Havisen reduceres

Havisens udbredelse

Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst af alt er måske, at havisen i disse år forsvinder med rasende fart.
Man kan tydeligt følge havisens udbredelse på billeder taget af satellitter. Ud fra sådanne billeder kan man se hvor meget af havisen, der forsvinder hvert år.

Havisen bygger op gennem vinterhalvåret og smelter væk gennem sommerhalvåret. I september måned har isen sin mindste udbredelse. Når man sammenligner udbredelsen af havisen fra år til år, sker det derfor altid på observationer foretaget i samme måned.

I 2007 var udbredelsen af havis på et absolut minimum, og mange var bange for, at vi nu havde nået et såkaldt ’tipping point’ – et punkt, hvor der ikke længere er nogen vej tilbage – og at tabet af havis herfra vil gå rigtigt stærkt.

Heldigvis gik det ikke så galt, og der kom mere havis både i 2008 og 2009. Men som man kan se på figur 4.2, var den samlede udbredelse af havis lige så lille ved udgangen af 2009, som den var ved udgangen af 2007.

Mængden af havis varierer fra år til år og påvirkes af en række faktorer som f.eks. de fremherskende vinde, havstrømme og vinterens temperaturer. Nogle år er der mere havis end andre år, men ser man på situationen samlet gennem de seneste 30 år, er der sket en dramatisk reduktion i det areal, der normalt er dækket af havis i august/september måned. Der er faktisk forsvundet et areal, der svarer til 50 gange Danmarks areal.

Havisen i fremtiden

Forskellige klimamodeller fortæller os, hvor varmt det bliver i fremtiden. Man beregner bl.a. hvor mange mennesker vi bliver på jorden; hvor meget energi hvert menneske vil bruge, og hvor mange drivhusgasser vi omtrent vil udlede i fremtiden. Så putter forskerne disse tal i en model, der fortæller hvor varm atmosfæren bliver under de forudsagte forhold.

Ud fra sådanne beregninger kan man også vurdere hvor meget havis, der vil være i fremtiden. Og det er et dystert billede, der tegner sig. En middelbetragtning af alle modeller viser, at der stort set ikke er havis tilbage om sommeren på den nordlige halvkugle ved århundredeskiftet.

Samtidig med at udbredelsen af havis bliver mindre og mindre, bliver den tilbageblevne havis også tyndere og tyndere. Visse steder er tykkelsen af isen allerede reduceret med op til 50 %.
Det ser desværre ud som om virkeligheden indhenter modellerne indenom. Havisen forsvinder hurtigere end modellerne spår, og fortsætter udviklingen i samme tempo, antager forskerne at Arktis er isfrit om sommeren før år 2040.

Havisen er vigtig for havstrømme

Når havvand fryser til is, fryser gasser og salte ud af isen. Saltene samles og opkoncentreres i den såkaldte brine (engelsk for saltopløsning), der pga. af det opløste salt har et lavere frysepunkt og en højere densitet end det øvrige havvand. Brinen løber i små kanaler inde i selve havisen ned mod undersiden af isen – og ender i havvandet under isen.

Derefter synker brinen på grund af dens højere densitet ned mod havbunden.

Det vil altså sige at når havisen dannes i de arktiske områder, så er det en medvirkende faktor til at danne vand med en højere densitet – såkaldt ’tungt vand’, og det har stor betydning for verdens havstrømme.

Området ud for Nordøstgrønland, hvor ’tungtvandsdannelsen’ er særlig vigtig, kalder man også for ’oceanernes kolde hjerte’. Området virker som en gigantisk pumpe, der er med til at holde nogle af de vigtigste globale havstrømme i gang. Det kolde og salte vand med den høje densitet falder til bunden og danner der en undersøisk strøm, der løber syd på.

Samtidig trækker en overfladestrøm varmere vand nordpå i form af Den Nordatlantiske Strøm, som er en forlængelse af Golf-strømmen. Man kalder det enorme system af havstrømme for ’Den thermohaline cirkulation’ eller for ’Havets transportbånd’.

