Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. Læs mere
Værnepligtiges intelligenskvotient er faldet
19. december 2011 kl. 04:53 13 kommentarer
Unge mænd til session scorer lidt dårligere i den obligatoriske intelligenstest, end rekrutterne gjorde for blot et årti tilbage. Æraen med konsekvent stigende intelligenskvotienter er slut.
Emner: Hjernen
Mænd har stadig værnepligt i Danmark, selv om de fleste søger ind i forsvaret på frivillig basis. Kvinder har også ret til at søge om optagelse. (Foto: FTK)
Fra 50’erne og frem til slutningen af 90’erne har unge mænd i Danmark såvel som i andre vestlige lande klaret sig bedre og bedre i de intelligenstest, som Forsvaret bruger, når de rekrutterer nye soldater – en tendens, der blandt fagfolk kaldes ’Flynn-effekten’, og som man mener skyldes et stærkt højnet uddannelsesniveau.
Men nu er udviklingen vendt. Gennem 00’erne er de værnepligtiges præstationer faldet en anelse for siden at lande på et konstant niveau.
Det viser en undersøgelse, som er gennemført af en forsker fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
»Vi finder en markant forbedring op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, men inden for de sidste 20 år er udviklingen gået i stå, og vi ser nu et lille fald i intelligenskvotienten,« fastslår lektor dr.fil., dr. med. Thomas William Teasdale, der har ledet undersøgelsen.
Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Psychology.
Abstrakt tænkning er nedprioriteret
Det lille fald i unge mænds præstationsevne funderer forskerne stadig over, men efter deres vurdering kan det være en konsekvens af, at man i det danske uddannelsessystem er begyndt at have mindre fokus på det at kunne tænke abstrakt i problemløsning.
Fakta
Mens Flynn-effekten er stoppet i Danmark og resten af Norden, fortsætter den i mindre udviklede lande – det dokumenterer en stribe undersøgelser. Med tiden vil forskelle i befolkningernes performance blive udvisket.
En anden mulig forklaring på faldet kan være indvandring.
Et hollandsk studie afslører f.eks., at børn af immigranter typisk klarer sig dårligere end børn af etniske hollændere. Et tidligere dansk studie har yderligere vist, at immigrantgrupper - det vil sige første eller anden generations indvandrere - generelt klarer sig dårligere i testen.
Undersøgelsen bekræfter tidligere studier
Thomas Teasdale og hans kolleger havde egentlig ikke forventet at finde en nedgang i intelligenskvotienten. Visionen med deres studie var faktisk at dokumentere Flynn-effekten, der for første gang blev opdaget af psykologen James Flynn tilbage i 1980’erne, og som siden er blevet bekræftet i 35 forskellige udviklede lande.
Thomas Teasdale og hans kollegers ambition var at undersøge, om Flynn-effekten fortsatte ind i 00’erne, eller om udviklingen var gået i stå.
Forskerne tog udgangspunkt i unge danske mænds besvarelser af ’Børge Priens Prøve’, som har været den intelligenstest, unge danske mænd er blevet præsenteret for ved rekruttering i Forsvaret siden 1958. Hvert år bliver cirka 25.000 mænd testet, hvilket svarer til mellem 80 og 85 procent af en årgang.
Prøven udmærker sig ved, at dens opgaver i 53 år ikke er blevet ændret. Det giver forskerne en unik mulighed at følge, hvordan de unge mænds intelligenskvotient har udviklet sig.
Fakta
Thomas Teasdale har i 2011 gennemført et studie, der undersøgte, om ansøgerens motivation for at blive soldat smittede af på testresultatet – man kunne forestille sig, at mænd, som ikke ønsker at blive soldat, bevist eller ubevidst præsterer dårligere i intelligenstesten.
Undersøgelsen gjorde det klart, at de unge mænd uanset målsætning gik til opgaven med samme entusiasme og gjorde sig umage med deres besvarelser og løste et antal opgaver, der var urelateret til deres motivation for at blive soldat.
Undersøgelsen afslørede følgende tendenser:
-
Mellem 1988 og 1998 steg intelligenskvotientens middelværdi for alle fire delprøver markant
-
Mellem 1998 og 2003 faldt intelligenskvotientens middelværdi for alle fire delprøver svagt
- Fra 2003 og frem til 2010 har intelligenskvotienterne været nogenlunde konstante
Vi er klogere end i 1950'erne
Intelligenskvotienten er steget, med hvad der svarer til ca. 10 IQ-point siden 1950. Den gennemsnitlige intelligens, der per definition svarer til IQ = 100, er altså hele tiden blevet forskudt opad.
De seneste oplysninger viser dog, at stigningen i de værnepligtiges IQ stoppede midt i 1990'erne og faldt en smule igen med 1,5 point frem til 2003.
Man kan ikke sige, hvad det gennemsnitlige IQ var for mænd sidst i 1950erne, men hvis man standardiserer sessionsprøveresultaterne dengang til et gennemsnit 100 og med en standardafvigelse på 15, kan man regne ud, at gennemsnittet gennem de seneste år 2006-2010 i forhold til 1950’erne svarer til en IQ på cirka 107-108.
»En gennemsnitlig præstation i 1950erne vil dermed blive placeret blandt den laveste tredje del i dag. Omvendt ville en gennemsnitlig præstation i dag have været blandt den bedste tredjedel i 50erne,« siger Thomas Teasdale.
Specialundervisning løfter de svageste
Resultaterne stemmer overens med lignende undersøgelser i bl.a. Norge, som deler mange historiske, sprogmæssige, kulturelle og sociale karakteristika med Danmark.
Man har længe vidst, at vores intelligens til en hvis grad er genetisk bestemt, men meget har tydet på, at der også er betydelige miljøpåvirkninger. Det minder lidt om det, man ser med folks højde, som til en hvis grad også er genetisk betinget, men hvor børnene gennem det forrige århundrede for hver generation blev højere, sikkert på grund af forbedret ernæringFaldet i intelligenskvotient mener forskerne at have fundet den rette forklaring på - til gengæld halter det med forståelsen af Flynn-effekten, selv om den efterhånden er veldokumenteret.
»Flynn-effekten er efter vores bedste overbevisning primært et resultat af sociale og især uddannelsesmæssige forbedringer. I dag går stort set alle elever i børnehaveklasse og får som minimum folkeskolens afgangsprøve. For 50 år siden var der mange børn, der kun gik i skole hver anden dag og som kom ud og tjene allerede efter syvende klasse,« siger Thomas Teasdale.
En anden faktor, som forskerne mener har spillet en stor rolle for Flynn-effekten, er de mange ressourcer, der er puttet i specialundervisning for de svageste elever. Det var nemlig ikke hele gruppen af unge mænd, der præsterede bedre frem til 1998, men der var efterhånden færre, der scorede rigtigt lavt.
Kvinder klarer sig lige så godt som mænd
Unge mænd har stadig værnepligt, men siden 2006 har også kvinder ret til at søge forsvaret. Thomas Teasdale har på den baggrund fået data ind på knap 1000 kvinder fra en enkelt årgang.
»De kvinder, der er mødt op til session, tog testen på lige fod med mændene. Da antallet af kvinder er så lille, er der tale om en meget udsøgt gruppe, som ikke kan opfattes som repræsentativ for alle kvinder. Men faktum er, at de havde nøjagtigt samme gennemsnitlige korrekt løste opgaver, som mændene.«
»Det stemmer overens med forskning, som testens ophavsmand, Børge Prien, opnåede med testen i folkeskolen omkring 1960. Også dér fandt han praktisk talt ingen pige-dreng-forskel,« slutter Thomas Teasdale.
Søren Priens Prøve består af fire dele
Forsvarets intelligenstest består af nogle forskellige delprøver, der undersøger, hvor stærk man er i begreber, analogier, tal og geometri.
I prøven bliver man bl.a. bedt om at fuldende nogle analogier såsom:
Solen er til dag, som Månen er til….(Nat).
Man får også besked på at færdiggøre nogle talserier, som f.eks. to, fire, seks, otte..(10).
Sidst men ikke mindst skal man genkende mønstre i figurer.
Opgaverne bliver sværere og sværere efterhånden som testen skrider frem, og der er ca. 20 opgaver i alt, som sammenlagt rummer 78 spørgsmål.
Resultaterne fra de forskellige delprøver bliver i sidste ende slået sammen og giver den testede et samlet mål for, hvor godt han klarede sig. Testen bliver gjort op i, hvor mange korrekte løsninger, man har ud af de i alt 78 mulige.
