Frøer udfordrer evolutionsteorien
Egenskaber, der går tabt gennem evolution, kan ikke genopstå. Eller det troede man, indtil en sydamerikansk frø-art viste, at det var muligt.

Denne skønhed udfordrer en naturlov - den såkaldte Dollo's lov. Den lov siger, at egenskaber, som går tabt gennem evolution, ikke kan genopstå. (Foto: William E. Duellman, Biodiversity Institute/University of Kansas)

For over 230 millioner år siden mistede en sydamerikansk frø-art tænderne i undermunden, men for 20 millioner år siden begyndte tænderne at komme igen i undermunden. Frøarten, der hedder Gastrohteca guentheri, er den eneste frø-art, der har tænder i både over- og undermunden. 

Umuligt. I hvert fald ifølge Dollos lov. Den slår fast, at egenskaber, der går tabt gennem evolution, ikke kan genopstå.

At tænderne i undermunden er kommet igen, skaber debat om, hvorvidt komplekse egenskaber, der tabes under evolution, kan genopstå.

Kontroversiel idé

Nogle forskere mener, at opdagelsen beviser, at der findes smuthuller i evolutionsteorien.

Dr. John Wiens ledte et forskerhold fra Stony Brook University, New York, som undersøgte frøens genfundne egenskab. Resultaterne er offentliggjort i magasinet Evolution.

Opdagelsen kommer efter forskerholdet sammenlignede data fra fossiler af frøer og dna-sekvenser med nye statistiske metoder.

»Tabet af undertænderne, og genkomsten af dem omkring 200 millioner år senere, er et stærkt bevis for den kontroversielle idé om, at komplekse egenskaber, der tabes under evolutionen, kan genopstå millioner af år senere« forklarer Dr. John Wiens.

Smuthul i evolutionsteorien

Forklaringen på, at tænderne i undermunden kan genopstå, er uvis. Men Dr. John Wiens har en teori. Frøerne har altid haft tænder i overmunden, så mekanismen til at få tænder har altid været til stede.

»Det, frøen gjorde, var at komme tænder tilbage i undermunden, i stedet for at genudvikle mekanismen til at danne tænder ”fra bunden”,« siger han.

Hulllet i evolutionsteorien kan forklare andre tilfælde, hvor arter har genudviklet forsvundne træk. I løbet af det sidste årti har forskere opdaget flere tilfælde, hvor arter har genudviklet tabte træk. Øgler har genudviklet tæer og fingre, vandrende pinde har genudviklet vinger og salamandre har genudviklet deres larvestadie.

Teori mangler bedre fundament

»Det er enormt interessant, for det er et vigtigt princip, og det er bestemt værd at arbejde videre med. Men jeg synes ikke, det er underbygget godt nok. Det er ikke for at sige, at det ikke kan være rigtigt, det er bare ikke underbygget tilstrækkeligt,« mener Trine Bilde fra Aarhus Universitet, hvor hun forsker i evolutionær økologi.

Det, som ikke er helt klart, er, om det er et homologt træk, frøerne har gen-opdaget. Et homologt træk er nedarvet. 

Når det én gang er opstået, vil de efterfølgende arter også have det. Men man ser nogle gang, at det samme træk er opstået uafhængigt af hinanden i arter, der ikke er beslægtede. Det kalder man et analogt træk, som er et meget velkendt fænomen.

»Evolutionen har fundet samme løsning på et problem, men så er det ikke nedarvet, men opstået som et svar på et behov. Nektar er opstået uafhængigt i mange blomster med det formål at tiltrække bestøvere. Det er et træk, som findes i mange ubeslægtede blomster, altså er det et analogt træk,« forklarer Trine Bilde.

Det er et af de vanskeligste udfordringer at vise med 100 procent sikkerhed, at et træk er homologt eller ej. Det kræver, at man  mikrobiologisk kan bevise, at et bestemt gen giver en bestemt egenskab. Det er meget svært at bestemme den slags, men man kan prøve at sandsynliggøre en tese, forklarer Trine Bilde.