Forskere har fundet et hidtil ukendt grundvandsmagasin i den sydgrønlandske indlandsis.
Grundvandsmagasinet ligger gemt i tætpakket sne og dækker et areal, der er halvanden gang større end Danmark. Dybden af det gigantiske grundvandsmagasin er på mellem 5 og 50 meter, og vandspejlet ligger omkring 10 meter under Indlandsisens overflade.
Opdagelsen giver en helt ny og fundamental forståelse af de faktorer, der spiller ind i afsmeltningen af Indlandsisen. Det fortæller opdagelsens danske islæt.
»Det var en kæmpe overraskelse at finde flydende vand, hvor vi gjorde. Det åbner et helt nyt kapitel i glaciologien. Hidtil har vi betragtet Indlandsisens bestanddele som is og sne, men det viser sig, at vand også er en permanent del af Indlandsisen. Derfor er vi nødt til at tage det med i ligningen, når vi eksempelvis vil regne på, hvor hurtigt smeltevand fra Indlandsisen når ud til havet,« fortæller professor Jason Box fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Opdagelsen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Geoscience.
Ingen effekt af klimaforandringerne
Det er nærliggende at tro, grundvandsmagasinet er skabt af klimaforandringerne. Men det tror Jason Box nu ikke, at det er.
\ Fakta
Et grundvandsmagasin er et vandmættet lag af sten, grus, sand eller sne, der ligger under jordens overflade. Når man borer efter vand eller bygger en brønd, graver man ned til vandspejlet i grundvandsmagasinet og tager vandet herfra.
Han tror heller ikke, at klimaforandringerne kommer til at få nævneværdig betydning for grundvandsmagasinets størrelse i fremtiden.
Ligeledes tror han heller ikke, at opdagelsen af grundvandsmagasinet kommer til at få betydning for de prognoser, der er for mængden af afsmeltning fra Indlandsisen.
Siden forskerne opdagede grundvandsmagasinet i 2011, er det nemlig ikke vokset særligt meget i størrelse. Det på trods af, at 2012 var året med den største afsmeltning af Indlandsisen i nyere tid.
Derfor tror Jason Box også, at grundvandsmagasinet er afkoblet klimaforandringerne. Men han vil ikke lægge hovedet på blokken, før sagen er undersøgt nærmere.
»Skulle vandstanden i grundvandsmagasinet stige, kan det gøre Indlandsisen endnu mere følsom overfor klimaforandringer. Hvis vandspejlet når overfladen af Indlandsisen og danner små søer, vil det gøre Indlandsisen mørkere, og det vil betyde et øget optag af varme fra solen med medfølgende dramatisk øget afsmeltning. Men indtil videre kan vi ikke konkludere, hvad de fulde implikationer af vores opdagelse er, før vi har undersøgt det nærmere og over længere tid,« siger Jason Box.
Sådan er vandreservoir opstået
Det store grundvandsmagasin skyldes ifølge Jason Box afsmeltning af is og sne om sommeren, når temperaturen er i plusgrader i Sydgrønland.
Smeltevandet siver ned gennem den tætpakkede sne, og her kan vandstanden i sneen nå op på hele 50 meter.
Når vinteren rammer Grønland, falder der i netop Sydøstgrønland store mængder sne, der ligger som et metertykt isolerende tæppe hen over grundvandsmagasinet og sørger for, at vandet ikke fryser til is, selvom temperaturen i luften styrtdykker.
»Det er en ukendt dynamik i Indlandsisen, som vi ikke har kendt til før,« siger Jason Box.
Samtidig med at is og sne smelter og fylder grundvandsmagasinet op, må der dog også forsvinde vand ud af det i samme tempo, som det bliver fyldt – ellers ville vandstanden stige hurtigere, end forskerne har observeret.
»Vi har endnu ikke lokaliseret, hvor vandet forsvinder ud af grundvandsmagasinet. Men det forsvinder formentlig ad små kanaler i isen, der bringer vandet til lavereliggende områder, hvor det kan flyde ud over isen eller helt ud til havet,« forklarer Jason Box, der også fortæller, at det er et af de områder, som forskerne vil undersøge nærmere fremover.
Grundvandsmagasin opdaget ved et tilfælde
Opdagelsen af grundvandsmagasinet blev gjort tilbage i 2011, hvor forskerne var i Sydøstgrønland for at lave nogle studier af mængden af snefald i området.
\ Fakta
Forskere undgår normalt at lave boringer i Sydøstgrønland, da der falder så store mængder sne der, at forskerne skal udtage enormt lange borekerner for at få klimatisk information for en given årrække. I det omtalte studie var forskerne dog interesseret i at vide, hvor meget det sneede, og derfor valgte de at lave boringer, der ledte til opdagelsen af grundvandsmagasinet.
Da forskerne borede ned i sneen, så de til deres overraskelse, at der var vand i boreprøverne, selvom temperaturen i luften var langt under frysepunktet.
Forskerne valgte derfor at flytte deres boregrej et par kilometer væk for at lave et nyt borehul. Igen hev de vandfyldte boreprøver op af hullet.
Forskerne besluttede sig for at undersøge sagen nærmere og studerede radarbilleder af området og andre dele af Grønland.
Her så de en klar optegning af området størrelse i vandets refleksion af radarsignalet under sneen.
Området dækker 70.000 kvadratkilometer.
»Det er et meget stort område, men det er formentlig unikt for netop Sydgrønland, da det kræver store mængder snefald, for at et sådan grundvandsmagasin kan dannes, og det har man kun i Sydgrønland. Vi skal nu i gang med at undersøge, hvilken indflydelse dette område har på hele dynamikken i Indlandsisen, og om klimaforandringerne har nogen relevant indflydelse på grundvandsmagasinet,« fortæller Jason Box.
