det vi selv er, eller kan.
Med andre ord. Hvis de er. Så sker alting på deres præmisser. Og hvis de er. Så har de opdaget os for længst. Og hvis de er. Så er det dem der har skrevet bibelen...
Alt andet giver ingen mening.
Jeg vil mene at dit indlæg er meget meget fantasiløst. Dæmoniske kræfter materialiseret ind i vores verden, vil jeg antage er en noget mere præcis beskrivelse af det vi ikke har ord for at kunne forklare, når alt kommer til alt.
Det er ihvertfald et langt mere kvalificeret gæt en ethvert rumskib af genkendelig art.
SV:'Gudssønnerne'
Kan allerede mærke hvor mange der ønsker at slå mig i ansigtet verbalt for at sige dette :) - men det er hvad jeg selv er kommet frem til efter 3 års research og i forbindelse med min egen kristne tro.
Når du allerede kan mærke der er mange der ønsker at slå dig verbalt i ansigtet, må du også vide det de skrev ikke hører til i en videnskablig debat.
At skrive Aliens er ikke "aliens" men dæmoniske kræfter materialiseret ind i denne verden." er ikke alene totalt uvidenskabligt skrevet, men også en meget meget dum holdning at have. Det får mig til at tænke på dengang da kristendommen skulle "omvende" indianerne osv.
Jeg tror du også skal researche andre steder end biblelen.
Gud gav dig en hjerne for du skal udvikle den, lære, udforske, ikke være ensporet. Hvis ikke havde vi nok kravlet rundt i træerne endnu og til evigtid.
'Gudssønnerne'
Jeg henviser til første mosebog kap. 6."Gudesønnerne fik nu rigtigt øje på kvindernes skønhed og tog lige så mange koner, de havde lyst til."Og Jesus sagde at som det var i Babylon skal det blive igen og de vil ligne os, blande sig i vores mængde (dengang var de kæmper).
"Syndfloden" kom ikke for at udryde synd - men for at Jesus kunne blive født ud af en ren blodlinie.Aliens er ikke "aliens" men dæmoniske kræfter materialiseret ind i denne verden.Kan allerede mærke hvor mange der ønsker at slå mig i ansigtet verbalt for at sige dette :) - men det er hvad jeg selv er kommet frem til efter 3 års research og i forbindelse med min egen kristne tro.
Enceladus
Det mest spændende er, at det måske ikke varer mange år, inden vi har svaret. Tænk blot på det vi allerede idag ved om en af Saturns måner: Enceladus.
Hvis det viser sig, at der er liv på denne måne OG at det er baseret på samme genetiske koder som her på Jorden, så er det vel nærmest et bevis på, at det må være sådan alle andre steder?
Forudsat, at livsformerne på Enceladus netop er opstået uafhængigt af Jordens.
Mere korrekt og mere fængende
Rent journalistisk er "Vi er spiselige for (potentielle) rumvæsener" også et meget mere markant udspil. Jeg lide. Fremragende kommentar fra RD i #2
Ja, Lars, det er
Ja, Lars, det er sandsynligvis en mere korrekt overskrift. Dog antager den igen, at "rumvæsener" eller "aliens" findes. Og igen må vi sondre mellem det, der er direkte evidens for, nemlig at der er visse præmiser for ekstraterrestisk liv tilstede, og det, som indtil videre er ren science fiction, nemlig et rumvæsener eksisterer! Så helt stringent må den være: "Vi er spiselige for potentielle rumvæsener".
Ja, det lyder som om de er
Ja, det lyder som om de er lidt for hurtige i deres konklusioner.
En bedre konklusion, og overskrift til artiklen ville vel være: "Rumvæsner er spiselige for os" eller "Vi er spiselige for rumvæsner".
Det må vel passe, hvis rumvæsner sandsynligvis er opbygget af aminosyrer ligesom os selv?
"Samtlige livsformer på
"Samtlige livsformer på Jorden er opbygget af præcis de samme 20 aminosyrer, som er komplekse molekyler, der kobler sig sammen på forskellig vis og danner de proteiner, der udgør levende organismers genetiske arvemateriale i form af RNA og DNA."
Jeg er meget glad for videnskab.dk, og jeg synes generelt, at den journalistiske og faglige standard er høj. MEN - ovenstående citat kunne ikke være mere forkert.
Aminosyrer udgør rigtigt nok byggestenene i en af biologiens vigtigste makromolekyler, nemlig proteiner. Men aminosyrer og proteiner har intet med genetisk arvemateriale at gøre.
