Ni milliarder euro.
Så mange ekstra penge kunne de børn, der hvert år fødes i EU, øge deres livsindtjening tilsammen, hvis det lykkes at få nedbragt den globale kviksølvforurening fra afbrænding af fossile brændsler og udvinding af guld ved minedrift.
Det viser et nyt studie, der er gennemført af et europæisk forskerhold under dansk ledelse.
At kviksølv skader vores hjernefunktion er veldokumenteret. Men det er første gang, man har regnet ud, hvilke økonomiske konsekvenser det har for den enkelte at man på grund af kviksølvforurening får en dårligere hjernefunktion – udtrykt som lavere IQ - og dermed også en dårligere uddannelse og en ringere indtjening.
Resultaterne, der er opnået af en europæisk forskergruppe, er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Environmental Health.
»Vores beregninger viser, at der hvert år fødes et par hundredtusinde børn i EU med kviksølvniveauer, der overskrider den maksimale grænseværdi. Samlet set giver det et tab på 700.000 IQ-point. Det giver alt i alt en nedgang på ni milliarder euro i livsløn for alle de børn, der hvert år fødes i EU,« siger Philippe Grandjean, der som professor Afdeling for Miljømedicin på Syddansk Universitet har haft det overordnede ansvar for forskningsprojektet sammen med franske økonomer.
Forskerne vurderede, i hvor høj grad børn er blevet påvirket af hjernegiften i fostertilstanden ud fra målinger af kviksølvkoncentrationen i hår fra unge mødre. I alt 17 europæiske lande leverede data til studiet.
Ud fra målingerne kunne forskerne estimere, at der hvert år fødes 232.000 børn med kviksølvniveauer over WHO’s maksimale grænse på 2,5 mikrogram kviksølv per gram hår – en grænseværdi, der i forskerverdenen oven i købet anses for at være alt for høj, hele fem gange højere end den beregnede sikre grænseværdi på 0,58 mikrogram kviksølv per gram hår. Ifølge det nye studie fødes der hvert år 1.866.000 børn i Europa med kviksølvniveauer, der ligger over den sikre grænse.
»Det er et stort problem, for det truer næste generations hjernekraft. Det er på tide, at vi overvejer, om vi vil risikere vores børnebørns hjernefunktioner for at få lov til at fortsætte med vores forurening,« siger Philippe Grandjean.
Når han og hans kolleger vælger at opgøre problemet i penge, er det for at pointere, at det ikke blot er et spørgsmål om at efterlade verden i samme gode tilstand, som vi arvede den i – det handler i lige så høj grad om, at vi skal give børnene samme gode chance for at føre verden videre, som vi selv har haft. Og jo bedre hjernen kan udvikle sig under fostertilstanden, desto større er chancen.
At problemet er alvorligt understreges af, at forskere og embedsmænd fra alverdens lande om få dage mødes i FN-regi for at nedfælde en international aftale, der skal nedbringe kviksølvforureningen til et minimum.
Tabet på de ni milliarder euro er korrigeret, således at det svarer til, hvad penge er værd i dag frem for til den tid, hvor pengene tjenes.
Forskerne har brugt data fra det såkaldte DEMOCOPHES-projekt, der kortlægger i hvor høj grad befolkningerne i EU's respektive lande bliver udsat for skadelige kemikalier i deres hverdag – et af disse stoffer er kviksølv. Disse data blev suppleret med tilsvarende målinger fra bl.a. Storbritannien, Kroatien, Grækenland, Norge og Færøerne.
»Den 13. januar går det løs, og så får man forhåbentligt forhandlet en endelig aftale på plads. EU regulerer allerede en del af kviksølvforureningen, og den forurening, der finder sted i Europa, udgør kun en lille del af det globale problem,« siger Philippe Grandjean.
En stor del af kviksølvforureningen sker i ulandene, hvor man bruger gigantiske mængder kviksølv til at udvaske guld fra sten og sedimenter fra minedrift. Mange tons kviksølv havner hvert år ude i naturen på den bekostning, bl.a. i Filippinerne, hvor minearbejdere ifølge danske beregninger hvert år frigiver mellem 200 og 500 tons kviksølv. Det største problem er dog forbrænding af kul, især kinesisk brunkul, der fra naturens hånd er særligt rigt på kviksølv.
For at komme forureningen til livs, må man i langt højere grad investere i kontrolteknologier, men selv hvis det lykkes vil der gå århundreder, før kviksølvforureningen er bragt ned til et acceptabelt niveau. Det farlige kviksølv forsvinder kun langsomt fra vores omgivelser, og en betydelig del af det kviksølv, vi er udsat for i dag, stammer således helt tilbage fra begyndelsen af industrialiseringen fra midten af 1800-tallet. Siden dengang er mængden af farligt kviksølv i vores omgivelser steget kraftigt, så det i dag er omkring 10 gange over det naturlige niveau.
