Annonceinfo

Big Bang endevendes af dansk forsker

Danske Martin Snoager Sloth skal på baggrund af målinger fra den europæiske satellit Planck zoome helt ind på universets begyndelse. Forskeren starter nu sin egen gruppe på Syddansk Universitet.

ESA kalder satellitten Planck for "en tidsmaskine, som skal gøre det muligt at forstå universets udvikling". Denne flotte video fra ESA TV giver et indtryk af arbejdet.

Var der noget før Big Bang? Og hvad skete der egentlig dengang for 13,7 milliarder år siden?

Disse spørgsmål skal danske Martin Snoager Sloth, der er forsker i kosmologi, prøve at finde svar på i det nye år. 1. januar starter han sin helt egen forskningsgruppe på Syddansk Universitet, som over de næste fem år skal undersøge data fra den europæiske satellit Planck.

Satellitten, som er opsendt af Den Europæiske Rumorganisation ESA, er netop nu i gang med at foretage målinger af den såkaldte kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, som kort sagt er lyspartikler, der stammer helt tilbage fra Big Bang. Nærstudier af denne baggrundsstråling kan give nye svar på, hvad der præcist skete i forbindelse med Big Bang.

»Med dette projekt håber vi kort og godt på at opnå en dybere forståelse af universets oprindelse,«  siger Martin Snoager Sloth, der kommer fra en stilling i CERN og ved Universitetet i Geneve i Schweiz.  

Ekkoet fra Big Bang
Planck-satellitten har optaget data siden 13. august 2009. De første målinger af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling forventes klar i det nye år. (Foto: ESA)

Hvis man rejste mere end 13,7 milliarder år tilbage i tiden og besøgte universet, som det så ud kort efter Big Bang, ville man opleve et univers, som var helt sammenpresset og ekstremt varmt. Der ville desuden være helt bælgravende mørkt, fordi de fotoner, der blandt andet sørger for synligt lys, hele tiden blev stoppet af frie protoner og elektroner, som blokerede for fotonerne på den trange plads.

Siden den store eksplosion har universet imidlertid udvidet sig konstant, og efter godt 380.000 år blev der plads til strålingen fra fotonerne, fordi tætheden af protoner og elektroner var tilpas fortyndet. Universet blev gennemsigtigt, og lyset kunne bryde frem.

Siden har fotonerne rejst igennem det ekspanderende verdensrum som et snapshot af universet, da det var 380.000 år gammelt. Fotonerne er altså stråling fra Big Bang, som har rejst uhindret gennem universet, hvor den i dag kendes som den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling.

Nye målinger af baggrundsstråling

Strålingen er blevet undersøgt ved flere lejligheder. Blandt andet kan hele universets temperatur måles ved hjælp af baggrundsstrålingen.

Fakta

Den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling er en svag, elektromagnetisk stråling fra verdensrummet. Strålingen består af fotoner og modtages fra alle retninger på himlen. Den er en rest fra det meget varme og tætte univers, der opstod efter Big Bang.
Baggrundsstrålingen blev målt for første gang i 1965 og er siden blevet undersøgt af flere satellitter.

Strålingen er ligesom resten af universet blevet koldere i takt med universets udvidelse. I dag er strålingen 2,73 grader Kelvin, svarende til minus 270 grader Celcius. Det betyder, at hele universet er 2,73 grader Kelvin.

Planck-satellitten er i fuld gang med at foretage nye og hidtil uset nøjagtige målinger af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling. Målinger der kan gøre os meget klogere på universets oprindelse.

Det er de målinger den danske kosmologi-forsker Martin Snoager Sloth og hans forskningsgruppe skal kigge nærmere på. Målet er at teste og udfordre de nuværende modeller for universets skabelse.

Mangelfuld model for Big Bang

Først og fremmest er der mangler ved den klassiske Big Bang-teori, der kaldes for standard-Big Bang-modellen.

Planck har ud over målinger af universets baggrundsstråling også indsamlet data om støv- og gaspartikler i vores galakse, Mælkevejen. (Foto: ESA)

»På meget store skalaer er universet meget homogent. Det ser ens ud i alle retninger. Fordelingen af galakser i én retning, er den samme, når vi kigger i en anden retning. På samme måde er strålingen fra Big Bang, den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, ens i alle retninger,« forklarer Martin Snoager Sloth.

»Den synlige univers ser ens ud overalt til en meget høj præcision, og det har standard-Big Bang-modellen svært ved at forklare. Der er simpelthen et hul i modellen.«

Big Bang-modellens manglende dresscode

Standard-Big Bang-modellens forklaringsproblem består i, at ingen information kan udbrede sig hurtigere end lysets hastighed. Det betyder, at to punkter ikke ville kunne nå hinanden, hvis de var mere end 380.000 lysår fra hinanden, da den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling brød igennem 380.000 år efter Big Bang.

»Men vores synlige univers var mange gange større end 380.000 lysår, da det var 380.000 år gammelt. Det vil sige, at to punkter i hver sin ende af det synlige univers ikke havde haft tid til at udveksle information eller »snakke sammen« på det tidspunkt,« fortæller Martin Snoager Sloth.

Fakta

Martin Snoager Sloth modtog for nylig Lundbeckfondens Jr. Group Leader Fellowship på 10 millioner kroner over fem år, så han kan starte sin forskningsgruppe.

»Det svarer til, at 100.000 mennesker dukker op til den samme fest i nøjagtig ens tøj, og så siger de alle sammen, at der en tilfældighed, at de er ens klædt på helt ned til undertøjet. Man ville tænke, at det er usandsynligt, og at de må have modtaget en invitation med en dresscode inden festen.«

Universet kan have udvidet sig hurtigt

Der er flere bud på, hvordan hullet i standard-Big Bang-modellen skal lappes. En af de mest populære er den såkaldte inflationsmodel.

Modellen går ud på, at universet havde en kort periode med en ekstraordinær hurtig udvidelse eller inflation sekundet efter Big Bang, som gjorde universet homogent. Ifølge standard-Big Bang-modellen har universet udvidet sig med en aftagende hastighed siden Big Bang, men den teori kan altså ikke forklare det ensartede univers.

»En kort og ekstremt hurtig udvidelse lige efter den store eksplosion forklarer derimod, hvorfor dele af universet, der var mere end 380.000 lysår fra hinanden, havde samme temperatur, da den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling brød igennem,« forklarer Martin Snoager Sloth.

Planck-satellittens rumteleskop er udstyret med et 1,5 meter stort spejl, der er leveret af DTU Space i Danmark. (Foto: ESA)

»Inflationsmodellen er baseret på en hypotese om den såkaldte inflatonpartikel, der fungerer som den dresscode, der mangler i standard-Big Bang-modellen. Ifølge inflationsmodellen er det denne inflatonpartikel, der driver den hurtige udvidelse af universet.« 

Var der noget før Big Bang?

En anden og konkurrerende teori hedder før-Big Bang-modellen, som går ud på, at universet trak sig sammen før Big Bang, hvorefter det begyndte at udvide sig igen efter den store eksplosion.

»Ifølge før-Big Bang-scenariet undergik universet en uendelig lang fase, hvor det trak sig sammen til en meget tæt og varm tilstand, inden det igen begyndte at udvide sig. Big Bang er selve tidspunktet, hvor universet gik fra at trække sig sammen til at udvide sig,« fortæller Martin Snoager Sloth.

»Alt stof og stråling i universet kommer, ifølge denne model, fra en såkaldt curvatonpartikel, som jeg var med til at opdage for 10 år siden. Man kan sige, at hvis Gud lod der være lys, så er Gud enten en inflatonpartikel eller en curvatonpartikel alt efter, om inflationsmodellen eller før-Big Bang-modellen er den rigtige.«

Første målinger klar i 2012

Fakta

Martin Snoager Sloths nye forskningsgruppe bliver en del af Center for Particle Physics Phenomenology ved Center for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

I forbindelse med projektet oprettes tre nye postdoc-stillinger samt en ph.d.-stilling.

De meget præcise målinger af den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling, som Plack-satellitten kan levere, kan give forskerne svar på, hvilken model der er den rigtige.

»Når man zoomer ind på den 2,73 grader varme stråling fra Big Bang, vil man på femte decimals plads se små temperaturændringer. Det er detaljerne i billedet af vores univers, da det var 380.000 år gammelt,« forklarer Martin Snoager Sloth.

»Ved at studere strålingen med et mikrobølgeteleskop, som Planck er udstyret med, kan vi aflæse, om dresscoden bad om en inflatonpartikel eller en curvatonpartikel. Dermed kan vi få svar på, om løsningen på problemet med standard-Big Bang-modellen var en hurtigt accelererende udvidelse eller en før-Big Bang-fase med sammentrækning.«      

Det forventes, at Planck-satellittens første målinger er klar i løbet af 2012.

Er du ikke snart færdig, Lars?

@Lars.
Citat:"Videnskabens folk har altid det problem, at det de ikke kan se, måle og veje, det eksisterer ikke."

Hvis du bare havde opholdt dig kort tid i det boblende, kreative, idérige, nysgerrige fordomsfrie miljø, der også er en del af den naturvidenskabelige virkelighed, så ville du vide, hvor langt du er ude i dine fordomme. Gennem 4 år havde jeg fornøjelsen, som leder af et stort naturvidenskabeligt formidlingsprojekt, at arbejde sammen med folk fra mange grene af naturvidenskaben: fysikere, meteorologer, oceanografer, geologer, geografer, kemikere, fysiologer osv osv (og biologer, naturligvis og i al ubeskedenhed). I min nærmeste omgangskreds er der bl.a. atom- og astrofysikere. Vildt kreativt tænkende mennesker, for hvem en hver opdagelse af noget nyt er spændende. Skal jeg skære det ud i pap for dig: I naturvidenskaben LEVER MAN AF DET MAN IKKE VED! Ingen vil betale, ganske vidst beskeden, hyre for et gentage, hvad man allerede ved. Vi elsker det ukendte.

Dit vrængbillede af naturvidenskabsfolk siger kun ét: den verden og det miljø kender du ikke til. Dine udsagn om forskermiljøet er lige så blottet for levet erfaring, som dine "fysik"-gyderier er blottet for iagttagelse. Det er ualmindeligt trættende i længden. Som du sikkert har bemærket, er der ikke længere nogen med forstand på naturvidenskab, der rigtig gider dit vrøvl mere. Blandt andet fordi du er så uendeligt fjernt fra en forståelse af, hvordan naturvidenskaben bliver til. Hvad skal vi med det? Der er ikke noget provokerende eller nytænkende i de dele af dine skriverier, der efterligner naturvidenskab. Det lyder bare som skolelever, der trættekært bliver ved med at påstå, at de kan føre bevis for at 2+3 = 4,999. Det virkelig irriterende er, at din manglende forbindelse til den virkelighed, du så tydeligt ikke bryder dig om, skal fylde og fylde på dette ellers så fornuftige videnskabs-site.

mvh Wilhelm

Forvrænget opfattelse af mennesker med videnskabelig uddannelse.

Kære Lars.

Jeg synes, du har et noget fordomsfyldt syn på mennesker, der har valgt at gennemføre en videnskabelig uddannelse. Du fortæller nogle indlysende rigtigheder, som jeg vil mene selv en folkeskoleelev kan forstå rationalet bag: Altså at der er meget, vi endnu ikke har blik for, og det betyder ikke, at der ikke er noget, selvom det ikke er undersøgt. Hvor meget har man forsket i diverse dyrearter indtil videre? (Frygtelig lidt og alligevel ville ingen zoologer påstå, at der så ikke vil være viden om disse dyrearter, som ikke ville være ny osv..)

Personligt oplever jeg, at mennesker med videnskabelig baggrund og relativt kreativ tankegang har de mest i sandhed kreative ideer. (Forudsætningen for kreativitet er blandt andet at de originale tanker er brugbare, og altså ikke blot skal være vilde ideer + uvidenhed om deres begrænsninger ud fra et pålidelighedskriterium, som ofte vil være tilfældet, når nogle uden videnskabelig viden på et område kaster om sig med ideer om komplicerede emner).

Jeg kan ikke genkende dit devaluerende udsagn om videnskabeligt uddannede, som kun interesserer sig for det, som i forvejen kan observeres. Der foregår hele tiden et kæmpe arbejde med at kunne besvare nye spørgsmål og afprøve alternative ideer - og det er som regel fra videnskaben at de nye epokegørende opdagelser gøres.

Det er vigtigt at skelne mellem videnskabeligt plausible forklaringer og løse gæt, som der ikke er gode holdepunkter for vil vise sig at bidrage med noget konstruktivt. Der er uendeligt mange mulige hypoteser, som i princippet ikke kan udelukkes er rigtige, og det er vigtigt ikke at tillægge dem sandhedsværdi, når det er helt ude i hampen og vil føre til en dead-end - i stedet for at gå efter de mere holdbare nye teorier og så skabe mulighed for at teste dem. Det udelukker ikke dimensioner, som vi idag ikke kender til. Men gæt fra lægfolk skal tages for hvad de er.

Klogere end resten af verdens videnskabsfolk?

Videnskabens folk har altid det problem, at det de ikke kan se, måle og veje, det eksisterer ikke.

Observerede data lyver ikke og det er ikke muligt at manipulere med dem. De vil hele tiden forblive det de er. Det eneste der ændres er vores måde at forstå de observerede data på.

Det videnskaben ikke kan se, måle og veje er ikke nødvendigvis noget der ikke eksisterer, for det kan så sandelig godt eksistere, for hvem siger, at vi har instrumenterne og apparaturet der skal til, for at vi kan observere det videnskaben i dag ikke kan se, måle og veje.

Før Galilei eksisterede der ingen måner om planeterne, med undtagelse af Jorden. Der eksisterede ingen galakser, der eksistere ingen sorte huller, der eksisterede ingen super novaer o.s.v. Nogle af tingene kunne menneskene dog se og opleve, men vidste ikke hvad det var. Selv vor egen Mælkevej kunne de se, klart og tydeligt endog, men vidste ikke hvad det var.

I dag er vor viden om universet langt større end fra før Galilei, men vi kan dog stadigvæk gøre den samme fejl som astronomerne før Galilei.

Vi forholder os alene kun til det vi kan se, måle og veje.

Når vi ser ud i universet og helt så langt vi kan, ser vi kun galakser bestående af brint og helium. Det lys vi i den afstand ikke kan se, eksisterer ikke, men gør det, så vil vores forståelse af det fjerne univers blive langt anderledes, for så kunne det være lys der fortæller os, at de fjerneste galakser indeholder lige så meget metal som vor egen Mælkevej og så er tingene forandret.

Men det er kun spekulation, for det eksisterer som bekendt ikke - endnu.

Måske - når de nyeste teleskoper, der kommer op at svære i rummet langt fra Jorden, begynder at vise billeder af lys vi aldrig før har kunnet se og måle på.