Det genetiske arvemateriale består for stort set alle organismer (på nær enkelte vira) af DNA (deoxyribose nucleic acid). Som navnet antyder består DNA af nucleinsyrer, der er en sukkergruppe (deoxyribose) og en kernebase koblet sammen. Nucleinsyrerne kommer i fire former - adenosin, guanosin, thymidin og cytosin. Disse kan kan i forskellige kombinationer kobles sammen i lange kæder, og disse lange kæder udgør arvematerialet eller genetiske kode.
Strukturen af arvematerielet, eller DNA'et, er dobbeltstrenget. Det vil sige, at to kæder af DNA, der er komplementære til hinanden, pares op og danner den egentlig kromosomstruktur.
Denne komplementaritet er helt essentiel for forplantning og og reproduktion, da den muliggør kopiering af arvematirialet med henblik på enten fornyelse af eksisterende celler, eller produktion af kønsceller, der kan blive til afkom.
Ydermere er komplementariteten essentiel i den biologiske informationsstrøm - også kaldet "det centrale dogme". Dette dogme fastlægger, at biologisk information er ensrettet, så at sige. Informationen følger en særlig sekvens, og den går fra genetisk kode (DNA) til budbringermolekyler (RNA) til endelige effektormolekyler (proteiner).
Når gener aflæses, så kopieres koden fra DNA'et til et lignende molekyle, RNA. RNA adskiller sig kun fra DNA i det at sukkergruppen er erstattet af en ribose, og thymidin-nucleinsyren er erstattet af nucleinsyren uracil. Ellers er de to molekylær grundlæggende ens.
Budbringer-RNA'er kan nu aflæses af cellernes store proteinfabrikker (ribosomerne). Her oversættes nucleinsyresekvensen, der er kopieret direkte fra DNA'et, til en aminosyresekvens. Den lange kæde af amonisyrer, der dannes udgør det protein, som det aflæste gen på DNA'er koder for.
Så på sin vis, er der en klar sammenhæng mellem aminosyresekvenser, proteiner og genetisk kode. Men den adskiller sig på vigtige punkter fra beskrivelsen i artiklen.
Dette er vigtigt at have in mente, når man læser artiklen ovenfor.
Det er ganske rigtigt, at der er fundet aminosyrer på meteoritter, der har ramt jorden. Og ja, det er de sammen aminosyrer, der findes i alle levende organismer på jorden. Men dette siger i grunden intet om den genetiske kode. Aminosyrerne hver for sig kan intet fortække om den genetiske opbygning af levende organismer. Og Miller-Urey-eksperimenterne i 1953 viste også, at man sagtens kan skabe aminosyrer uden nogen forudgående eksistens af en genetisk kode. Dette er ganske enkelt ren kemi og har inten med liv at gøre. Det er dog ganske rigtigt, at i vores øjne er det en forudsætning at aminosyrerne eksisterer. Men de er blot én ud af mange forudsætninger, der hver i sær er nødvendige, men ikke tilstrækkelige, for dannelsen af liv.
Derfor mener jeg, at det er en klar misfortolkning af resultaterne, når det fremsættes at den genetiske kode er universel. Den genetiske kode og identiteten af de tilstedeværende aminosyrer er uafhængig af hinanden. Det man kan konkludere er, at en af præmiserne for opståen af liv, som vi kender det på jorden, er tilstede andre steder i universet, og at denne umiddelbart er identisk med den, vi finder på jorden. På nuværende tidspunkt kender jeg ikke til resultater, der på nogen måde indikerer, at der er fundet kædemolekylær på meteoritter, der minder om genetiske koder.
Det er derfor vigtigt, at man skælner her. Der er en meget relevant forskel på at finde aminosyrer, og på at finde store, komplekse kædemolekyler, der kan udgøre genetiske koder. Aminosyrerne er vist at kunne syntetiseres udfra i rummet eksiterende resourcer. Men dannelsen af komplekse kædemolekyler er tegn på at der er opstået selvopretholdende systemer med pontentiale til reproduktion. Dette er første skidt på vejen på liv. Og hidtil er der INGEN der har vist (heller ikke de resultaterm der omtalesi artiklen) at sådanne systemer skulle findes andre steder end på jorden.
Så tro ikke, at i løber ind i en alien i morgen. Nok er visse præmiser tilstede for liv andre steder en på jorden. Men produktet - liv - fra andre steder en jorden, har vi ikke set skyggen af endnu.
Med venlig hilsen,
Rune Damgaard
Hvis man har jordens
Hvis man har jordens "tvilling" med ca. de samme egenskaber væskeforhold tyngdekraft mv. Ville det ikke være logisk at forestille sig at disse forskere har ret?
Naturen har jo en evne til at tilpasse sig og mon ikke livets love gælder i universet som fysikkens love.