Siden 1990 har gennemsnittet ligget på cirka 43. Der er meget få deltagere, der får mere end 70 korrekte svar og meget få, der får under 30.
»Det er et krav på en god intelligenstest, at den kan vise hele spektret af begavelsesniveau, så derfor skal man både have nogle opgaver, der er nemme at løse og nogle der er svære,« siger Thomas Teasdale.
Hver delprøve testet for sig
Forskerne har gjort sig umage med at undersøge, om de fundne tendenser er reelle. Dykker man ned i opgavesættet og gransker, hvordan det er skruet sammen, vil det hurtigt blive klart, at man ved blot at kigge på den samlede præstation i princippet godt kan få et helt forvrænget billede af udviklingen.
Børge Priens Prøve er nemlig sammensat af i alt fire delprøver, der hver især tester personens evner inden for et specifikt felt: logisk, verbalt, numerisk og rummeligt.
Summen af elevernes præstationer inden for de fire delprøver giver intelligenskvotienten. Hvis deltagerne i testen præsterer bedre i den logiske delprøve, men dårligere i den numeriske delprøve, vil de to tendenser udligne hinanden, så man fejlagtigt tror, at der ikke er nogen udvikling i deltagernes intelligenskvotient.
Det problem taklede Thomas Teasdale og hans kolleger ved at følge testresultaterne fra de fire delprøver separat, og de afslører, at alle fire delprøver følger den overordnede tendens.
Forsvaret fortsætter med prøven, nu blot i en computerbaseret udgave. De enkelte opgaver – 78 i alt – skulle dog angiveligt være de samme. Fremover skal ansøgeren besvare ved at berøre en touchscreen. Ud fra de data, Thomas Teasdale har set, ser det ikke ud til at ændringerne har påvirket antallet af korrekte svar.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Kultur & Samfund
-
George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft
Venstreorienterede politikere misforstår den måde, menneskets hjerne fungerer på. Derfor har de svært ved at sætte den politiske dagsorden. Sådan lyder det fra den amerikanske super-forsker George Lakoff. -
Sådan bliver Offentligt-Privat Partnerskab en succes
Politikerne vil gerne have flere Offentligt-Private Partnerskaber. Nu viser ny afhandling, at partnerskabet går galt, hvis der er uklare mål og aftaler og manglende motivation til partnerskabet. -
Test: Er du arbejdsnarkoman?
Norske forskere har lavet et nyt værktøj, så du kan tjekke, hvor svært det er for dig at efterlade arbejdet på kontoret. Test dig selv her.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
På forsiden lige nu
svar :)
Jeg tænker at fordi der er tydelige fysiske forskelle imellem mænd og kvinder kunne det være spændene at belyse om en lignende forskel eksterede i (et eller andet mål for) intelligens.
Jeg har ingen grund til at tro at mænd skulle være mere intelligente end kvinder(selv i den snævre matematiske forstand IQ måske er), men man kunne måske argumentere for en større spredning af mænds intelligens idet flere mænd fx. bliver fængslet og flere opnår stor succes(nobel pris, høje stillinger eller hvad man nu vil måle på).
Men intet af det udelukker at den klogeste i en forsamling skulle være en kvinde! :)
mænd og kvinder...
Hej,
Øh? Hvorfor kunne det være spændende?
Jeg har meget svært ved at komme med en hypotese om hvorfor variansen skulle være forskellig - og i hvilken retning?
Men det må være undersøgt utrolig mange gange tidligere - og på bedre datasæt en de her - hvor de undersøgte kvinder jo er fra en meget lille gruppe (frivillige) i forhold til mændene som dækker bredt fra hele befolkningen.
Men helt generelt har jeg enormt svært ved at komme med hypotese om hvorfor man overhovedet kunne forvente at gennemsnit eller varians skulle være forskellig mellem mænd og kvinder.
Jeg tror den bedst dokumenterede forskel er at kvinder lever længere. (Altså udover sociologiske forskelle og så de fysiske - men det er vel ikke så interessant).
.p
Re: Spændene
Thor,
Det som også kunne være spændene er se på forskellen imellem mænd og kvinders IQ fordeling, der nævnes at gennemsnittet er ens
Lige en anden historie fra 'det virkelige liv'.
Jeg har haft adskillelige (IT) medarbejdere ansat, og mødt nok > 1000 i mit virke, og den mest intelligente af alle disse var en pige ;-)
Så jo - piger er lige så intelligente som mænd, men de har bare nogle andre interesser.
IQ er i det hele taget svært at definere, for der findes mange intelligensplaner.
En af de tests jeg var udsat for var i forbindelse med optagelsesprøve til flyvevåbnet.
Der var særlig fokus på 'færdigheder' (=matematik) samt 'mønstergenkendelse' - dvs. typisk 'mandeorienteret'.
Der var selvfølgelig også sproglige prøver osv - men det var ikke kategoriseret som 'intelligens'.
(På den anden side var det vist ikke kvinder på 'mit' hold, hvor hold = 12 personer i en uges 'prøvelser').
Just my $0.02
Spændene
Det som også kunne være spændene er se på forskellen imellem mænd og kvinders IQ fordeling, der nævnes at gennemsnittet er ens for de to grupper men er variansen det også ?
@Stig
Hej,
Nja - jeg er enig nok i dine betragtninger, men enhver form for multifaktoriel analyse tager højde for det - på én gang.
Så man kan sagtens undersøge effekten af uddannelsesniveau, alder og køn samtidig (lineær modellering hedder det vist på dansk? glm).
Men som meget andet forskning som det her: selv hvis der er et mønster er det nærmest umuligt at afdække årsagen - da de tre "årgange" jo på ingen måde er ens - som du så rigtigt skriver. Og hvis man ikke kan finde årsagen er tallene måske ikke særligt interessante alligevel? (hvis det nu var 10 IQ point så var det nok en anden sag!)
Der var også en fin betragtning tidligere i kommentarerne omkring kvinder og indvandring: godt tænkt - og fornuftigt konkluderet. Især med den stigende uddannelsesgrad af pigerne skulle vi jo se at de bliver klogere og klogere i forhold til mænd - så det kunne jo være sjovt at IQ teste en stor gruppe 30-årige mænd og kvinder - så fik vi jo nok høvl (altså os mænd).
Men forskellen fra årgang til årgang er altså også meget lille - og måske signifikant (som sagt: jeg ved jo ikke hvilken test Teasdale lavede og har ikke data).
mvh
Palle
Re: statistik?
Jeg ved ikke hvordan forholdene er i dag, men 'dengang' jeg skulle på session var det normalt at søge udsættelse pga. uddannelse.
'Normalen' dengang var et kontinuert forløb 1..9 klasse -> gym -> uni/dth
Så det var nok ret tit højewre uddannede personer der kom på session.
Da jeg blev indkaldt (efter udsættelse) mødte jeg adskillige af mine klassekammerater fra Gym.
Egentligt meget hyggeligt, da vi i sagens natur ikke havde snakket i årevis.
I den forbindelse skal vi huske at man ikke bare (dengang) kunne søge udsættelse - det skulle dokumenteres at man var igang med en uddannelse.
Jeg har indtrykket af, at de unge i stigende grad tager 10. klasse med, og derefter et (eller flere) sabbatår, hvilket betyder at disse unge IKKE kan søge udsættelse.
Så HVIS man skal lave en 'IQ-statestik' bør man graduere den efter uddannelsesniveau og ikke alder eller køn.
Andet giver ikke mening, men på den anden side som man siger:
"87% of all statistics are made up" ;-)
statistik?
Jeg undrer mig over overskriften i forhold til tallene:
F.eks fra Teasdale 2008, tabel 1 - hvor man åbenbart har normaliseret 1988 til mean 0 og sd 1 - og så sammenligner de andre år ud fra det.
Jeg kan på ingen måde se at der kan være signifikante forskelle mellem de fordelinger mellem de forskellige år - statistikken der er blevet anvendt er også lidt spøjs - men der er måske en god forklaring.
Jeg bliver altid lidt mistænksom når der mangler en figur der viser de rå data - her ville tre boxplots nok have været gode.
Samtidig er der kæmpe forskel på om folk har gået i gymnasiet eller ej - og tilsyneladende var 1998 en årgang med usædvanligt mange gymnasiegængere?
Jeg undrer mig meget over konklusionerne i forhold til resultaterne og data. Hvis datasættet er tilgængeligt kunne det være sjovt at dele det op i gymnasiebaggrund og ej - og lave en simpel permutationstest eller ANOVA med årstal og gymnasie/ej gymnasie som faktorer.
