Værnepligtiges intelligenskvotient er faldet
Unge mænd til session scorer lidt dårligere i den obligatoriske intelligenstest, end rekrutterne gjorde for blot et årti tilbage. Æraen med konsekvent stigende intelligenskvotienter er slut.

Mænd har stadig værnepligt i Danmark, selv om de fleste søger ind i forsvaret på frivillig basis. Kvinder har også ret til at søge om optagelse. (Foto: FTK)

 

Fra 50’erne og frem til slutningen af 90’erne har unge mænd i Danmark såvel som i andre vestlige lande klaret sig bedre og bedre i de intelligenstest, som Forsvaret bruger, når de rekrutterer nye soldater – en tendens, der blandt fagfolk kaldes ’Flynn-effekten’, og som man mener skyldes et stærkt højnet uddannelsesniveau.

Men nu er udviklingen vendt. Gennem 00’erne er de værnepligtiges præstationer faldet en anelse for siden at lande på et konstant niveau.

Det viser en undersøgelse, som er gennemført af en forsker fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

»Vi finder en markant forbedring op gennem 60’erne, 70’erne og 80’erne, men inden for de sidste 20 år er udviklingen gået i stå, og vi ser nu et lille fald i intelligenskvotienten,« fastslår lektor dr.fil., dr. med. Thomas William Teasdale, der har ledet undersøgelsen.

Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Psychology.

Abstrakt tænkning er nedprioriteret

Det lille fald i unge mænds præstationsevne funderer forskerne stadig over, men efter deres vurdering kan det være en konsekvens af, at man i det danske uddannelsessystem er begyndt at have mindre fokus på det at kunne tænke abstrakt i problemløsning.

Fakta

Mens Flynn-effekten er stoppet i Danmark og resten af Norden, fortsætter den i mindre udviklede lande – det dokumenterer en stribe undersøgelser. Med tiden vil forskelle i befolkningernes performance blive udvisket.

En anden mulig forklaring på faldet kan være indvandring.

Et hollandsk studie afslører f.eks., at børn af immigranter typisk klarer sig dårligere end børn af etniske hollændere. Et tidligere dansk studie har yderligere vist, at immigrantgrupper - det vil sige første eller anden generations indvandrere - generelt klarer sig dårligere i testen.

Undersøgelsen bekræfter tidligere studier

Thomas Teasdale og hans kolleger havde egentlig ikke forventet at finde en nedgang i intelligenskvotienten. Visionen med deres studie var faktisk at dokumentere Flynn-effekten, der for første gang blev opdaget af psykologen James Flynn tilbage i 1980’erne, og som siden er blevet bekræftet i 35 forskellige udviklede lande.

Thomas Teasdale og hans kollegers ambition var at undersøge, om Flynn-effekten fortsatte ind i 00’erne, eller om udviklingen var gået i stå.

Forskerne tog udgangspunkt i unge danske mænds besvarelser af ’Børge Priens Prøve’, som har været den intelligenstest, unge danske mænd er blevet præsenteret for ved rekruttering i Forsvaret siden 1958. Hvert år bliver cirka 25.000 mænd testet, hvilket svarer til mellem 80 og 85 procent af en årgang.

Prøven udmærker sig ved, at dens opgaver i 53 år ikke er blevet ændret. Det giver forskerne en unik mulighed at følge, hvordan de unge mænds intelligenskvotient har udviklet sig.

Fakta

Thomas Teasdale har i 2011 gennemført et studie, der undersøgte, om ansøgerens motivation for at blive soldat smittede af på testresultatet – man kunne forestille sig, at mænd, som ikke ønsker at blive soldat, bevist eller ubevidst præsterer dårligere i intelligenstesten. Undersøgelsen gjorde det klart, at de unge mænd uanset målsætning gik til opgaven med samme entusiasme og gjorde sig umage med deres besvarelser og løste et antal opgaver, der var urelateret til deres motivation for at blive soldat.

Undersøgelsen afslørede følgende tendenser:

  1. Mellem 1988 og 1998 steg intelligenskvotientens middelværdi for alle fire delprøver markant
     
  2. Mellem 1998 og 2003 faldt intelligenskvotientens middelværdi for alle fire delprøver svagt
     
  3. Fra 2003 og frem til 2010 har intelligenskvotienterne været nogenlunde konstante

Vi er klogere end i 1950'erne

Intelligenskvotienten er steget, med hvad der svarer til ca. 10 IQ-point siden 1950. Den gennemsnitlige intelligens, der per definition svarer til IQ = 100, er altså hele tiden blevet forskudt opad.

De seneste oplysninger viser dog, at stigningen i de værnepligtiges IQ stoppede midt i 1990'erne og faldt en smule igen med 1,5 point frem til 2003.

Man kan ikke sige, hvad det gennemsnitlige IQ var for mænd sidst i 1950erne, men hvis man standardiserer sessionsprøveresultaterne dengang til et gennemsnit 100 og med en standardafvigelse på 15, kan man regne ud, at gennemsnittet gennem de seneste år 2006-2010 i forhold til 1950’erne svarer til en IQ på cirka 107-108.