»Det er uhyre vigtigt, at vi får standset eller begrænset udledningen af kviksølv til miljøet. Men selv med en skrap aftale vil det tage rigtig mange år, før man får nedbragt niveauet til det naturlige,« siger Philippe Grandjean.
I mellemtiden er det vigtigt, at man spiser fra bunden af fødekæderne – i stedet for at spise tunbøffer og sværdfisk, skal vi spise rejer, muslinger, rødspætte, sild og laks, der ikke rummer så meget kviksølv, og som sagtens kan dække vores behov for næringsstoffer.
»Jeg håber på, at man bliver enige om en langsigtet strategi, der skaber kontrol med forureningen. I mellemtiden skal vi tilpasse os og specielt gravide kvinder bør holde sig fra at spise fra toppen af fødekæden - det af hensyn til næste generations IQ, helbred, handlemuligheder og indtjening,« siger Philippe Grandjean.
Til mødet vil der også være danske repræsentanter til stede, deriblandt Anette Ejersted, der er ansat i Miljøstyrelsen som funktionsleder i kemikalier. Hun fortæller, at det er det femte og sidste forhandlingsmøde om en kommende global kviksølvkonvention.
Målet med mødet er efter Anette Ejersteds udsagn at opnå enighed om en ny konvention, der kan takle den globale kviksølvforurening. Man skal blive enige om hvilke anvendelser og udledninger, det for øjeblikket er mulige at regulere.
»På nuværende tidspunkt er stort set alt stadig åbent til forhandling. Man er kommet et godt stykke, men der er stadig store knaster, bl.a. i forhold til, hvordan man regulerer luftforurening og hvordan man finansierer konventionen,« siger Anette Ejersted og slutter:
»Konventionen vil forhåbentlig munde ud i et decideret regelsæt, der kommer til at gælde på globalt plan. Lykkes det, vil man på sigt få et setup omkring implementering, overvågning, mm., der sikrer, at man kan følge og vurdere effekterne af den.«
Amerikanske forskere har kunnet estimere tabet i livsløn ved at sammenligne søskendepar. Helt præcist har man sammenholdt, hvor meget personer med en normal IQ på 100 tjener i forhold til søskende, der enten havde en højere eller en lavere IQ. Det viser, at en ændring på et IQ-point svarer til en livslang indtjening på omkring 100.000 kr., hvis man opgør det i, hvad penge var værd i 2008.
Studiet afslørede, at de børn, der hvert år fødes i EU, sammenlagt mister omkring 600.000 IQ-point. Det svarer til et samlet tab i livsløn på omkring ni milliarder euro.
Børn fra Grækenland, Italien, Spanien, Portugal og Kroatien er hårdere ramt af kviksølvforurening end børn i andre europæiske lande. Det skyldes, at Middelhavet er kraftigt forurenet med kviksølv. I middelhavslandene er det derfor ekstra vigtigt, at man spiser fra den lave ende af fødekæden.
En af de yndede spiser i flere af disse lande er den blåfinnede tunfisk, der er så rig på kviksølv, at man efter at have spist et enkelt måltid ikke bør indtage mere kviksølv-forurenet fisk den måned.
»Det er grotesk, at man spiser den fisk, for den egner sig ikke til menneskeføde,« siger Philippe Grandjean.
På længere sigt vil det ikke kun være Middelhavsområdet, der er ramt. Landene omkring Stillehavet vil også få problemer set i lyset af, at kviksølvindholdet i dets fisk i løbet af de kommende 40 år vil stige med 50 procent. Mange af de fisk, man lever af i dag, vil til den tid anses for uspiselige – og det kan den kommende aftale ikke forhindre, med mindre der sættes virkelig kraftigt ind.
"Forskning" i skader efter kviksølvholdig vaccine.
Her er en artikel om "forskning" i skader af fostre efter kviksølvholdig vaccinering af mødrene.
http://www.nejm.org/doi/full/10.1056/NEJMoa1207210?query=featured_home
Hvordan kan det lade sig gøre at vaccinere gravide med en vaccine, som indeholder det kviksølvholdige konserveringsmidel Thimerosal uden at finde skader på fostrene ?
Det er jo kendt viden, at kviksølv går over moderkagen (placenta) og over i fostret.
Det er også kendt viden, at kviksølv er skadelig for fostres hjerner og især under hjernens udvikling i visse perioder af fostrets udvikling.
Jeg har bidt mærke i, at man i abstract burger parameteren: ”fetal survival”.
(citat):
“After the 2009 pandemic, we used the national health registries and data regarding reimbursement of primary care physicians in Norway to assess the effectiveness of the pandemic vaccine in pregnant women and the effect of vaccination or influenza on fetal survival.”
