3. august 1908 fandt to franske brødre et neandertal-skelet i det sydvestlige Frankrig, der mere end nogen andre fund har formet vores billede af neandertalerne som ludende dorske ‘hulemænd’.
Nu, mere end 100 år senere, offentliggør franske forskere en meget omfattende undersøgelse af selve fundstedet, der slår sidste søm i kisten på det billede.
Den 12 år lange undersøgelse når frem til især én afgørende konklusion: Skelettet var liget af en gammel syg mand, der efter sin død blev begravet af sine med-neandertalere.
Begravelse rummer meget af det, vi opfatter som selve kernen af menneskelig adfærd som sorg, empati, ritualer, forestillingsevne mm., og fundet understøtter dermed et stadig klarere billede af, at neandertalerne havde en højt udviklet og kompleks kultur, og at vi mennesker egentlig ikke er så specielle.
»De adfærdsmæssige forskelle mellem dem og os bliver tyndere og tyndere,« siger arkæologen, der står bag forskningen, William Rendu ved det franske Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) afdeling i New York, USA.
»I mange år har man ledt efter intelligent liv i rummet, men for få titusinder af år siden var der andet intelligent liv her på Jorden.«
Neandertalerne var rimelig avancerede
De seneste år har forskerne fundet, at neandertalerne for eksempel lavede tøj, smykkede sig, brugte symboler, tilberedte grøntsager og fisk, havde et sprog og meget andet, der alt sammen peger på, at de havde en avanceret adfærd. Men begravelser har stadig været omdiskuteret, og derfor lander det nye studie et tørt sted.
»Det er et meget spændende fund,« siger professor i evolutionsstudier Peter C. Kjærgaard ved Aarhus Universitet.
»Det drejer sig om et af de rigtig svære spørgsmål at håndtere – nemlig adfærd. Det er et utroligt vigtigt studie, fordi det underbygger hele det fundament, vi begynder at se tegne sig med at neandertalerne havde en symbolsk adfærd og kompleks kulturel opførsel.«
Studiet er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift PNAS.
Nyt studie omfortolker klassisk billede af neandertaleren
Konkret har William Rendu sammen med studerende og kolleger undersøgt et af de vigtigste neandertalfund gennem tiden, kaldet »Den gamle mand« ved La Chapelle-aux-Saints.
Skelettet har en helt speciel status som det første næsten komplette neandertal-skelet, og det har dikteret vores billede af neandertalernes intellekt.
Det skyldes især én mand, palæontologen Marcellin Boule ved Naturhistorisk Museum i Paris, som i sin analyse i 1909 især hæftede sig ved, at:
- ryghvirvlerne var sære og gav manden en krumrygget holdning
- knoglerne var alt for kraftige og
- benene krummede, så de ikke kunne være strakt ud, så han måtte have gået som en orangutang.
Boule fik dertil en tegner til at illustrere neandertaleren som en ludende abemand med lange arme, savlende åben mund og med en stor knogle som kølle. Og dét billede har hængt ved frem til den dag i dag, hvor ordet »neandertaler« ofte har en nedsættende betydning.
Så Rendus studie af lige præcis dette skelet har en enorm symbolsk betydning.
Tre kriterier afgør, om det var en begravelse
Forskerne har grundigt – gennem 12 år – udgravet og dokumenteret omgivelser til graven, blandt andet for at finde ud af, om det var et gravsted, eller om neandertaleren blot var faldet død om i hullet.
Omend forskerne hverken finder direkte tegn på ritualer eller mærker efter graveredskaber, kan de konkludere, at der er tale om en begravelse.
Det baserer de på tre enkle kriterier.
- De kan udelukke, at hullet er opstået ved naturlige processer som for eksempel en bjørn, der har gravet en rede til vinterhi eller geologiske processer. Alle knoglerne lå i deres korrekte logiske, anatomiske positioner.
- Knoglerne tydeligvis blevet dækket hurtigt.
- Sammenlignet med alle andre dyreknogler af blandt andet rensdyr fra samme lag, har neandertal-skelettet ingen skader, forandringer eller slid, der vidner om, at dyre- og neandertalknoglerne har to helt forskellige historier.
Helt klart en begravelse, der er lavet med vilje
Jordlaget er dertil meget hårdt, så graven vidner om en dedikeret og mange timer lang indsats for at begrave manden.
»Det her gør det fuldstændig klart, at her er der tale om intentionel begravelse, og det vil sige, at man også har haft et forhold til døde slægtninge,« siger Peter C. Kjærgaard.
Den gamle mand støtter andre begravelsessteder
Fundet er afgørende på flere måder. Det viser nu med sikkerhed, at i hvert fald nogle neandertalere begravede deres døde.
Man kender andre neandertalgravsteder fra blandt andet Shanidar i Irak og Kebara i Israel, men kritikere har fremført, at neandertalerne dér kunne have lært begravelsesskikken fra moderne mennesker i området.
Det er derimod ikke tilfældet i Europa, hvor de potentielle gravsteder er dateret til før, det moderne mennesker ankom. For eksempel døde »Den gamle mand« ved La Chapelle-aux-Saints for ca. 60.000 år siden, mens moderne mennesker tidligst ankom for 45.000 år siden.
Dermed giver fundet så sige de andre grave sikker grund under fødderne og støtter den komplekse adfærd.
Den gamle mand var krum på grund af gigt
I mange år har man ledt efter intelligent liv i rummet, men for få titusinder af år siden var der andet intelligent liv her på Jorden
William Rendu
Forskere i 1950’erne opdagede også, at de sære ryghvirvler, som Marcellin Boule mente viste, at neandertalerne var ludende og krumbøjede, i virkeligheden var udtryk for en sygdom – »Den gamle mand« havde gigt. Og det giver en helt andet konklusion.
»Han var en meget gammel og syg mand, som kun kunne have overlevet, fordi de andre i gruppen tog sig af ham,« siger William Rendu.
Med andre ord vidner skelettets høje alder og sygdom om medmenneskelighed og omsorg blandt neandertalerne.
Neandertalere har haft forskellige typer kultur
Men ikke bare det – Rendu og kolleger dokumenterer nu, at der i La Chapelle har eksisteret i hvert fald to forskellige neandertalkulturer til forskellige tider.
Det viser med andre ord, at neandertalere ikke bare var en art, der opførte sig ens, men ligesom mennesker har haft forskellige kulturer, som har levet i forskellige områder.
»Det her og andre nye fund tvinger os til at revidere vores syn på vores forfædre og os selv som verdensherskere. Der var flere herskere,« siger William Rendu.
Neandertalere havde alt det, som vi som mennesker har
Fra at man i mange år har fremstillet det moderne menneskes forfædre som en uimodståelig naturkraft, der opstod i Afrika og hurtigt skyllede ud over kontinenter og fejede alle andre menneskearter til side og erobrede verden, står vi i dag med helt nyt billede af os selv.
»Menneskets nyere historie gennem de sidste 2.500 år har stort set drejet sig om at forklare, hvorfor mennesket er unikt,« siger Peter Kjærgaard.
»Men de nyere fund har givet et helt andet billede af neandertalere – de havde sprog, tilberedte mad, spiste grøntsager, fisk og skaldyr, lavede tøj osv., og derudover begravelser – alle de ting, man har sagt gør os helt særlige, har de også.«