For at drive de globale havstrømme er det altså meget vigtigt, at der dannes koldt, saltholdigt vand med en høj densitet i forbindelse med at havisen dannes i de arktiske områder. Forskerne frygter, at Golfstrømmen bliver svækket når temperaturen stiger og dannelsen af havis bliver reduceret voldsomt.

Sker det, får det en dramatisk effekt på hele klodens klima. I Danmark vil det – trods den globale opvarmning – blive koldere, da det er Golfstrømmen, der varmer os op.

Havisen er også vigtig for kulstofkredsløbet

Som nævnt bliver der også presset gasser ud af havvandet, når det fryser. Det gælder således også for det kuldioxid og den ilt, der er opløst i havvandet. Gasserne diffunderer til den salte brine, der løber mod isens underside, og de forsvinder sammen med brinen ned i dybhavet.

Jo mere havis der dannes, jo mere CO₂ transporteres der mod dybhavet. Når isen smelter i foråret, bliver havvandet derfor undermættet med CO₂, og det trækker CO₂ ned fra atmosfæren.

Dannelsen af havis fungerer altså indirekte som en fysisk pumpe, der trækker CO₂ ud af atmosfæren og sender det ned i dybhavet. Processen er derfor med til at reducere atmosfærens koncentration af CO₂, og jo mindre havis der dannes, jo mindre CO₂ vil der blive hevet ud af atmosfæren.

Forskerne ved endnu ikke, hvor vigtig denne proces er, og hvad den betyder for det globale kulstofbudget. Når der bliver mindre is, kommer der også mere lys til havets alger, der så kan lave mere fotosyntese og dermed binde mere CO₂.

Man må derfor vurdere begge processer samlet for at vurdere, hvad den mindre havis betyder for CO₂-balancen mellem det arktiske havområde og atmosfæren.

Andre konsekvenser af havisens forsvinden

En række arktiske dyr er knyttet til havisen, og de går en uvis fremtid i møde i takt med at havisen forsvinder. Det gælder f.eks. sæler, der opdrætter deres unger i huler i havisen. Isbjørnen har havisen som fangstområde, hvor den primært jagter sæler. Den klarer sig kun dårligt på land.

Men mindre havis omkring Grønland åbner op for nye kommercielle interesser. Det gælder bl.a. eftersøgning af olie og mineraler. Mange firmaer er allerede i gang med jagten på det sorte guld, og mange står klar i kulissen.

Muligheden for nye transportveje med store skibe er også rykket meget nærmere med den mindre havis. I 2008 observerede man for første gang siden satellitovervågningen af Arktis begyndte midt i 1970’erne, åbent vand og ingen is nord for Canada og nord for Sibirien på samme tid.

Ruten nord om Canada kaldes populært Nordvestpassagen, mens ruten nord om Sibirien kaldes Nordøstpassagen. Nordøstpassagen har af og til været åben, mens Nordvestpassagen åbnede første gang for få år siden – her var Nordøstpassagen imidlertid lukket.

Kan man sejle gennem Arktis, sparer man masser af tid og ikke mindst brændstof. Men det er et risikofyldt farvand på grund af havisen, og ved påsejling kan der ske store miljøkatastrofer.

Figur 4.1 Havisen forsvinder
Havisens udbredelse i Arktis i september 1979 (venstre billede) og september 2007 (højre billede). Gennem de seneste 30 år er der forsvundet et areal af havisen, der er mere end 50 gange større end Danmark. (Figur fra NASA – baseret på satellitfotos).

Figur 4.7 Sejlads gennem Arktis sparer tid og penge
Åbent vand i Arktis åbner mulighed for at reducere sejltid og trans-portudgifter drastisk – eksempelvis ved sejlads fra Rotterdam til San Francisco eller til Yokohama. (Figur UNEP).

1 / 2