Det bliver spændende, om det lys vi nu kan komme til at bearbejde, vil komme til at fortælle os nogle hemmeligheder vi ellers troede ikke eksisterede i det fjerneste univers.

Kloge videnskabsfolk holder sig til det der kan ses, måles og vejes.

Mindre kloge folk som jeg og mange andre, der ikke er bange for at se noget, der hvor kloge videnskabsfolk intet kan se, er selvfølgelig irriterende at læse indlæg fra, fordi det forstyrre talen og snakken om de ting vi kun kan se, måle og veje.

Det er dog i det ukendte, det mest overraskende eksisterer og det er ikke altid muligt at gøre sig teorier om det ukendte.

Det er derimod altid muligt at gøre sig spekulationer, med eller uden teoretiske beregninger om det ukendte og så kan man håbe, at ens spekulation går i opfyldelse, når mulighederne for at få det bekræftet bliver muligt.

At blive vred på folk der kommer med andre muligheder end de af videnskabens folks fremførte, det synes jeg nærmest er at gå i for små sko.

De store videnskabelige spring er sket, når folk har turde gå imod de der havde den for tiden videnskabelige magt og enevælde.

Re: @ Berndt

At du ikke selv kan se der er noget mystisk ved at få personer går imod hvad stort set hele den videnskabelige verden tror på, må være dit problem. Det betyder enten du/I er geniale eller gale. Du kan selv gætte hvad jeg(plus stort set alle andre) hælder til.

Som Mikkel pænt har sagt. Extraordinary claims needs extraordinary evidence. Og ingen af jer har det sidste udover jeres egne ræsonnementer. Men det må da være dejligt at føle sig klogere end resten af verden.

Re: @ Berndt

---Derudover syntes jeg det er kedeligt du kan drage en masse konklusioner om emner du ikke aner noget som helst om.---

I lige måde !

---Som amatør på området lytter man som regel efter den bredt accepterede del af videnskaben.---

Det lader jeg amatørene om ! Jeg lytter ikke til sensationelle rygter...

---Nogensinde hørt om Occam's razor?---

Nu må du lade være, jeg har skåret ned til benet af sagen, men selvfølgeligt ved ved du intet om det. Den officielle fysik snakker derimod gerne om Occam, men kan ikke rigtig finde ud af at bruge ham og det er her min kritik ligger...

Ja, godt nytår !

Naturen er ikke absurd ...

... det er derimod vores forståelse af naturen der er absurd.

Hej Lasse,

tak for kommentarene.

Jeg vil ikke tage dem alle, men nøjes med et par stykker.
--------------------

Citat:
Først og fremmest: Universet har i følge Big Bang ikke et centrum i 3 D kun en overflade (der er uendelig). Kun i 4 D kommer der et centrum og stadig en overflade (som er uendelig), men ingen objekter er inde i kuglen de befinder sig på overfladen. Når vi kigger på en galakse 2 mio. lysår væk kigger vi tilbage på overfladen af kuglen for 2 mio. år siden, men på en anden placering end vores egen. [......]

Groft sagt betyder det at vi ikke kan se mod centrum af den 4 D kugle (I så fald skulle vi se tilbage i tiden, for vores egen placering!). Vi kan kun beregne hvor det er, udfra overfladen af tidligere kugler og deres hastighed i forhold til os.
Så alle målinger er orbitale i en hvis forstand.
Kosmologer har intet imod at vi flytter os i rummet. Overfladen er som sagt uendelig. De anderkender at tiden er i stå for ting med lysets hastighed, og for alt andet bevæger den sig fremad, men de anderkender ikke rejser tilbage i tiden. Citat slut.
-------------------

Vi er nødsaget til at eksistere i et fysisk geometrisk 3 D univers, for ellers kan vi ikke observere universelle objekter befindende sig i alle retninger i forholdet til os.
Det såkaldte ekspanderende geometriske univers har ikke samme kugleform som tidsdimensionens kugle har, fordi tidens kugleform er sammenfaldende med vores observationskugle og vores observationskugle kan ikke være sammenfaldende med det ekspanderende univers' kugleform, for da ville vi være i centrum af universet og det er der ingen der i deres vildeste fantasi vil påstå.

Universet er ikke befindende sig på overfladen af en ballon. Et sådant billede er misvisende.

Alle målinger vi laver er radiale og ikke orbitale, da det lys vi modtager kommer til os i radiale linjer i vores observationskugle. Lyset kan derimod fint bevæge sig i orbitale linjer - i et ekspandende univers - fordi et sådant univers vil være et fysisk geometrisk 3 D univers i kugleform og - som allerede sagt - ikke er sammenfaldende med vores observationskugle.

Dine henvisninger er fine, men er ubrugelige, da de fremviser et billede der er forkert.

Hvad angår Ulrik Uggerhøjs bog, så er den spændende, men der er også fejl i den, eksempelvis lysurs-argumentet for tidsforskydning.

Tiden går ikke i stå når man bevæger sig med en hastighed på lysets, det er kun tiden i en iagttagers observationsbillede, at tiden gør det og kun når lysgiveren bevæger sig væk fra en iagttager. Tiden står ikke stille hos lysgiveren, det er totalt umuligt.
--------------------

Citat:
Problemmet ligger i, de andre følgevirkninger af din hypotese.

Et: lyset får et lavere energi niavue. Det skal have en vekselvirkning med noget andet end sig selv, ellers brydes energibevarelsen.

To: Forklarere ikke baggrundsstrålingens mønster. Citat slut.
--------------------

Så længe lyset bevæger sig i vakuum, kan lyset ændre sig energiniveau uden at det bryder energibevarelsen. Det er først når det vekselvirker med noget andet, at det udviser et ændret energiniveau og på den måde brydes energibevarelsen ikke. For energien er ikke forsvundet fra lyset, den har blot fået et lavere niveau.

Det er det samme, som havde vi et 100% isoleret rum, hvor vi har en brændeovn stående og tænder en lille bål i ovnen. I starten vil vi kunne observere høje frekvenser i strålingen fra ovnen og ude i rummet.
Efterhånden vil strålerne rundt i rummet få en lavere frekvens, fordi strålingen bliver fordelt over hele rummet.
Åbnede vi for rummet, før hele bålet var brændt af, ville vi kunne observere høje varmefrekvenser, men åbnede vi først lang tid efter at bålet er gået ud, ville vi kun observere lave varmefrekvenser.
Energimængden vil være den samme hele tiden i rummet, men strålefrekvensen i rummet vil være gående fra et højt niveau til et lavere. Energibevarelsen er ikke brudt og det er først når vi åbner for rummet at strålingen i rummet kan vekselvirke med noget andet.

Sådan er det også med lyset. Så længe lyset bevæger sig i vakuum uden at vekselvirke med noget, vil lyset have det som strålingen i det isolerede rum. Efterhånden bevæger lysets energiniveau sig ned fra et højt niveau til et lavere og først når lyset vekselvirker med noget, vil det vise sit energiniveau for omgivelserne. Lyset har ikke ved sin ændring af energiniveau mistet energi.

Lyset kan fint ændre sit energiniveau fra et højt til et lavere ved at rødforskyde sig selv, men det vil ske over meget lange afstande. Blot en enkelt frekvensændring i forholdet til os, sker over umådelig lang afstand. Muligvis over en afstand på mellem 15 - 30 mia. km. eller mere. Det er også årsagen til, at det vil være uhyre svært at få dokumenteret.
---------

Den kosmiske mikrobølgebaggrundsstrålings (CMBs) mønster, kan på ingen måde forklares ud fra lysets rødforskydning, men skal forklares ud fra det rum og/eller de objekter hvorfra strålingen kommer.
Mønsteret i CMB kan på ingen måde skabes af selve rødforskydning.