»En gennemsnitlig præstation i 1950erne vil dermed blive placeret blandt den laveste tredje del i dag. Omvendt ville en gennemsnitlig præstation i dag have været blandt den bedste tredjedel i 50erne,« siger Thomas Teasdale.

Specialundervisning løfter de svageste

Resultaterne stemmer overens med lignende undersøgelser i bl.a. Norge, som deler mange historiske, sprogmæssige, kulturelle og sociale karakteristika med Danmark.

Man har længe vidst, at vores intelligens til en hvis grad er genetisk bestemt, men meget har tydet på, at der også er betydelige miljøpåvirkninger. Det minder lidt om det, man ser med folks højde, som til en hvis grad også er genetisk betinget, men hvor børnene gennem det forrige århundrede for hver generation blev højere, sikkert på grund af forbedret ernæring

Thomas Teasdale

Faldet i intelligenskvotient mener forskerne at have fundet den rette forklaring på - til gengæld halter det med forståelsen af Flynn-effekten, selv om den efterhånden er veldokumenteret.

»Flynn-effekten er efter vores bedste overbevisning primært et resultat af sociale og især uddannelsesmæssige forbedringer. I dag går stort set alle elever i børnehaveklasse og får som minimum folkeskolens afgangsprøve. For 50 år siden var der mange børn, der kun gik i skole hver anden dag og som kom ud og tjene allerede efter syvende klasse,« siger Thomas Teasdale.

En anden faktor, som forskerne mener har spillet en stor rolle for Flynn-effekten, er de mange ressourcer, der er puttet i specialundervisning for de svageste elever. Det var nemlig ikke hele gruppen af unge mænd, der præsterede bedre frem til 1998, men der var efterhånden færre, der scorede rigtigt lavt.

Kvinder klarer sig lige så godt som mænd

Unge mænd har stadig værnepligt, men siden 2006 har også kvinder ret til at søge forsvaret. Thomas Teasdale har på den baggrund fået data ind på knap 1000 kvinder fra en enkelt årgang.

»De kvinder, der er mødt op til session, tog testen på lige fod med mændene. Da antallet af kvinder er så lille, er der tale om en meget udsøgt gruppe, som ikke kan opfattes som repræsentativ for alle kvinder. Men faktum er, at de havde nøjagtigt samme gennemsnitlige korrekt løste opgaver, som mændene.«

»Det stemmer overens med forskning, som testens ophavsmand, Børge Prien, opnåede med testen i folkeskolen omkring 1960. Også dér fandt han praktisk talt ingen pige-dreng-forskel,« slutter Thomas Teasdale.

Søren Priens Prøve består af fire dele

Forsvarets intelligenstest består af nogle forskellige delprøver, der undersøger, hvor stærk man er i begreber, analogier, tal og geometri.

I prøven bliver man bl.a. bedt om at fuldende nogle analogier såsom:
Solen er til dag, som Månen er til….(Nat).

Man får også besked på at færdiggøre nogle talserier, som f.eks. to, fire, seks, otte..(10).
Sidst men ikke mindst skal man genkende mønstre i figurer.

Opgaverne bliver sværere og sværere efterhånden som testen skrider frem, og der er ca. 20 opgaver i alt, som sammenlagt rummer 78 spørgsmål.

Resultaterne fra de forskellige delprøver bliver i sidste ende slået sammen og giver den testede et samlet mål for, hvor godt han klarede sig. Testen bliver gjort op i, hvor mange korrekte løsninger, man har ud af de i alt 78 mulige.

Siden 1990 har gennemsnittet ligget på cirka 43. Der er meget få deltagere, der får mere end 70 korrekte svar og meget få, der får under 30.

»Det er et krav på en god intelligenstest, at den kan vise hele spektret af begavelsesniveau, så derfor skal man både have nogle opgaver, der er nemme at løse og nogle der er svære,« siger Thomas Teasdale.

Hver delprøve testet for sig

Forskerne har gjort sig umage med at undersøge, om de fundne tendenser er reelle. Dykker man ned i opgavesættet og gransker, hvordan det er skruet sammen, vil det hurtigt blive klart, at man ved blot at kigge på den samlede præstation i princippet godt kan få et helt forvrænget billede af udviklingen.

Børge Priens Prøve er nemlig sammensat af i alt fire delprøver, der hver især tester personens evner inden for et specifikt felt: logisk, verbalt, numerisk og rummeligt.

Summen af elevernes præstationer inden for de fire delprøver giver intelligenskvotienten. Hvis deltagerne i testen præsterer bedre i den logiske delprøve, men dårligere i den numeriske delprøve, vil de to tendenser udligne hinanden, så man fejlagtigt tror, at der ikke er nogen udvikling i deltagernes intelligenskvotient.

Det problem taklede Thomas Teasdale og hans kolleger ved at følge testresultaterne fra de fire delprøver separat, og de afslører, at alle fire delprøver følger den overordnede tendens.

Forsvaret fortsætter med prøven, nu blot i en computerbaseret udgave. De enkelte opgaver – 78 i alt – skulle dog angiveligt være de samme. Fremover skal ansøgeren besvare ved at berøre en touchscreen. Ud fra de data, Thomas Teasdale har set, ser det ikke ud til at ændringerne har påvirket antallet af korrekte svar.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud