Arsen-spisende bakterie var en and
Sensationen er afblæst: NASA's opdagelse af en bakterie, der bruger giftstoffet arsen i sit DNA i stedet for fosfor, tilbagevises af to nye undersøgelser.

Det vakte stort postyr, da NASA for halvandet år siden offentliggjorde, at de havde fundet bakterier, der byggede deres DNA helt anderledes op, end alle andre livsformer på Jorden.
Bakterien GFAJ-1 kunne tilsyneladende erstatte det normale fosfor i DNA’et med det giftige stof arsen. En manøvre som gjorde GFAJ-1 i stand til at overleve i den californiske sø Mono Lake, der er fuld af arsen og uden fosfor.
Men nu viser to helt nye studier, at NASA alligevel ikke har fundet en helt ny livsform. De oprindelige opsigtsvækkende resultater skyldes derimod, at forskerne bag ikke havde styr på deres metoder.
»Det basale: at gro bakterierne og oprense DNA’et havde en masse forureningsproblemer,« siger mikrobiologen Rosemary Redfield fra University of British Columbia, ifølge Live Science.
Arsen-sensation skyldes forurenet prøve
Rosemary Redfield er forfatter på et af de to nye uafhængige studier, der begge blev offentliggjort søndag i det videnskabelige tidsskrift Science.
Forskerne bag de nye undersøgelser viser, at selvom der har været meget lidt forfor tilstede i prøverne med GFAJ-1, så har det alligevel været nok til, at bakterien har kunnet optage det.
De mener, at fordi GFAJ-1 er tilpasset til det meget giftige miljø i Mono Lake, så er de meget nøjsomme og kan derfor optage fosfor, selvom det kun findes i meget små mængder – og selvom bakterien er fyldt med det giftige arsen.
Dermed ser det ud til, at teorien om arsen-liv har fået sit dødsstød.
Science forsvarer offentligørelse af arsen-teori
Forskerne bag NASAs opdagelse har lige fra starten været udsat fra kritik og det velrenommerede Science har også været under beskydning for overhovedet at give de oprindelige resultater spalteplads i den trykte udgave.
Science forsvarer beslutningen i en pressemeddelelse udsendt i forbindelse med de seneste undersøgelser:
»Hvis det var sandt, ville en sådan konklusion have stor betydning for vores forståelse af livets grundlæggende krav, da alle kendte former for liv på Jorden bruge seks elementer: ilt, kulstof, brint, kvælstof, fosfor og svovl.«
Men nu viser det sig så, at det hele nok blot var en and, født i en fosforforurenet prøve fra Mono Lake.
Relaterede artikler
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Ny viden om CO2 kan gøre os klogere på Mars
19. juni 2013 kl. 15:54Kemikere fra Københavns Universitet har fundet ud af, hvordan CO2 reagerer med sollys. Denne viden kan føre til en bedre forståelse af atmosfærens udvikling på Jorden og på andre planeter, ikke mindst Mars. -
Dansk rumraket opsendes søndag
19. juni 2013 kl. 13:19Dansk rumraket fra Copenhagen Suborbitals skal efter planen opsendes på søndag den 23. juni.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Parasitter gør naturen mere kompleks
19. juni 2013 kl. 11:39Et internationalt forskerhold med deltagelse fra Aarhus Universitet har vist, at parasitter spiller en større rolle i naturens komplekse netværk af fødekæder end hidtil antaget.
Mest læste på Videnskab.dk
-
16/06
-
14/06
-
13/06
-
18/06
-
17/06
-
13/06
-
17/06
-
17/06
-
18/06
-
13/06
Det læser andre lige nu
-
'Blåbær' på Mars forvirrer forskerne
25. marts 2010 kl. 15:28 -
Skal jeg bruge håndsæbe eller flydende sæbe?
23. januar 2011 kl. 09:01 -
Aber har lige så stor retfærdighedssans som mennesker
17. juni 2013 kl. 03:57
Spørg Videnskaben
-
Hudkræft: Kunne vi bedre tåle solen i gamle dage?
17. juni 2013 kl. 12:35 -
Hvorfor får man vokseværk?
16. juni 2013 kl. 09:44
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:29
-
10:20
-
10:01
-
09:44
-
09:32
Mest sete video
-
Rygter: Rotte fundet på Mars
10. juni 2013 kl. 13:56 -
Havbunden flyder med skrald
10. juni 2013 kl. 10:34 -
Mand med alien-hånd kan ikke styre sine bevægelser
17. juni 2013 kl. 13:36
Seneste kommentarer
-
Af Steen Ahrenkiel for 1 time 24 minutter siden
[Ny viden om CO2 kan gøre os klogere på Mars]
-
Af Kim Kaos for 9 timer 26 minutter siden
[Sundhedskampagner fejler – kan nudging hjælpe?]
Seneste blogindlæg
-
Et ekko af Irak: Litteraturens traumatiserede soldater
Af Thomas Ærvold Bjerre, Lektor i Amerikanske Studier ved Institut for Kulturvidenskaber, SDU -
Besøg hos landmænd fremmer elevers nysgerrighed og engagement
Af Pernille Malberg Dyg, Lektor, ph.d. og cand.tech.soc.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Trekronergade 26 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-2500 Valby | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