Det bliver interessant, når de astronomiske instrumenter bliver så fintfølende, så det vil være muligt at lave punktformige observationer i CMB, for da vil man blive nødsaget til at acceptere. at CMB kan indeholde stråling fra objekter, hvis lys er endnu mere rødforskudt, end de fjerneste objekter der observeret i det infrarøde strålingsfelt.

Vi skal huske på, at kikker vi op på himlen med vore blotte øjne, så ser vi et diffust mønster, som vi kalder "Mælkevejen" og når vi så får et teleskop der kan gøre punktformige observationer i denne diffuse tåge, kan vi erkende at den diffuse tåge ikke bare er en diffus tåge, men derimod et hav af stjerner ligesom Solen.

Sådan kunne CMBs mønster en dag blive erkendt, at det ikke bare er en diffus tåge af stråling, men faktiske lysende galakser m.v., hvor deres ekstreme rødforskudte lys er indeholdt i CMB.

Naturen kan være absurd

Hej Lars

Vil lige starte med at undskylde hvis jeg har glemt noget.

---------

Citat:
allerførst kan jeg fortælle dig, at jeg på intet tidspunkt har ret. Jeg er ikke en autoritet. Det jeg siger/skriver kan derimod være rigtigt såvel som forkert.

---------

Det du skriver/siger kan stemme overens med den bredt accepterede teori, eller den kan være imod. Det var det jeg mente med ret, men jeg kan også skrive stemmer overens/stemmer ikke overens, hvis du hellere vil have det.
Om du er en autoritet eller ej er ikke væsentligt. Hvad der er væsentligt er argumenterne, hvad de hviler på og hvorfor.

Derudover er det fantastiske ved videnskab jo netop, at den hviler på skepcisme. Kommer der en teori der stemmer bedre overens med det observerede, så er det den, der bliver bredt accepteret.
Kvantemekanikken er et godt eksemple på en ulogisk teori (for de fleste, mig selv incl.), der er nød til at blive accepteret, da det er den bedste til at forklare observationer, f.eks. lysets opførelse.

--------------

Citat: Befinder de sig i den radiale retning af ekspansionsretningen (radiuslinjen i en kugle), vil de have vidt forskellige ekspansionshastigheder, fordi de befinder sig i hver deres afstand fra centrum af kugleekspansionen. Det objekt der befinder sig tættest på centrum, vil have en højere ekspansionshastighed end det objekt der befinder sig på den anden side af os, fordi det vil have en lavere ekspansionshastighed på grund af universets stofmasses gravitationelle påvirkning af objekterne.

Befinder to objekter sig i samme orbitale tidslinje, vil deres ekspansionshastighed væk fra hinanden ikke være den samme i forholdet til to objekter der befinder sig i den radiale retning, fordi lyset i universet bevæger sig i en krum linje vinkelret på den radiale linje og dermed har en længere afstand at tilbagelægge. Objekterne der ligger orbitalt i forholdet til os vil dermed befinder sig tættere på os end de objekter der befinder sig i den radiale retning, fordi deres faktiske afstand er kortere end den afstand lyset har tilbagelagt i sin krumme universelle linje. Vi kan dog ikke se den faktiske afstand, kun den afstand lyset fortæller os og den er ikke den samme.

Jeg kender udmærket til tidsforskellen mellem objekterne i universet, ud fra lysets tøven, men det ændre ikke deres faktiske 3-dimensionelle eksistens i det såkaldte ekspanderende univers.

Jeg kan forstå, at kosmologerne ikke vil have at vi har flyttet os i rum og tid, men det er jo netop hvad vi har gjort, afstandene i rummet bliver længere og vi står jo heller ikke stille i tiden.

----------

Først og fremmest: Universet har i følge Big Bang ikke et centrum i 3 D kun en overflade (der er uendelig). Kun i 4 D kommer der et centrum og stadig en overflade (som er uendelig), men ingen objekter er inde i kuglen de befinder sig på overfladen. Når vi kigger på en galakse 2 mio. lysår væk kigger vi tilbage på overfladen af kuglen for 2 mio. år siden, men på en anden placering end vores egen.. se evt.
http://universer.dk/davis_files/image007.jpg
http://www.steampunk.dk/wp-content/uploads/bigbang001.jpg
http://ing.dk/modules/xphoto/cache/31/58431_650_550_0_0_0_0.jpg
Grunden til at det er den samme kugle bare 2 mio. år yngre er: Lyset hænger fast i tiden. Tiden bevæger sig ikke for objekter der bevæger sig med lysets hastighed. Læs evt. s 90 http://www.unipress.dk/media/2898282/87-7934-916-1_tid_den_relative_virk...
Groft sagt betyder det at vi ikke kan se mod centrum af den 4 D kugle (I så fald skulle vi se tilbage i tiden, for vores egen placering!). Vi kan kun beregne hvor det er, udfra overfladen af tidligere kugler og deres hastighed i forhold til os.
Så alle målinger er orbitale i en hvis forstand.

Kosmologer har intet imod at vi flytter os i rummet. Overfladen er som sagt uendelig. De anderkender at tiden er i stå for ting med lysets hastighed, og for alt andet bevæger den sig fremad, men de anderkender ikke rejser tilbage i tiden.

-------

Citat:
Vi kan måle to vidt forskellige energiniveauer, alt efter hvor langt væk fra Solen vi er og læg mærke til, det er i forholdet til os at lysets energi er blevet mindre. Set fra lyset selv, som er dets energiindhold ikke blevet mindre.

--------

Her bliver jeg i tvivl om hvad du mener. For jeg er enig i det du nævner før med energi pr. cm2. Så muligvis skriver jeg det du mente.
Det har intet med ændringer i lysets egenskaber, men med antallet af fotoner der rammer. Det lys Merkur modtager har samme bølgelængde, som det vi modtager. Forskellen er antallet af fotoner. Dvs. vi er enige med lyset i, at det ikke har ændret energiindhold.

Det du skriver derefter kan jeg meget vel være enig i. Hvis du mener at den enkelte foton fordeler sin energi til andet end sig selv. I pærer eksemplet 100 --> 25 og så bliver der afgivet 3 nye fotoner i processen alle med 25 som energi.
En fotons samlede energi er bestemt af dens bølgelængde, både set udefra og fra den selv.

--------

Citat:Lyset kan da ikke hænge fast i tiden, hvordan vil du have det skal kunne gøre det?

------

Einsteins specielle relativitets teori siger tiden bevæger sig langsommere for dig, jo hurtigere du bevægere dig. Ved lysets hastighed er tiden i stå. Derved hænger lyset fast i tid.

------

Citat: Vil du påstå, at lyset frekvens/bølgelængde bliver kortere eller længere jo længere tid der går?

-------

Lysets bølgelængde bliver længere, da rummet udvider sig, over tid. Dette illustrere det meget godt http://cse.ssl.berkeley.edu/bmendez/ay10/2002/notes/pics/bt2lf1922_a.jpg
Den energi mængde, som er gået tabt på den måde, svare nogenlunde til den masse mørkt stof bør have nu. Der er dog ingen data på mørkt stof endnu.
-------

Citat: Det mest interessante er, at ser vi på min idé om den fysiske virkning ved lyset, så vil lyset ikke blot blive rødforskudt jo længere det bevæger sig, det vil sandelig også blive rødforskudt jo længere tid det har bevæget sig i.