I teksten findes der at stigningen og faldet er signifikant men ikke hvilken test der er brugt - men hvis den antager normalitet (f.eks. t-test) dur det jo ikke pga. de store kurtosis og skewness værdier?
Man skal altid passe på når man har store sample sizes (som her, 25000 personer i hver gruppe) - for selv små forskelle bliver signifikante.
Endelig undrer jeg mig over figur 1 - som viser et fald fra 1998-2003/2004 - men hvor 1988 ikke er med - og der er ingen usikkerheder på - det virker underligt.
Det er helt ok med kigge på tendenser og glemme usikkerheder - men så ville det nok være bedre at vise alle årene - så man kunne se om det var en konstant tendens - eller om det hopper op og ned og 1998 var speciel - eller om 2003/2004 var speciel.
Men måske ville det være lettere at bede om tallene - så kunne man jo selv lege med dem - for det er da et sjovt datasæt.
mvh
Palle Villesen
(bioinformatiker, Aarhus Universitet)
Fra tabel 1, Teasdale 2008,(de sidste to tal er skewness og kurtosis, alle tal er normaliserede med mean(1988)=0, og sd(1988)=1.
Letter matrices
1988 0.000 1.000 −0.634 0.243
1998 0.076 0.951 −0.671 0.414
2003–4 0.032 0.981 −0.632 0.291
Verbal Analogies
1988 0.000 1.000 −0.249 0.095
1998 0.065 0.978 −0.350 0.232
2003–4 −0.016 0.982 −0.313 0.110
Number Series
1988 0.000 1.000 −0.560 −0.272
1998 0.059 0.976 −0.637 −0.118
2003–4 −0.059 0.990 −0.509 −0.348
Geometric Figures
1988 0.000 1.000 0.034 0.166
1998 0.160 1.000 0.048 0.033
2003–4 0.087 0.998 0.049 0.111
IQ 1988 100.000 15.000 −0.441 0.134
1998 101.650 14.559 −0.525 0.336
2003–4 100.160 14.725 −0.490 0.234
Indvandring kan vist ikke være årsagen?
Mens ca. 80-85% af alle danske mænd har været udsat for denne prøve, har ca. 1000 piger også været testet. Artiklen siger, at det ikke helt er repræsentativt. Men at der ikke er en forskel mellem mænd og kvinder. Og det er samme resultat, som man fandt i 60erne.
Hermed kan man (med lidt forbehold) udelukke at faldet i gennemsnitlig intelligens skyldes indvandring:
1) De danske mænd er tvunget ind til session, og vil derfor indeholde indvandrere.
2) De danske kvinder er ikke tvunget til session. Man kan formode, at der ikke er nogen (eller meget meget få) indvandrere blandt dem.
3) Hvis det skulle være indvandere der sænkede niveauet for mændene, burde kvinderne score højere end mændene, da de jo ikke er "forurenet" med lavere scorende elementer.
Bare en kommentar til statistiken. Ikke en angreb på eller forsvar af indvandring.
data 2
Jeg mente nu de faktiske data, ikke artiklen :)
1,5 % point fald pr. år ?
Først står der, at IQ er steget med 10 % point siden 50'erne og senere at IQ er faldet 1,5 % point pr. år siden midten af 90'erne.
Det må betyde at IQ er lavere i dag end i 50'erne. Eller også at niveauet i dag er 10 % point over 50'erne, men at der er sket fald med måske 15 % point siden 90'erne.
Flynn-effekten
Vi kan vel ikke blive ved med at blive klogere og klogere - der må da være en grænse. Forskellen på 1950 og i dag er jo enorm. I dag har vi adgang til ekstrem meget viden via internettet og lign. Der er vel begrænsninger for hvor meget vores hjerne kan kaperer.
Jeg mener ikke vi burde blive dårligere, men have et nogenlunde konstant niveau - og mon ikke resultaterne vil vise det, når der er blevet målt over lidt længere tid.
Ja
Hvis du klikker på øverste link under "Videnskabelige kilder" kommer du direkte til et resume af undersøgelsen.
Hvis du vil have adgang til hele artiklen har du to valg: Enten bestiller du den fulde artikel på biblioteket. Eller også klikker du der, hvor der er link til den fulde artikeltekst on-line. Ofte koster en artikel et par hundrede kroner på den måde.
Mvh Dorte
Data
Er data offentligt tilgængeligt ?