Fossil af ukendt hval fundet i Sønderjylland

Forskere fra Museum Sønderjylland har udgravet de fossile rester af en helt ny hvalart. Faktisk repræsenterer resterne det første eksemplar af en helt ny slægt af hvaler.

Fossilet er fundet i Gram Lergrav i Sønderjylland, der for 10 millioner år siden lå på bunden af Nordsøen.

I dag er lergraven en turistattraktion, hvor besøgende kan gå på jagt efter fortidens havdyr. Et af dem var ifølge det nye fund en seks meter lang bardehval, der kan hjælpe forskere med bedre at forstå hvalerne udviklingshistorie.

Dele af fossilet blev allerede fundet i 1973, men først nu er kraniet blevet blotlagt og analyseret, hvilket giver forskerne en helt ny viden om hvalen og hvaler generelt.

»Vi har på mange områder svært ved at forstå, hvordan hvalerne har udviklet sig, og hvordan de forskellige arter og familier er beslægtet med hinanden. Det hjælper dette nye fund med at kaste lys over, hvilket er rigtig spændende for os, som interesserer sig for hvalernes evolution. Det er også en ny viden, som forskere, der studerer fortidens biologi, vil kunne bruge fremadrettet,« fortæller ph.d., hvalforsker og museumsdirektør på Museum Sønderjylland, Mette Elstrup Steeman.

Den nye opdagelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos One.

Kollega er begejstret

Ph.d. og hvalforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, Anders Galatius, har ikke været en del af den nye danske opdagelse, men han har læst den videnskabelige artikel om den.

Ifølge Anders Galatius er studiet interessant og et vigtigt bidrag til at forstå bardehvalernes evolution.

»Det er ikke bare en ny brik. Det er en stor og vigtig brik, der vil hjælpe på forståelsen af, hvor og hvordan eksisterende fossiler såvel som fremtidige fund skal passes ind i udviklingshistorien. Det hjælper os også til at forstå, hvordan de nulevende arter er blevet, som de er,« siger Anders Galatius, som desuden mener, at forskerne har gode argumenter for, at der bør oprettes en helt ny familie i hvalernes stamtræ.

Udfylder huller i hvalernes stamtræ

I dag er der mange huller i forskernes viden om hvalernes udvikling. Eksempelvis har forskerne svært ved at placere arter som gråhvaler og dværgrethvaler i forhold til andre hvalarter i hvalerne store slægtstræ.

Blandt de uddøde hvaler, er hullerne større, og forskerne har endnu sværere ved at finde bindeled mellem de forskellige arter og familier af hvaler.

Det nye fund udreder nogle af disse tråde for forskerne ved at placere flere arter i den samme familie og placere denne nye familie evolutionært i forhold til andre familier af hvaler.

Det kan forskerne gøre ved at se på karaktertrækkene i den nybeskrevne hvalart og finde lignende karaktertræk i andre fossile hvaler.

»Ved at få sat nogle karaktertræk på en hidtil ukendt familie af hvaler, som befinder sig langt nede af hvalernes stamtræ, kan vi se, hvordan tingene hænger sammen både der og længere fremme i hvalernes udviklingshistorie. Når sammenhængene bliver tydeligere i fortiden, bliver de også tydeligere i nutiden,« siger Mette Elstrup Steeman.

Den nye hvalslægt har fået det tungebrækkende navn Tranatocetidae.

Har helt ny form for kranie

I deres analyser af fossilet har Mette Elstrup Steeman og kollegaen Pavel Gol’din undersøgt den nye hvalarts kranie.

Her har de blandt andet fundet ud af, at hvalens øreknogler er anderledes i forhold til andre kendte hvalers øreknogler.

Næseknoglen er også anderledes og går tilbage på kraniet på en måde, som ikke ses på andre hvaler, og knoglerne inde i kraniet er flettet sammen på en mere kompliceret måde end i andre hvaler. Mere specifikt kunne knoglerne inde i kraniet ikke bevæge sig på samme måde, som andre hvalers knogler kan eller kunne.

»Karaktertrækkene efterlader ingen tvivl om, at det er en helt ny hvalart. Det er også en helt ny familie af hvaler, og vi kan nu se, at andre fossile hvaler, som vi ikke har kunnet placere i stamtræet, hører til denne slægt, da de har nogle af de samme karaktertræk, som vi har identificeret,« siger Mette Elstrup Steeman.