-------

Problemmet ligger i, de andre følgevirkninger af din hypotese.
Et: lyset får et lavere energi niavue. Det skal have en vekselvirkning med noget andet end sig selv, ellers brydes energibevarelsen.
To: Forklarere ikke baggrundsstrålingens mønster.

-------

Citat: Det lyder selvfølgelig langt mere spændende og science faction agtigt, at lyset rødforskydes ved endnu ukendte fænomener som Big Bang teorien siger at det gør end den jordnære og naturlige idé som den jeg lægger frem til beskuelse.

--------

Heldigvis er de bredt accepterede teorier ikke der, fordi de er spændende eller science fiction agtige. De er der fordi man kan lave forudsigelser med dem. De forudsigelser kan man derefter teste, og se om de stemmer overens med fakta. Hvis ikke, bliver den rettet (f.eks. Einstein fjernede sin kosmologiske konstant efter Edwin Hubbles opdagelse), hvis den ikke kan rettes til (f.eks. med teorien om æther) bliver den forkastet.
Et eks. fra Big Bang teorien er f.eks. grundstof sammensætningen i det tidlige univers. Her lavede man en forudsigelse af de første stjerners grundstofsammensætning, før man kendte svaret, og det passer rimeligt overens med de nyeste målinger. Derudover forudsagde Big Bang teorien den generelle stof sammensætning i universet, det er mig bekendt den eneste teori der kan det.
Dermed ikke sagt at Big Bang teorien ikke kan være forkert, eller være uden mangler, men den er uden sammenligning den bedste til at beskrive universets udvikling.

science faction eller blot en naturlig hændelse

Citat fra Lasse Stampe Boje, 1, januar 2012 kl. 21:48
Du har fuldstændig ret i at universet er antaget at ekspandere i kugleform i tid/rum. Det er også korrekt at universet er rundt, set i 4 dimensioner. Det vil dog ikke give nogen mening, at sige vi kan "se" det. Det skyldes, at den fjerde dimension er tid, og den er svær at "se". At vi ikke er i centrum er selvsagt da tiden siden Big Bang er større end nul. Derimod er vi netop i den ekspanderende kugles perifi set i de 4 dimensioner!
Vi kan regne os igennem tid, men vi opfatter verdenen i 3 D derfor er det ikke muligt at have hele universet i vores synsfelt, heller ikke når vi kigger tilbage. For at give et eks.: 1 sek. efter Big Bang, vi sætter tiden i stå. Vi rejser nu 150 mio. km. i en retning (det vil tage lys 8 min. at komme dertil). Det vil have samme vilkår, som stedet vi forlod. Det er fordi vi ikke har skiftet position i den 4 dimension, tid. Citat slut.

--------------------

Hej Lasse,

allerførst kan jeg fortælle dig, at jeg på intet tidspunkt har ret. Jeg er ikke en autoritet. Det jeg siger/skriver kan derimod være rigtigt såvel som forkert.

Så sandelig giver det mening at se rummet i ekspansionskuglens 3-dimensionele rum, for to objekter der eksempelvis befinder sig 2 mia. lysår fra os i dag, er ikke bare 2 mia. år tilbage i ekspansionens tid, men så sandelig også befindende sig i vort 3-dimensionele rum.

Befinder de sig i den radiale retning af ekspansionsretningen (radiuslinjen i en kugle), vil de have vidt forskellige ekspansionshastigheder, fordi de befinder sig i hver deres afstand fra centrum af kugleekspansionen. Det objekt der befinder sig tættest på centrum, vil have en højere ekspansionshastighed end det objekt der befinder sig på den anden side af os, fordi det vil have en lavere ekspansionshastighed på grund af universets stofmasses gravitationelle påvirkning af objekterne.

Befinder to objekter sig i samme orbitale tidslinje, vil deres ekspansionshastighed væk fra hinanden ikke være den samme i forholdet til to objekter der befinder sig i den radiale retning, fordi lyset i universet bevæger sig i en krum linje vinkelret på den radiale linje og dermed har en længere afstand at tilbagelægge. Objekterne der ligger orbitalt i forholdet til os vil dermed befinder sig tættere på os end de objekter der befinder sig i den radiale retning, fordi deres faktiske afstand er kortere end den afstand lyset har tilbagelagt i sin krumme universelle linje. Vi kan dog ikke se den faktiske afstand, kun den afstand lyset fortæller os og den er ikke den samme.

Jeg kender udmærket til tidsforskellen mellem objekterne i universet, ud fra lysets tøven, men det ændre ikke deres faktiske 3-dimensionelle eksistens i det såkaldte ekspanderende univers.

Jeg kan forstå, at kosmologerne ikke vil have at vi har flyttet os i rum og tid, men det er jo netop hvad vi har gjort, afstandene i rummet bliver længere og vi står jo heller ikke stille i tiden.
--------------------

Citat: Ændres energien i lyset set fra lyset af, sker det udelukkende ved en ændring af lysets bølgelængde. Sker der et faldende energiindhold i lyset og det fra lyset side se ud som en forlængelse af lysets bølgelængde, vil det fra vort synsfelt ser ud som et fald i lysets frekvens. Citat slut.

Citat: Her skriver du det jeg henviste til sidst. Lyset mister energi, både set fra lyset selv og udefra. Hvad sker der med denne energi? Citat slut.
--------------------

Lyset mister ikke energi når det rødforskyder sig selv, det gør lyset kun i forholdet til os, men ikke i forholdet til lyset selv. Lyset har samme mængde energi, det har blot fået et lavere energiniveau.

Når Solens lys rammer Merkur, er der mere energi i lyset pr. cm2 end når det rammer Jorden, men dermed har Solens lys jo ikke mistet energi mens det bevægede sig fra Merkurs bane og til Jordens, lysets energiniveau er blot blevet lavere pr. cm2 og på den måde mister lyset ingen energi. Det samlede lys Solen udsender i kugleform, vil når det bevæger sig væk fra Solen, få et lavere energiindhold pr. cm2, men energien i lyset vil stadigvæk være den samme, som den energi lyset indeholdt da lyskuglen havde en mindre størrelse.

Vi kan måle to vidt forskellige energiniveauer, alt efter hvor langt væk fra Solen vi er og læg mærke til, det er i forholdet til os at lysets energi er blevet mindre. Set fra lyset selv, som er dets energiindhold ikke blevet mindre.

Men nu er det ikke lysstyrkens energiindhold vi taler om, men om lysets indre indhold af energi og her ser lyset anderledes på tingene end vi gør det. Når lyset udfører et lavere energiniveau ved at forlænge dets bølgelængde, får det ikke lyset til at miste energi, lyset mindsker jo ikke lysets samlede energi, energien er blot sat i et lavere niveau.

I stedet for en elpære på 100 W, kan jeg have 4 elpærer på 25 W. Jeg bruger den samme mængde energi, men samtidig får jeg en lavere lysstyrke. At jeg har fået en lavere lysstyrke, har jo ikke fået mig til at bruge mindre energi, for jeg bruger stadigvæk samme mængde energi, som da jeg havde en elpære på 100 W.

Derfor mister lyset ikke energi når det bruger sit indre energiindhold til opbygningen af de elektriske og magnetiske kraftfelter, det nedsætter blot sit energiniveau. Derfor kan man ikke observere et energitab ved lysets universelle rødforskydning, kun selve rødforskydningen og det er den vi prøver at forstå.
---------------------

Citat: En helt anden ting er, at bliver lyset rødforskudt på grund af en ekspansion af rummet, så hænger lyset uhjælpeligt fast til rummet, ligesom lyden hænger uhjælpeligt fast til atmosfærens indhold af gasarter. Citat slut.