Mens man i full article ender med at skrive følgende.
(citat):
Given the danger posed by maternal influenza virus infection for fetal survival, our study adds to growing evidence that vaccination of pregnant women during an influenza pandemic does not harm — and may benefit — the fetus. We found no basis for withholding influenza vaccination from pregnant women in their second or third trimester — an important group, given that these women can be particularly vulnerable to the severe effects of influenza virus infection.
At fostret ikke er blevet skadet, så det aborteres eller er dødfødt sættes nu lig med ”does not harm — and may benefit — the fetus”.
Det er da så uvidenskabelig en konklusion som noget!
Hvor er dokumentationen for, at disse børn af vaccinerede mødre ikke i højere grad end børn af u-vaccinerede mødre har nedsat intelligens, mere autisme, mere ADHD etc.
Det er en sag, som i den grad lugter og giver mistanke om, at forfatterne af artiklen kunne have fået penge under bordet af vaccineproducenten af Pandemrix vaccinen Glaxo Smith Kline.
Dansk censur
Historien fra Danmark er fra 2005 og er skrevet af Ulla Danielsen, som blev flyttet til andet nyhedsstof end sundhedsområdet som konsekvens af sin kritiske artikel.
http://journalisten.dk/laeger-uden-ytringsfrihed
Den private vaccineproducent Statens Seruminstitut havde / har åbenbart vetoret overfor pressens omtale af virksomheden.
Kviksølv er et tabubelagt emne
Her i denne norske artikel kan man læse om en journalist, som af sin redaktør, blev nægtet at skrive om et giftudslip med kviksølv.
http://www.journalisten.no/node/38961
Der var også engang en historie om en dansk journalist, som ikke måtte skrive om bivirkninger af kviksølvholdig vaccine.
Sparepærer og vacciner
Tidligere indeholdt vacciner thimerosal eller thiomersal (afhængig af hvem man spørger) som er en kviksølvforbindelse der skulle tjene til konservering af vaccinen.
Vaccinen mod H1N1 influenzaen der blev givet i 2009 indeholdt også kviksølv. Det må derfor forventes, at en lang række personer er kronisk belastet af såvel tidligere tiders vacciner samt denne nylige vaccine. Nu var der heldigvis ikke så mange danskere der hoppede på limpinden og lod sig forgifte.
Måske var det blandt andre speciallæge Claus Hancke og andres fortjeneste da han som en af de eneste danske læger sammen med den tidligere radiodoktor Carsten Vagn-Hansen advarede mod vaccinen på flere områder. Blandt andet påstod man, at der ikke havde været tid til at teste den og derfor måtte producenten friholdes for reklamationer og søgsmål. Disse måtte de enkelte lande selv tage sig af.
En af producenterne af denne vaccine havde dog allerede udtaget patent på den et helt år inden man så det første udbrud af H1N1 overhovedet. Det kan man finde ud af meget nemt ved at google sig til det. Og det oplyste jeg og andre også om tilbage i 2009.
Lysstofrør og energisparepærer af den fluoriscerende type (flimmer-pærer plejer jeg at kalde dem) indeholder også væsentlige mængder kviksølv. Den enkelte pære indeholder i størrelsesordenen 3-10 mg rent kviksølv som udgør en potentiel sundhedsfare hvis pæren knuses, glasset er utæt og har en lækage samt selvfølgelig i produktionsfasen, under transport, i detailleddet og ved bortskaffelse.
Alle sådanne pærer skal afleveres yderst skånsomt til Kommunernes indsamlingsordninger og indsamles som miljøfarligt affald, der efterfølgende håndteres under al kritik, hvilket er dokumenteret med skjult kamera blandt andet.
Disse medarbejdere er både kronisk og akut forgiftet i voldsomt omfang. Grindsted-sagen blegner ved siden af sådanne destruktions- og oparbejdningsindustrier.
Smadrer man en enkelt energisparepære i sit private hjem skal man faktisk fraflytte matriklen, da det ikke er muligt at fjerne kviksølvforureningen på betryggende vis.
Støvsugeren er i hvert fald det sidste stykke isenkram der skal i brug.
Alligevel havde man held til at afskaffe glødepærer til fordel for disse såkaldte sparepærer. Der er tale om intet mindre end en tikkende bombe under folkesundheden med alle disse kviksølvdepoter fordelt decentralt i private hjem, skoler, institutioner, arbejdspladser, offentlige bygninger etc.
Video med Prof. Philippe Grandjean
Her ses en lang og en kort video med Philippe Grandjean, som dækker det emne, som omtales i artiklen.
https://www.youtube.com/watch?v=1Zjh_nFYpIc
https://www.youtube.com/watch?v=M7pqF43WIOk&feature=player_embedded
Bemærk venligst, at det stadig kun handler om akut kviksølvforgiftning og kun forgiftning med methylkviksølv.
