Så meget skjult politik er der i Melodi Grand Prix

Hvis du tror, at det internationale Melodi Grand Prix bare er en sjov, klæg pallietfest – så må du tro om. Showet er smækfyldt med politiske dagsordner.

Det bliver tydeligt, hvis man analyserer symbolikken i de musik-hymner, der danner festens ramme. Og det er, hvad musiketnologen Dafni Tragaki fra University of Thessaly i Grækenland har gjort.

Godt nok er showet en sangdyst mellem forskellige lande. Men samtidig foregiver den – i hvert fald i år og sidste år – at være rammen for et særligt fællesskab.

»Dette års slogan er '#JoinUs'. Men hvad er det, man bliver opfordret til at være en del af? Og hvem er 'os'?« spurgte Dafni Tragaki ved konferencen Visions of Europe in the Eurovision Song Contest, der for nylig blev afholdt på Københavns Universitet.

Øst og Vest blev samlet i Eurovisionen

Med 'os' mener man sandsynligvis Europa. Oprindeligt blev Melodi Grand Prixet da også oprettet for at skabe forsoning i de år, hvor Europa skulle hele sårene efter Anden Verdenskrig.

»Det er kitsch og sjov. Men det er også vigtigt at huske, at det var en måde at få de europæiske lande til at tale sammen efter Anden Verdenskrig,« sagde Lisanne Wilken, lektor i Europastudier ved Aarhus Universitet og arrangør af konferencen.

Sangdysten har altså aldrig bare været ren underholdning. Den er også politik – selvom arrangøren European Broadcasting Union (EBU) forsøger at sige noget andet.

»Ser vi på showet, så var det meget forsigtigt de første år. Men så begyndte man at kunne gøre høfligt grin med hinanden, og i dag er man mere bramfri.«

»Efter murens fald var det i Melodi Grand Prixet vi vesteuropæere mødte Østeuropa. Måske er det i virkeligheden derfor, vi stadig har det – så vi en gang om året forholder os til hinanden. Samtidig rejser showet altid diskussioner om værdier og rettigheder for minoriteter,« sagde Lisanne Wilken.

Grækere: Grand Prix er lyden af civilisation

Dafni Tragaki er helt med på, at Grand Prixet ikke kan undgå at blive politisk. Men dykker man ned i de forskellige politiske agendaer, der skjuler sig lige under festens overflade, bliver man forbavset over, i hvor mange retninger de stritter.

I hendes eget hjemland, Grækenland, har de vestligtsindede politikere elsket sangkonkurrencen, siden landet blev frit for militærdiktaturet i 1974.

Eurovisionen blev set som en mulighed for at lægge landets kaos og Balkan-fortid bag sig. Under Grand Prixet kunne man mænge sig med de 'mere civiliserede' vesteuropæiske lande.

»For dem, der havde en vision om, at Grækenland skulle være en del af Vesten, blev Melodi Grand Prixets signaturmelodi set som lyden af en bedre og mere civiliseret verden,« sagde Dafni Tragaki.

Men det er ikke småting, den meget pompøse signaturmelodi i virkeligheden repræsenterer.

En ekskluderende koloni-hymne

Den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers skrev sin komposition Te Deum sent i 1600-tallet. Du kender den helt sikkert, for det er den, der bliver spillet før alle de internationale Grand Prixer.

»Den har været brugt i forbindelse med krig, og den kommer fra et royalt, kristen-katolsk Europa. Den er skabt med udgangspunkt i en særlig politisk agenda – med et særligt syn på religion, køn og kolonier.«

Når EBU vælger at benytte netop dén melodi, vælger de samtidig at forbinde Grand Prixet med lyden af et Europa, der ekskluderer andre.

»Det er en kristen katolsk hymne. Hvordan hænger nutidens europæiske visioner om fred, civilisation og menneskerettigheder sammen med en kolonial fortids hymne?« spurgte Dafni Tragaki retorisk.

ABBA-hymne er neoliberal

Det indtryk som Te Deum tegner af Melodi Grand Prixet er et ganske andet end det, der blev tegnet af musikken ved åbningensceremonien i Malmø i 2013.

Da havde sangskriverne fra den elskede svenske popgruppe ABBA forfattet en hymne, som blev sunget af et multietnisk kor. En hymne med navnet 'We write the story'.

»Årets slogan var 'We are One' – det var nærmest et påbud. Den nye hymne sagde, at vi alle er ens og det samme værd. 'Velkommen til den nye oplysning', siger teksten. Vi kommer alle fra vores fælles mor: Europa. Hun vil altid beskytte os, og vi skal være taknemmelige for, at hun er der. 'On this mother lies our future',« reciterede Dafni Tragaki.

Hun vurderer, at hele ceremonien er det, hun kalder neoliberal – det samme, som den danske regerings 'nødvendige politik' bliver kaldt. Den foregiver, at der ikke længere er politiske kampe, og at der nu kun er en vej, vi kan gå.

»Det er en post-politisk pjece uden for historien. Den kommer fra en verden, hvor historien er sat på hold, og politik er reduceret til teknokrati. Læg mærke til, at hymnen siger, at vi skriver en historie (story, red.) – ikke historie (history, red.),« sagde Dafni Tragaki.

Pointen blev endda understreget af, at det var et kor, der sang hymnen. Det er en måde, hvorpå man gennem musik kan imitere, at kollektivet står sammen om det eneste rigtige.

Grand Prixets værdier kan snart ændre sig igen

Det internationale Melodi Grand Prix spiller i år sandsynligvis på de samme politiske strenge som sidste år. For Danmark og Sverige ligner hinanden en del.

Men når man dykker ned i de musikalske symboler, der omgiver sangkonkurrencen, bliver det tydeligt, at den ikke har en evig, klar og entydig holdning – selvom det skulle se sådan ud i Malmø.

»Måske befinder Melodi Grand Prixets center sig i Norden lige nu. Men hvem ved, hvad der sker om et par dage? «

»For nogle år siden var det nogle østeuropæiske lande, der definerede Grand Prixet – og da reflekterede det ikke de nuværende magtfulde idéer. Mange centre og magt-netværk udgør Eurovisionens 'os',« sagde Dafni Tragaki.

Forskningskonferencen 'Visions of Europe in the Eurovision Song Contest' varede til og med onsdag 7. maj, og den blev afholdt på Københavns Universitet Amager.