Citat: Det er ikke rummet lyset hænger fast i, men tid. Citat slut.
--------------------

Lyset kan da ikke hænge fast i tiden, hvordan vil du have det skal kunne gøre det?

Vil du påstå, at lyset frekvens/bølgelængde bliver kortere eller længere jo længere tid der går?

Det mest interessante er, at ser vi på min idé om den fysiske virkning ved lyset, så vil lyset ikke blot blive rødforskudt jo længere det bevæger sig, det vil sandelig også blive rødforskudt jo længere tid det har bevæget sig i.

Så for mig er spørgsmålet, om hvad der er det mest naturligt og mest logiske.

Er lysets frekvens/bølgelængde hængende fast i tiden eller er det fordi lyset har en naturlig fysisk virkning i sig, som gør at lyset ren fysisk bliver rødforskudt.

Efter min almindelige menneskelige fornuft, så vil jeg nok hælde til den naturlige fysiske virkning i lyset og ikke til at tiden har en indvirkning på lyset så det rødforskydes.

Det lyder selvfølgelig langt mere spændende og science faction agtigt, at lyset rødforskydes ved endnu ukendte fænomener som Big Bang teorien siger at det gør end den jordnære og naturlige idé som den jeg lægger frem til beskuelse.

Tak for svar.

Du har fuldstændig ret i at universet er antaget at ekspandere i kugleform i tid/rum. Det er også korrekt at universet er rundt, set i 4 dimensioner. Det vil dog ikke give nogen mening, at sige vi kan "se" det. Det skyldes, at den fjerde dimension er tid, og den er svær at "se". At vi ikke er i centrum er selvsagt da tiden siden Big Bang er større end nul. Derimod er vi netop i den ekspanderende kugles perifi set i de 4 dimensioner!
Vi kan regne os igennem tid, men vi opfatter verdenen i 3 D derfor er det ikke muligt at have hele universet i vores synsfelt, heller ikke når vi kigger tilbage. For at give et eks.: 1 sek. efter Big Bang, vi sætter tiden i stå. Vi rejser nu 150 mio. km. i en retning (det vil tage lys 8 min. at komme dertil). Det vil have samme vilkår, som stedet vi forlod. Det er fordi vi ikke har skiftet position i den 4 dimension, tid.

Citat: Ændres energien i lyset set fra lyset af, sker det udelukkende ved en ændring af lysets bølgelængde. Sker der et faldende energiindhold i lyset og det fra lyset side se ud som en forlængelse af lysets bølgelængde, vil det fra vort synsfelt ser ud som et fald i lysets frekvens.

Her skriver du det jeg henviste til sidst. Lyset mister energi, både set fra lyset selv og udefra. Hvad sker der med denne energi?

Citat: En helt anden ting er, at bliver lyset rødforskudt på grund af en ekspansion af rummet, så hænger lyset uhjælpeligt fast til rummet, ligesom lyden hænger uhjælpeligt fast til atmosfærens indhold af gasarter.

Det er ikke rummet lyset hænger fast i, men tid.

Citat fra Lasse Stampe Boje,

Citat fra Lasse Stampe Boje, 30, december 2011 kl. 22:11:

Lars Kristensen, hvis jeg har Lars Kristensen, hvis jeg har forstået dig ret, mener du universet skal have et centrum i de tre dimensioner vi opfatter verden i (højde, bredde, dybde)? Hvis ikke hop ned til næste afsnit.
Det behøves nemlig ikke for at Big Bang modellen er gyldig.
Lad os sige at vi satte tiden i stå, og kiggede os omkring. Så kunne vi vælge at rejse længere væk i lysår end universet har eksisteret og stadigvæk finde et univers der (tiden er i dette eks. sat i stå) ligner vores nuværende, i princippet kunne vi rejse så langt væk det skulle være og stadigvæk finde et univers der ligner vores (galakser, stjerne etc.).
Grunden til dette er at det er selve rummet der udvider sig. Dvs. at hvis jeg har to objekter præcis 1 m. fra hinanden og jeg kunne isolere dem totalt, fra alle andre påvirkninger (incl. hinanden) end rum/tids udvidelsen. Så vil jeg efter noget tid observere at de vil fjerne sig fra hinanden med en stigende hastighed.

--------------------------------

Universet er antaget at være ekspanderende i tid og rum. Denne ekspansion må formodes at ske i kugleform (næppe i form af en terning) og enhver kugle har et centrum. Det er det centrum jeg taler om. Det centrum, hvorudfra alle radiale ekspansionsbevægelser er bevægende ud fra. Dette centrum kan ikke direkte observere, men det vil være muligt at beregne sig frem til det, ved hjælp af matematikken.

Vi befinder os ikke i centrum af universet og ej heller i ekspansionens periferi - det er nærmest utænkeligt - og derfor befinder vi os mellem centrummet og underfladen (i daglig tale kaldet overfladen) af ekspansionskuglen.

Vi befindes os et sted, hvor der i en retning skulle være mere stofmasse end i den diametrale modsatte retning. Nu er universet tilsyneladende så stort, at vi kun ser noget af kuglens indhold og ikke hele kuglens indhold, for gjorde vi det, ville vi netop ikke kunne observere universet som værende kuglerundt i alle retninger. Så ville der være færre objekter i en retning end i den diametrale modsatte, hvad der ikke er observeret.

Derfor må vi formode at vi ikke kan se hele universet indhold og store del af universet ligger uden for vor synsfelt.

Kan vi se helt tilbage til tiden lige efter Big Bang, så ser vi faktisk hele universet og så skulle vi faktisk også kunne se ekspansionskuglens periferiens omkransning af universet. Da dette ikke er tilfældet, må jeg konstatere at vi slet ikke befinder os i et ekspanderende univers.
---------------------------------

Citat fra Lasse Stampe Boje, 30, december 2011 kl. 22:11:

Vedr. dine eks. med induktion så nævner du ganske rigtigt er der er et energispild i form af varme. Hvad du glemmer er en hjørnesten i fysik: Energibevarelse. Energi"spildet" i form af varme er jo i virkeligheden bevægelse. Ordet spild bruger vi fordi vi ikke kan bruge al varmen i den proces (for dyrt og tidskrævende).
Lad os sige at lys kunne rødforskyde sig selv, så skulle det ske ved, enten ved afsendelse af en ny lysfoton med bølgelængde svarende til den energi den mistede (cobe satelittens målinger modbeviser det), eller ved at afgive energien til omgivelserne (det sidste er tilfællet, så vidt jeg husker med Big Bang teorien, det er dog ikke lyset selv der forårsager det).

----------------------------

Når lys rødforskyder sig selv udsender lyset ikke en ny foton, lyset forlænger blot næste bølgelænge. En bølgelængde er ikke en foton. En foton er en række af bølgelængder, der ud fra vores frekvensdefinition indeholder en specifik energimængde.

Når lys bruger sit eget energiindhold, ved induktion af dets elektriske og magnetiske kraftfelter, sker det ikke ved afgivelse af varmeenergi til omgivelserne. Varmeafgivelse er strålingsafgivelse gennem bevægelse af partikler, ligesom når en brændeovn bliver rødglødende fordi dens jernatomer kommer i bevægelse.

Vi skal også huske på, at lyset ser ikke sit indhold af energi på samme måde som vi gør det. For lyset er dets energiindhold dets bølgelængde, fordi lyset er i hvile i forholdet til sig selv. I forholdet til os er lyset i bevægelse og derfor definerer vi lysets indhold af energi ud fra dets frekvens, fordi vi kan have en vilkårlig bevægelse i forholdet til lyset, som så foranlediger en frekvensændring og dermed energiændring af lyset.

Ændres energien i lyset set fra lyset af, sker det udelukkende ved en ændring af lysets bølgelængde.

Sker der et faldende energiindhold i lyset og det fra lyset side se ud som en forlængelse af lysets bølgelængde, vil det fra vort synsfelt ser ud som et fald i lysets frekvens.

Indtil dato, har videnskaben endnu ikke fremvist dokumentation for, at det universelle lys mindskelse af energi ikke sker i lyset selv.

Derfor kan jeg med sindsro fortsat påstå at lyset ikke rødforskydes ved en ekspansion af rummet.

En helt anden ting er, at bliver lyset rødforskudt på grund af en ekspansion af rummet, så hænger lyset uhjælpeligt fast til rummet, ligesom lyden hænger uhjælpeligt fast til atmosfærens indhold af gasarter.

Rummet er med andre ord et medie lyset bevæger sig i, ligesom lydes forplanter sig gennem atmosfæren.

Nu har man fra videnskabeligt hold den mening, at der ikke findes en lysæter eller lysmedie, hvori lyset forplanter sig. Hvorledes kan en ekspansion af rummet så gøre lyset rødforskudt?

@Berndt

Jeg kan ikke sige det bedre end Mikkel. Derudover syntes jeg det er kedeligt du kan drage en masse konklusioner om emner du ikke aner noget som helst om.

Som amatør på området lytter man som regel efter den bredt accepterede del af videnskaben.
Nogensinde hørt om Occam's razor? "Occam's razor, also known as Ockham's razor, and sometimes expressed in Latin as lex parsimoniae (the law of parsimony, economy or succinctness), is a principle that generally recommends that, from among competing hypotheses, selecting the one that makes the fewest new assumptions usually provides the correct one, and that the simplest explanation will be the most plausible until evidence is presented to prove it false."

Det giver god mening for mig.

Godt nytår!

Re: Igen...

@ Berndt Barkholz
"Extraordinary claims require extraordinary evidence."

Jeg kan forestille mig, at Alexanders udfald på 'lommefysikere' skyldes, at de kommer med en masse forklaringer og egne teorier, som alle påstår noget, der går imod den etablerede videnskab. Den etablerede videnskab er den, hvor påstande og teorier bliver publiceret og peer-reviewet - altså virkelig gransket grundigt. Når disse 'lommefysikere' gang på gang overtager kommentarfeltet med deres egne teorier, bliver man efterhånden træt af det.

Dit modargument kunne være: "Men pointen med en debat er at udfordre den etablerede videnskab. Det er netop hvad disse folk gør!".
Dette er ikke korrekt. Det eneste de gør er at komme med en anden, meget begrænset teori, der kan forklare enkeltfænomener og specialtilfælde. Anvendelsen af disse teorier er altså begrænset til et meget bestemt område. De kan ikke anvendes på andre fænomener, og hvis dette blev forsøgt, så ville det sandsynligvis være en blindgyde.

I en hvis forstand, så er følgende udsagn ikke meget anderledes end hvad 'lommefysikerne' kommer op med:
"Masse er i virkeligheden nisser, der helst vil være sammen med andre nisser. En sten har masse og består derfor af nisser. Jorden har masse og består derfor af nisser. Stenen og Jorden består derfor begge 2 af nisser, der gerne vil være sammen med hinanden. Derfor søger stenen mod Jorden, når jeg slipper den".
Jeg håber du kan se hvor absurd det er at kalde dette udsagn for videnskab.

Godt nytår!

Igen...

...en person der synes ikke at forstå at Videnskab.dk leverer præcis det der efterlyses, men i de fleste tilfælde gentygget af en journalist. Efterfølgende er der kommentarer til sagen som DU, kære Alexander kan tilbagevise eller berigtige, hvis du har mulighed for og viden om det. Det er en del af systemet her, ellers var kommentarmuligheden overflødigt. Det er rigtigt at der er en del der måske er anstrengende at læse, men ingen tvinger dig til det, du kan læse artiklen og så har du fået hvad du efterlyser og kan se bort fra kommentarene, eller more dig over dem.

Selv om nogle her har ideer der er langt ude, så fortrækker jeg at læse dem fremfor en lalleglad kommentar fra fx dig der bare klapper kritikløs og glad i hænderne over umuligheder som frembringes og præsenteres af officiel videnskab. Når du i din tilsyneladende grænseløse naivitet mener at de er ufejlbarlige, så har du da lov til det, men vi er nogle stykker her der har en uddannelse der giver os ret til at kritisere, om du nu kan acceptere det eller ej ! Derudover er det en offentlig side med mulighed for at afgive kommentarer. Lommefysikeren i denne her sammenhæng er dig !

Jeg er næsten overbevist om at din kommentar her afspejler hele din holdning til livet som sådan og at du også mener at kritikere af den politik du fortrækker skal have mundkurv på... selv om der er stor forskel på fysik og politik. Denne holdning som du tilkendegiver kan kun kaldes videnskabs imperialisme. Men du er ikke ene om det, der er mange af din slags, der bare klapper for hvert ord der kommer fra officiel side og det er det der er sørgeligt !!!

Igen?

Skal endnu en artikel nu gennemsyres af lommefysikere??

Det er mit indtryk at videnskab.dk skal være letlæselige nyheder om forskellig forskning, med især unge som målgruppe. Et par personer herinde bidrager kun til stor forvirring for mig selv og mange andre.

Det er fint med jeres egne teorier, men når man kun kan læse om dem på diverse debatter, kan der ikke være mange der er enige med jer. Jeg gætter på at jeg ikke er den eneste, der mener det er en smule belastende.

At endevende noget...

...der aldrig har fundet sted er noget af en bedrift !! :o)

Godt nytår !

Energibevarelse?

Lars Kristensen, hvis jeg har forstået dig ret, mener du universet skal have et centrum i de tre dimensioner vi opfatter verden i (højde, bredde, dybde)? Hvis ikke hop ned til næste afsnit.
Det behøves nemlig ikke for at Big Bang modellen er gyldig.
Lad os sige at vi satte tiden i stå, og kiggede os omkring. Så kunne vi vælge at rejse længere væk i lysår end universet har eksisteret og stadigvæk finde et univers der (tiden er i dette eks. sat i stå) ligner vores nuværende, i princippet kunne vi rejse så langt væk det skulle være og stadigvæk finde et univers der ligner vores (galakser, stjerne etc.).
Grunden til dette er at det er selve rummet der udvider sig. Dvs. at hvis jeg har to objekter præcis 1 m. fra hinanden og jeg kunne isolere dem totalt, fra alle andre påvirkninger (incl. hinanden) end rum/tids udvidelsen. Så vil jeg efter noget tid observere at de vil fjerne sig fra hinanden med en stigende hastighed.

Vedr. Tired Light, så er den modbevist. Det står også i dit link til wiki.