De kroniske kviksølvforgiftninger forbises totalt.
Kviksølvamalgam i tænderne giver sygdom og tab af livsløn
Det undrer også mig - den larmende tavshed omkring dental amalgam... det er, som nævnt i indlægget af Hanne Koplev, den største kilde til kviksølvforgiftning hos mennesker. WHO har tilbage i 1990 udtalt, at der ikke findes en nedre grænse for kviksølvs farlighed. Kviksølv er verdens 2. mest skadelige giftstof - kun overgået af plutonium.
Og stadig bliver der fyldt kviksølvamalgam i vores tænder i massevis - tallet for 2011 er næsten 137.000 fyldninger med kviksølv (Tandlægeforeningens egne tal).
At dette ikke er spor uproblematisk viser denne lille video fra International Academy for Oral Medicine and Toxicology - http://www.youtube.com/watch?v=9ylnQ-T7oiA
Kviksølv afgasser fra amalgamfyldningerne hele livet og det optages via slimhinderne. Da kviksølv har en forkærlighed for fedtvæv, hæfter det sig især stærkt til fedtcellerne omkring nervevævet, som simpelthen bliver opløst eller destrueret. Kviksølvet lagrer sig typisk i hjerne, nyrer og lever samt skjoldbruskkirtel.
DAMS (Dental Amalgam Support Group) har publiceret en liste over kendte symptomer ved kviksølvforgiftning. Denne inkluderer praktisk taget alle nuværende kendte sygdomme, hvor kronisk træthed, depression og ledsmerter er de mest almindelige.
”Sammenfattende kan siges, at kviksølv i sig selv har evnen til både at udløse, simulere eller forværre alle til dags dato kendte sygdomme”. Dietrich Klinghardt, tysk læge og PhD.
Så hvis vi snakker økonomiske konsekvenser, er det altså ikke kun den enkeltes indtjening, det går ud over, men i meget høj grad også hele samfundets sundheds-/sygdomsbudgetter.
Så vi må virkelig allesammen håbe, at FN forhandlingerne giver pote og at kviksølv bliver totalt forbudt for fremtiden !!!
Dokumentation mangler.
Det glæder mig, at der er fokus på kviksølvs betydning for børns intelligens, men der mangler videnskabelig dokumentation for, at hårets indhold af methyl-kviksølv eller blodets indhold af kviksølv har korrelation til mængde af deponeret kviksølv i organismen f.eks. i hjernen?
Hår vokser ca. 1 cm. om måneden, og normalt vil man ved en hårprøve tage 1 cm i nakken, så tæt til skalpen som muligt, hvilket vil repræsentere, hvor meget kviksølv der har cirkuleret i blodet i den sidste måned.
En hårprøve er altså et mål for, hvor meget kviksølv man har været udsat for gennem 1 måned, og såfremt der måles methyl-kviksølv, så vil dette være et cirka mål for, hvor meget kviksølvforurenet fisk man har spist.
Men da nogle mennesker har en dysbiose (uheldig tarmflora) med enten visse svampe eller visse streptokokker, som kan omdanne metallisk kviksølv fra f.eks. amalgamfyldninger til methyl-kviksølv, så kan man ikke sætte lighedstegn mellem det målte methyl-kviksølv i prøven og eksponering for methyl-kviksølv fra spisning af fisk.
WHO opgiver, at den største forurening af mennesker med kviksølv kommer fra brug af dentalt amalgam.
Kviksølv og intelligens
Det var godt nok et par lynhurtige resonnementer.
Betyder det så, at dem der havde den højeste indtægt for år tilbage havde dårlige tænder.
For dem der fik lavet deres tænder og fik dem holdt i orden og fri for carriesangreb, de fik dem jo vedligeholdt med fyldninger af kviksølvamalgam. Og dette turde nok give en noget højere belastning af personen end emissionen fra guldminer i Afrika eller på Philipinerne.
Vold forklaret gennem børns skader fra blyforurening?
Emnet med tungmetallers skadevirkning på hjernen, minder mig om en aktuel nyhedshistorie der påviser en stærk korrelation mellem blyforurening og vold. En tidsforskydning på ca. 23 år antyder at en påvirkning i den tidlige barndom påvirker psyke og opførsel som voksne. Sammenhængen sandsynliggøres af at variationenerne følger hinanden i forskellige geografiske områder. Mother Jones har en god artikel om sagen:
http://www.motherjones.com/environment/2013/01/lead-crime-link-gasoline
"Gasoline lead may explain as much as 90 percent of the rise and fall of violent crime over the past half century."