Danske forskere har blikket rettet mod Sumatra i Indonesien. Her ligger resterne af vulkanen Toba, som for 74.000 år siden gik i det største udbrud på Jorden i de sidste to millioner år.
I sidste uge kunne Michael Storey fra Roskilde Universitet tidsfæste udbrudet med en hidtil uset præcision: Vulkanen eksploderede for 73.880 siden.
Og nu har forskere fra Niels Bohr Institutet brugt vulkanudbruddet til at koble iskerneboringer på Grønland og Antarktis helt tæt sammen ved at kigge på syreindholdet i isen:
Udbruddet slyngede enorme skyer af aske og svovlsyre op i atmosfæren og helt op i stratosfæren. Her bredte det sig over hele kloden på både den nordlige og sydlige halvkugle, og efter nogle år faldt syren så ned igen som syreregn.
Forskerne fra Niels Bohr Institutet har sporet syren i iskapperne i både Grønland og på Antarktis, og dermed kan de ‘synkronisere’ iskernemålinger fra de to halvkugler med en hidtil uset præcision:
»Vi ved, at serien af syretoppe (fra udbruddet og den efterfølgende syreregn, red.) fra de to iskerner passer sammen, da vi har talt det præcise antal af år mellem hver hvert par af syretoppe både i Grønland og Antarktis,« forklarer iskerneforsker Anders Svensson, Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet i en mail til Videnskab.dk.
Tættere på fortidens klima
De nye resultater giver iskerneforskerne et stærkt værktøj i jagten på forsiden klima, da de nu helt præcist kan koble den klimatiske udvikling på den nordlige and den sydlige halvkugle.
»Det er første gang at iskerner kan kobles så nøjagtigt så lang tid tilbage,« understreger Anders Svensson.
»Ved hjælp af iskernernes indhold af drivhusgasser har man tidligere haft en relativ usikkerhed på nogle hundrede år. Med de vulkanske lag kan vi låse kernerne helt fast til hinanden indenfor få årtier,« skriver den danske isforsker.
Resultaterne er i offentliggjort i åbent review i det videnskabelige tidsskrift Climate of the Past.
Giver ny viden om verdens klimaforandringer
Der har været mange spekulationer om, hvordan sådan et kæmpeudbrud påvirkede klimaet.
De kæmpeskyer af svovlpartikler, der blev slynget op i stratosfæren har lagt sig som en dyne, der skærmede for Solens indstråling, og det har bevirket, at Jorden blev kølet ned.
Men hvor meget og hvor længe? Det har været en løbende diskussion blandt forskerne.
Opvarmning på den sydlige halvkugle
Den præcise datering af Toba-udbruddet bekræfter, at det blev fulgt af en mere end 1.000 år lang kuldeperiode i Grønland på den nordlige halvkugle.
Men de nye data fra Niels Bohr Instituttet viser, at der ikke var tale om en langvarig global afkøling, da der samtidig skete en kraftig opvarmning i Antarktis, pointerer Anders Svensson:
»Vi kan se, at Toba-udbruddet ikke har medført en global længerevarende nedkøling, sådan som det tidligere er foreslået.«
»Der har muligvis været en afkøling på nogle årtier (max 100 år) som følge af udbruddet, men derefter er der sket en opvarmning af den sydlige halvkugle.«
Nuanceret billede af klimaforaninger
Dette mønster med ‘modsat’ klima i nord og syd og pludselige klimaskift i nord ses igennem hele istiden og kaldes ‘bipolar seesaw’.
Anders Svensson håber de nye resultater kan være med til at nuncere billedet af den ‘bipolære vippe’:
»At Toba netop har sit udbrud på et af de tidspunkter, hvor der sker en kraftig afkøling i nord er selvfølgelig tankevækkende, men i forbindelse med de mange andre afkølinger, som sker igennem istiden i Grønland, har der altså ikke været meget voldsomme vulkanudbrud,« afslutter han.