Vedr. dine eks. med induktion så nævner du ganske rigtigt er der er et energispild i form af varme. Hvad du glemmer er en hjørnesten i fysik: Energibevarelse. Energi"spildet" i form af varme er jo i virkeligheden bevægelse. Ordet spild bruger vi fordi vi ikke kan bruge al varmen i den proces (for dyrt og tidskrævende).
Lad os sige at lys kunne rødforskyde sig selv, så skulle det ske ved, enten ved afsendelse af en ny lysfoton med bølgelængde svarende til den energi den mistede (cobe satelittens målinger modbeviser det), eller ved at afgive energien til omgivelserne (det sidste er tilfællet, så vidt jeg husker med Big Bang teorien, det er dog ikke lyset selv der forårsager det).

Et normalt fornuftigt univers?

Lysets rødforskydning er ens i alle retninger og det er denne rødforskydning af lyset, der i bund og grund er fundamentet i Big Bang teorien og det ekspanderende univers.

Man kendte kun en form for årsag til rødforskydning, dengang den universelle rødforskydning blev opdaget og det var Dopplereffekten. Dopplereffekten er som bekendt, at lys afsendt fra et objekt der bevæger sig i forholdet til en iagttager bliver enten opfattes som rød- eller blåforskudt af iagttageren.

Dette fik astronomer og kosmologer til at antage, at de universelle objekter bevæger sig væk fra os, med samme hastighed i samme afstand og med større og større hastighed jo længere væk fra os de befinder sig.

Efterhånden blev man klar over, at et univers hvor objekterne bevæger sig væk fra os, med samme hastighed i samme afstand ikke kan være et univers der opfører sig, som vi ser det gør, ud fra vor kendskab til Dopplereffekten, for vi kan ikke være universets centrum.

Derfor måtte der være andre årsager til rødforskydningen end en normal bevægelse væk fra os og dermed opstod ideen med et ekspanderende univers.

Vi har rimelig hurtigt erkendt, efter Kopernikus, at vi ikke er universets centrum, hvad fik os til at komme med en logisk og fornuftig antagelse, at hvad vi danner af billede af universet i vort eget observationscentrum af storskala universet, vil være ens alle steder i universet.

Med andre ord - ligegyldigt hvor i universet man befinder sig, så vil man se samme rødforskydning af lyset i alle retninger fra ens eget ståsted, som vi observerer her hvor vi befinder os.

Det har endvidere givet den antagelse, at den ekspansion vi observerer fra vort ståsted ud gennem universet, at den ekspansion vil være den selv samme alle andre steder i universet, i dette selv samme tidspunkt.

Kan alt dette også være rigtigt eller kan der være en ting der ikke er taget med i overvejelserne?

Nogle har overvejen det der hedder træt lys (Tired light) se følgende link:

http://en.wikipedia.org/wiki/Tired_light

Nu er der andre måder at lyset kan blive rødforskudt på, men som jeg endnu ikke har kunnet finde eksperimeter af, vel nok fordi det har været ualmindeligt svært at lave eller også at ingen har tænkt over denne mulighed.

Lys består af elektriske og magnetiske kraftfelter der kontinuerligt bygger hinanden op. Nærmest ligesom det er muligt at lave en elektrisk kraft ved hjælp af at en magnet bevæges hen over en elektrospoles jernkerne og omvendt ved at sende en elektrisk kraft gennem en elektrospole kan der dannes en magnetisk kraft. Vi omdanner med andre ord en magnetisk kraft til en elektrisk kraft og omvendt. Inden for fysikken kaldes det også induktion.

Vi oplever, at vi får elektrisk kraft ved at man på elværker bevæger en magnetisk kraft så den magnetiske kraft omdannes til en elektrisk kraft, som vi så kan bruge hjemme i vore huse og virksomheder.

Den energi der på elværket bruges til at bevæge den magnetisk kraft med, udnyttes langt fra 100%, hvorfor der er et energispild, som eksempelvis ved varmeudvikling og derfor indgår denne energi ikke i den elektriske kraft vi kan udnytte hjemme i vore huse og virksomheder.

Hvis vi tænker os, at elværket bruger 100 mio. eV til at frembringe den elektriske kraft vi modtager, så repræsenterer den elektriske kraft vi modtager eksempelvis kun 60 mio. eV inden vi kan udnytte den.

Spildvarmen og alt andet energispild på elværket skulle så repræsentere de resterende 40 mio. eV. Energispildet er varme og anden elektromagnetisk stråling fra elværkets side, men spørgsmålet er i dette tilfælde som jeg tænker på, om selve ændringen fra den magnetiske kraft til den elektriske kraft og omvendt (induktionen) indeholder et energispild.

For giver induktionen i sig selv et energispild, så vil der i lyset også være et energispild, når det elektriske kraftfelt danner et magnetisk kraftfelt og omvendt.

Lyset vil med andre ord komme til at bruge energi på at kraftfelterne kontinuerligt bygger hinanden op.

Spørgsmålet er nu, om hvordan lyset opfører sig når det bruger energi på den kontinuerlige opbyggen af kraftfelter i sig selv og om hvordan det egentlig vil vise sig udadtil.

Jeg har den opfattelse, at lysets egen induktion af sine elektriske og magnetiske kraftfelter har et ekstrem lille energiforbrug og derfor muligvis umuligt med vore nuværende instrumenter at måle.

Når lyset bruger energi til sin egen indre induktion, så sker det på en sådan måde, at lysets bølgelængde bliver længere. Hvordan det ren fysisk sker kan jeg ikke beskrive, men sker det, så vil denne form for energiforbrug og dermed energisvækkelse af lyset netop fremkomme på den måde, som den universelle rødforskydning sker på.

Skulle det vitterlig være muligt, at lyset bruger energi ved bare dets eksistens, så vil lyset jo netop blive mere og mere rødforskudt jo længere væk fra vi ser det og det er præcis det vi jo observere ved den universelle rødforskydning.

Samtidig vil rødforskydningen være ens i alle retninger, fordi lys kommende fra samme afstand - og har haft samme tidsforløb - vil have samme rødforskydning.

Lyset rødforskyder med andre ord sig selv, ikke ved at det udadtil mister energi, med ved at det går fra et højt energiniveau til et lavere.

Finder hvad man leder efter?

Hvis man ønsker at finde noget der bekræfter ens overbevisning, vil man kun ligge mærke til de ting der bekræfter den, og ignorere resten. Heldigvis er skepcisme en del af videnskab, og ekstra ordinær påstande kræver ekstra ordinære bevise. Dem fandt jeg ingen af på din side Otto Krog. Hvis du har dem så inkluder dem. Ellers vil jeg mene det vil være sundt at lytte lidt til R. Feynman http://www.youtube.com/watch?v=CpnVPvbSGh8, og ellers huske på Bertrand Russels citat: "When you are studing any matter or considering any philosophy, ask yourself only: What are the facts, and what is the truth that the facts bear out. Never let yourself be diverted, either by what you wish to believe, or what would be sociably fit to believe"

WMAP viser et 3-dimensionalt fladt Euklidisk rum

Som artiklen antyder, så er det synlige rum stort set ens overalt. På pænt dansk betyder det at rummet IKKE krummer. Det var det WMAP viste med stor overbevisning.

Hvis rummet ikke krummer, så holder Einsteins relativitetsteori ikke, og så kan Big Bang også være forkert, da Big Bang selvfølgelig bruger relativitet i parametrene for udregningerne.

Jeg har vendt fysikken 180 grader på hovedet i min fysisk uvidenskabelige teori.

Hvis du er ortodoks Einstein tilhænger, så lad være med at læse det, da det er ren helligbrøde. Jeg advarer bare og undskylder min tilstedeværelse på forhånd.

Hvis du er interesseret i teorien så find den på:

http://crestroyertheory.com/the-theory/

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg